Klage over manglende information til forælder i forbindelse med behandling af dreng på 16½ år

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktise-rende læge <****> for hans behandling af <****> den 6. september 2010 i sin kli-nik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktise-rende læge <****> for hans undladelse af at informere <****>s mor jf. sundheds-lovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge den 6. september 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at havde det skidt, følte sig rundtosset samt blev hurtigt forpustet, hvorfor han fik taget en hjertetest samt en blodprøve hos . Det er videre anført, at da havde en lav blodprocent og sortfarvet afføring, blev han henvist til læge , som henviste til nye blodprøver dagen efter uden at lytte til hans symptomer. Det er endvidere anført, at læge senere udskrev en recept på medicin mod mavesår efter en telefonsamtale med s mor. Det er endelig oplyst, at senere blev indlagt akut via hans egen praktiserende læge med en blodprocent på cirka fire. 

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 6. september 2010 konsulterede praktiserende læge pga. åndenød og nedsat funktionsniveau.

oplyste, at han ikke kunne løbe og pustede mere end vanligt.

blev undersøgt samme dag.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge på relevant vis undersøgte med blodprøver, måling af blodtryk samt hjerteundersøgelse (EKG).

Blodprøven viste, at havde en moderat blodmangel med hæmoglobin på 6.0 (normalområde 6.6 - 9.9 i denne aldersgruppe), hvilket til fulde kunne forklare hans symptomer.

Læge tilbød at foretage den videre udredning allerede dagen efter, eller alternativt lade s egen læge foretage denne. Læge sendte med det samme en henvendelse til s egen læge pr. mail for at få yderligere oplysninger med henblik på den fortsatte udredning.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge i relevant omfang kontaktede egen læge, da ikke på undersøgelsestidspunktet frembød tegn på akut forværring af en kronisk sygdom, som det kunne være vigtigt at vide noget om. 

Det fremgår af læge s udtalelse af den 15. oktober 2010, at han senere samme dag talte med s moder i telefonen og fik da oplyst, at der havde været sort afføring, hvilket han ikke var blevet oplyst om tidligere, hvorfor han med det samme påbegyndte behandling med et middel mod mavesår og opretholdt tilbuddet om at starte på udredning dagen efter.

Det fremgår videre af læge s udtalelse, at ved undersøgelsen ikke fremtrådte akut påvirket, og at han derfor ikke fandt, at der var indikation for en akut indlæggelse.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at blodmangel hos 16-årige unge mænd er sjældent forekommende.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der kun er indikation for en akut indlæggelse, såfremt patienten er akut påvirket. Normalt vil udredningen derfor komme til at foregå ambulant, styret af den praktiserende læge.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at et hæmoglobin på 6.0 ikke kan anses for at være faretruende hos en i øvrigt ikke akut påvirket person, men fordrer klart, at der hurtigt iværksættes udredning.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at ved oplysning om sort afføring hos en person med lavt hæmoglobin, er det relevant at påbegynde behandling med et middel mod mavesår med det samme.

I brev af den 21. februar 2011 har s moder anført, at hun burde være blevet kontaktet af læge , da var under 18 år.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at sundhedslovens regler indskrænker forældremyndighedens indehavers kompetence til at træffe afgørelse på den unges vegne for så vidt angår sygdomsbehandling. Når den unge er fyldt 15 år, træffer den unge selv beslutning om sygdomsbehandling, selvom den unge er mindreårig og dermed undergivet forældremyndighed. Når den unge er mellem 15 og 18 år, tilkommer kompetencen til at samtykke i sygdomsbehandling således ikke længere forældremyndighedens indehaver. Forældremyndighedens indehaver har dog ret til at få information i samme omfang som den unge, hvilket følger af sundhedslovens § 17.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at det fremgår af Sundhedsstyrelsen vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger mv., at omfanget af informationen til forældremyndighedens indehaver kan begrænses i lyset af behandlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningernes art, patientens alder og modenhed og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelse af forældrenes omsorgspligt.

Disciplinærnævnet har konkret lagt vægt på, at der kun i et meget begrænset omfang blev foretaget behandling af den 6. september 2010, og at der ikke blev ordineret nogen behandling af ham, udover de undersøgelser der foregik på klinikken. Der er videre lagt vægt på, at den nedsatte blodprocent var moderat, og ikke var synderlig påvirket deraf ved undersøgelsen, samt at der var aftalt opfølgning dagen efter. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at på tidspunktet for behandlingen var over 16½ år gammel og måtte anses for at være i besiddelse af en vis modenhed. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at der allerede senere samme eftermiddag på foranledning af s moder var kontakt til læge .

På baggrund af ovennævnte finder disciplinærnævnet, at praktiserende læge ikke har overtrådt sundhedsloven § 17, stk. 1 ved at undlade at informere s mor den 6. september 2010.

Disciplinærnævnet finder videre, at praktiserende læge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. september 2010.