Klage over manglende relevant behandling, trykken for brystet hos yngre mand uden tidligere hjertelidelse

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 20. februar 2010 på skadestuen, <****>, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> ved telefonkonsultation den 20. februar 2010, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> ved telefonkonsultation den 20. februar 2010, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling hos vagtlægen på den 20. februar 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at kontaktede vagtlægen på grund af sitren og uro ud i begge arme, der havde udviklet sig til uro i hele kroppen samtidig med, at han ind imellem var lidt svedende, og at vagtlægen vurderede, at havde pådraget sig en fibersprængning i begge arme. døde dagen efter.

2. At ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen, , den 20. februar 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at henvendte sig på skadestuen med tiltagende uro i kroppen, og at han var svedende med sitren ud i begge arme. En sygeplejerske vurderede, at roligt kunne sætte sig ned, idet han kunne bevæge sine hænder, og at det ikke havde noget med hjertet at gøre. Det er hertil oplyst, at fik det bedre, mens han ventede på at komme til, og at han derfor besluttede sig for at tage hjem, hvilket sygeplejersken vurderede, var i orden. blev fundet død i sit hjem den følgende morgen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 20. februar 2010 kl. 19.54 kontaktede vagtlægen telefonisk, og vagtlæge A noterede, at havde intermitterende smerter ud i begge arme og lidt trykken i brystet, men ikke egentlig åndenød. Vagtlægen valgte herefter at visitere til konsultation i lægevagten.

Af vagtlæge As udtalelse til sagen fremgår det, at oplyste at have intermitterende smerter på forsiden af brystkassen og i begge overarme.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at karakteristiske symptomer på en akut blodprop i hjertet er pludseligt opstået trykken i brystet med eller uden udstråling til arme, ryg eller hals, uanset om den pågældende person ellers er påvirket.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at ved karakteristiske tegn på blodprop i hjertet bør patienten henvises og udredes for dette uden forsinkelse, da tidsforløbet betyder meget for behandlingsresultatet. Dette indebærer, at der bør tilkaldes en ambulance med udrykning med henblik på indlæggelse på et hjertecenter. Det er et skøn, hvorvidt der er tegn på en akut blodprop i hjertet, men ved mindste tvivl bør der handles, som ved en hjertelidelse.

Vagtlæge A har i sit partshøringssvar anført, at havde diffust ubehag og sitren primært lokaliseret til overarmene, og at han var tidligere hjerterask, hvorfor han i henhold til ”Klaringsrapport Dansk Cardiologisk Selskab Nr. 3 2001” skulle visiteres til sygebesøg eller vurdering i lægevagtskonsultationen.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det fremgår af klaringsrapporten, at patienter med karakteristiske symptomer på mulig blodprop i hjertet, herunder trykken, smerter og/eller ubehag i brystet, bør indlægges med ambulancetransport, kørsel 1, uanset om der er tidligere kendt hjertesygdom. Patienter med ukarakteristiske symptomer kan visiteres til lægevagten eller til sygebesøg.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at havde karakteristiske symptomer på en mulig akut blodprop i hjertet, da der var trykken i brystet og intermitterende smerter ud i begge arme.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge A burde have rekvireret en ambulance til med udrykningskørsel til nærmeste hjertemedicinske afdeling, på trods af, at ikke var kendt med hjertesygdom.

Disciplinærnævnet finder herefter, at vagtlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i forbindelse med telefonkonsultationen i lægevagten den 20. februar 2010.

henvendte sig herefter på skadestuen, , kl. 20.55.

Kl. 21.11 kontaktede igen lægevagten telefonisk. Vagtlæge B noterede, at der var tale om smerter i bryst og begge arme. Han henviste til tidligere notat, og visiterede ifølge journalen igen til konsultation i lægevagten.

Ifølge vagtlæge Bs udtalelse til sagen var det hans indtryk, at havde diffust ubehag i bryst og arme, eventuelt efter et løft.

Ifølge vagtlæge Bs partshøringssvar befandt sig ved telefonkonsultationen i skadestuen, som på ligger dør om dør med akutmodtagelsen, hjertemedicinsk afdeling, hvorfor han rådede ham til at afvente en lægelig bedømmelse eller henvende sig til en konsultation i lægevagten.

Læge B har ved partshøringssvar af 1. december 2011 anført, at han ikke rådede til at henvende sig i konsultationen i lægevagten, men alene til at blive på skadestuen. Han har videre anført, at den optegnelse han har foretaget i journalen bygger på en repetition af tidligere vagtlæges optegnelse.

Det fremgår af journalen under notat, at læge B henviser til tidligere notat vedrørende smerter i bryst og begge arme. Under punktet ”handling” i journalnotatet fremgår, at blev sendt til konsultation.

Disciplinærnævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i journalen, og har derfor i det følgende lagt til grund, at læge B rådede til at henvende sig i lægevagtkonsultationen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge B burde have gjort det klart for , at han skulle undersøges for hjertelidelse, samt at han ikke skulle bevæge sig ud af skadestuen, førend han var set af en læge. Det var således ikke relevant af læge B at lægge op til, at kunne forlade skadestuen og tage hen i lægevagtskonsultationen, som anført i journalen.

Disciplinærnævnet finder herefter, at vagtlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i forbindelse med telefonkonsultationen i lægevagten den 20. februar 2010.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 20. februar 2010 henvendte sig på skadestuen, , kl. 20.55, hvor han talte med sygeplejerske .

Sygeplejersken anførte på visitationsskemaet, at havde turevise smerter i begge overarme, tværs over brystet, men at han virkede upåvirket med lette smerter.

Sygeplejerske målte hverken hans respiration, blodtryk, puls, temperatur, iltmætning eller andet. Hun udfyldte heller ikke det skema, der skulle anvendes til at score patienter ud fra de nævnte målinger, og hun udfyldte heller ikke visitationskategorien, hvor brystsmerter står som første prioriterede symptom under kategori 2.

Kl. 21.20 valgte at gå til vagtlægen, og sygeplejerske afsluttede ham.

Ifølge sygeplejerske s udtalelse til sagen fejlede udover de nyankomne smerter ikke noget, og en vagtlæge havde tolket smerterne som muskelsmerter. Hun sagde til ham, at det var vigtigt, at han blev undersøgt, og henviste ham til venteværelset.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det hører til grundlæggende sygepleje at kende symptomerne på en mulig blodprop i hjertet, herunder smerter bag ved brystbenet, smerter der stråler ud i armene og eventuelt op i halsen, til kæben, ryggen eller maven, åndenød, svimmelhed og/eller kvalme.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at der ved den mindste mistanke om en blodprop i hjertet skal måles blodtryk, puls og respiration, og at der skal udføres et ekkokardiogram af hjertet.

Da havde smerter tværs over brystet strålende ud til begge arme, er det disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske burde have målt ovennævnte værdier samt have tilkaldt en læge, der kunne ordinere videre undersøgelse og blodprøver.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at sygeplejerske handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. februar 2010 på skadestuen, .