Klage over for sent svar på skanning
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere læge for hans behandling af i perioden fra den 22. januar til den 6. maj 2010 på skle-roseklinikken, Sygehus 1, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
1190121
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 1. august 2012
Speciale:
Neurologi
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 22. januar til den 6. maj 2010 på skle-roseklinikken, Sygehus 1, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Klagen
Der er klaget over følgende:
· At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1 i perioden fra januar til 6. maj 2010.
Det er hertil blandt andet anført, at blev MR-skannet for sklerose, og den 6. maj 2010 endnu ikke har modtaget svar fra denne undersøgelse. Det er videre anført, at forgæves henvendte sig til klinikken flere gange, og at han har fået oplyst, at svaret på hans undersøgelse har foreligget siden primo februar 2010.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Begrundelse for afgørelsen af klagen
, der var 29 år, blev fulgt på skleroseklinikken, Sygehus 1, under diagnosen klinisk isoleret syndrom (CIS).
Den 15. december 2009 blev set til rutinemæssig kontrol af læge . havde indtil dette tidspunkt haft uspecifikke symptomer i form af tiltagende koncentrations- og hukommelsesproblemer samt træthed, og man havde ikke kunnet give ham en sikker diagnose.
I forbindelse med kontrollen blev der bestilt en MR-skanning af hjernen. Af læge s udtalelse til sagen fremgår, at han bestilte skanningen for at belyse, om viste tegn på sygdomsaktivitet og opfyldte de diagnostiske kriterier for multipel sklerose. Det blev ikke i journalen anført, hvordan svar på undersøgelsen ville blive givet.
Den 22. januar 2010 blev MR-skannet på Sygehus 2. Beskrivelsen af undersøgelsen blev udskrevet den 25. januar 2010.
Det fremgår af klagen, at flere gange rykkede skleroseklinikken for svar på undersøgelsen uden resultat.
Den 7. maj 2010 blev kontaktet af læge , der orienterede om undersøgelsens resultat. Det fremgik, at der var tilkommet en enkelt uspecifik læsion, men kriterierne for multipel sklerose var ikke opfyldt. Læge beklagede den lange ventetid. oplyste, at tilstanden var relativt stabil, men at der muligvis var tilkommet nye symptomer.
Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at skanningssvaret formentlig har ligget i hans kasse siden slutningen af januar 2010, og at han har modtaget mindst to rykkere fra uden at reagere herpå.
Af udtalelsen fremgår videre, at årsagen til, at læge ikke videregav svaret på undersøgelsen, på det tidspunkt det forelå, formentlig var, at undersøgelsessvaret ikke umiddelbart ændrede diagnosen. Svaret blev efterfølgende givet til den 7. maj 2010 efter anmodning fra skleroseklinikkens chef.
Af en udtalelse til sagen fra skleroseklinikkens chef fremgår, at svar på rutinemæssige undersøgelser som hovedregel videregives til ambulante patienter ved næste ambulante besøg, med mindre undersøgelsesresultaterne giver anledning til ændring af diagnose eller behandling. Af udtalelsen fremgår videre, at såfremt en undersøgelse er ordineret for at be- eller afkræfte et specifikt problem, skal svaret videregives til patienten, når det foreligger.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at undersøgelser af en patient af patienten selv næsten altid vil blive opfattet som væsentlige. Det er derfor vigtigt, at der foreligger en klar aftale om, hvordan svar på undersøgelser af ikke-rutinemæssig karakter vil blive givet. Hvis dette ikke er tilfældet, må patienten som udgangspunkt have en berettiget forventning om at modtage svar så hurtigt som muligt.
Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at læge burde have videregivet svaret på undersøgelsen til så hurtigt som muligt. Disciplinærnævnet har endvidere lagt vægt på, at skanningen var bestilt med henblik på at belyse, om der var tegn på sygdomsaktivitet, og om de diagnostiske kriterier for multipel sklerose var opfyldt.
Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 22. januar til den 6. maj 2010 på skleroseklinikken, Sygehus 1.