Klage over vagtlæges manglende henvisning til skadestue eller undersøgelse efter færdselsuheld med påvirkning af nakken
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 11. juni 2009 ved telefonkonsultation, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
1190716
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 12. juli 2012
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 11. juni 2009 ved telefonkonsultation, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Klagen
Der er klaget over følgende:
· At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge den 11. juni 2009 ved telefonkonsultation.
Det har hertil oplyst, at havde været ude for en ulykke, hvor en bil ikke overholdt sin vigepligt og kørte ud og ramte hendes bil, først bagi og dernæst i siden. Det er hertil anført, at ved hjemkomsten havde smerter i hoved, nakke og skulder samt venstre arm, og hendes forældre ringede til vagtlægen, der anbefalede at give hende Panodil, varme lokalt og et glas vin eller to eller tilsvarende, da det kun var et chok, hun havde, og smerterne var primært muskulært betingede. Det er videre anført, at senere af egen læge blev henvist til fysioterapi, og at hun den 6. december 2010 af speciallæge fik oplyst, at hun helt sikkert havde fået et piskesmæld med dertil følger, og at vagtlægen skulle have set hende eller henvist hende til skadestuen. Det er endelige anført, at s gener med daglig hovedpine og koncentrationsbesvær og træthed måske kunne være afhjulpet den dag, skaden skete, med en halskrave.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Begrundelse for afgørelsen af klagen
s forældre kontaktede den 11. juni 2009 telefonisk vagtlæge . var en time forinden i bil blevet påkørt bagfra og i siden af sin bil. Den anden bil havde ikke overholdt sin vigepligt. havde hovedpine. Læge vurderede, at hovedpinen primært var muskulært betinget på grund af det psykiske chok/forskrækkelsen. Lægens råd var ro, varme lokalt, Panodil, et glas vin eller to eller tilsvarende, og at hun skulle tale med familien om sin forskrækkelse. Lægen anbefalede endvidere eventuelt at blive vurderet hos egen læge i løbet af et par dage.
Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at på baggrund af forløbet den første time fandt han ikke, at der var behov for en akut lægelig vurdering, idet selv var kørt hjem i egen bil.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at hoved-/nakkeskader kan opstå ved færdselsulykker, hvor den tilskadekomne har anvendt sikkerhedssele. Ved påkørslen slynges hovedet frem og tilbage, mens kroppen fastholdes af selen. Der kan herved opstå en skade i nakken. Sådanne akutte skader bør med det samme vurderes i almen praksis eller på skadestuen af en læge med henblik på at udelukke mere vidtgående skader, som kan kræve anden behandling end den vanlige, nemlig undgåelse af immobilisering; normal bevægelse af nakken skal tilstræbes for at undgå udvikling af stivhed og fiksering. Der kan behandles med smertestillende midler ganske kortvarigt. Prognosen er sædvanligvis god, idet smerterne i nakken/hovedet gradvist forsvinder helt hos flere end 85 % af tilfældene i løbet af 6 måneder. I enkelte tilfælde er skaden af en sådan karakter, at det kan blive nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse af halshvirvlerne med det samme.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at det, at selv kørte bilen hjem, fortumlet efter uheldet, ikke udelukkede, at der kunne være sket en behandlingskrævende skade.
Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge burde have ladet , der havde smerter efter biluheldet, undersøge med det samme, enten i lægevagten eller på skadestuen.
På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 11. juni 2009.