Klage over sygeplejerskes journalføring

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 13. juni 2010 på afdeling 1, Sygehus 1, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes behandling af <****> den 13. juni 2010 på afdeling 1, Sygehus 1, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involverede i behandlingen af <****> den 12. juni 2010 på afdeling 1, Syge-hus 1, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere Sygeplejerske 2 for hendes behandling af <****> den 12. juni 2010 på afdeling 1, Sygehus 1, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involverede i behandlingen af <****> den 12. og 13. juni 2010 på afdeling 2, Sygehus 1, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.      At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 3, Sygehus 1, den 12. juni 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at lægen indlagde til undersøgelse for mavesår til trods for, at han allerede var i behandling derfor og til trods for, at der var tale om blodtryksfald, mens var i dialyse. Det er videre anført, at lægen burde have overført til behandling på Sygehus 2, da han var dialysepatient og derfor skulle behandles på Sygehus 2.

2.      At ikke modtog en korrekt pleje på afdeling 3, Sygehus 1, den 12. juni 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at , som havde meget lavt blodtryk og insulinkrævende diabetes, blev sendt hjem på orlov, uden at der var taget kontakt til hjemmeplejen.

3.      At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 2, Sygehus 1, den 13. juni 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at lægen ikke ville overføre til Sygehus 2, selvom han var indstillet til en pacemaker kort tid efter og derfor havde fået besked om, at han skulle indlægges på Sygehus 2ved forværring. Det er videre anført, at lægen besluttede, at ikke skulle i dialyse, uden at afdeling 4 havde været kontaktet. Det er endelig anført, at det senere viste sig, at havde haft mindst en blodprop omkring hjertet.

4.      At ikke modtog en korrekt pleje på afdeling 2, Sygehus 1, den 13. juni 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at havde diabetes men ikke fik insulin, mad og sin øvrige medicin før efter kl. 12.00.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var kronisk syg med kendt svær kranspulsåresygdom, nedsat hjertepumpefunktion og svært nedsat nyrefunktion, der krævede kronisk dialysebehandling. Desuden led han af sukkersyge, som havde bevirket nedsat syn. Han havde tidligere haft blodprop i hjertet (AMI).

Han var indstillet til indsættelse af en pacemaker den 21. juni 2010 på Sygehus 2.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 12. juni 2010 kl. 9.05 blev indlagt akut på afdeling 1, Sygehus 1, fra dialyseafsnittet, da man i forbindelse med dialysen konstaterede lavt blodtryk. Han havde oplevet dette ved de tre forudgående dialyser, som alle måtte afbrydes før tid af samme grund.

Ved indlæggelsen oplyste , at han var kendt med mavesårssymptomer, og han var selv ophørt med mavesårsmedicin (Lanzoprazol) tre uger forinden, men han havde den 10. juni 2010 fået mavesmerter og haft blodig opkast, hvorfor han genoptog behandlingen. Han havde smerter op ad til i maven, men uden udstråling. Han oplyste, at han tidligere havde haft blodprop i hjertet, og disse smerter blev beskrevet som sten over brystet. Hans blodtryk ved indlæggelsen var lavt (74/ 47), og hans blodprocent lå på 8,0.

blev undersøgt af reservelæge D, som konfererede med den nefrologiske bagvagt, Sygehus 2, og bestilte et kirurgisk tilsyn med henblik på en kikkertundersøgelse af mavesæk og spiserør (gastroskopi). Reservelægen satte ham i behandling med Albumin til at hæve blodtrykket og intravenøs syreneutraliserende medicin mod mavesår i form af Pantoloc. Han accepterede planen, og hans hustru blev kontaktet og informeret om planen.

Reservelæge D ordinerede endvidere coronar blodprøver for at undersøge, om der var en blodprop i hjertet samt et EKG. Endvidere blev den blodtrykssænkende medicin samt behandlingen med blodfortyndende medicin i form af Magnyl og Marevan stoppet.

Kikkertundersøgelsen viste sig efterfølgende at være normal, og insisterede herefter på at komme hjem trods givet råd fra plejepersonalet og den tilkaldte bagvagt, som anførte, at hans blodtryk stadigt var lavt.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at var kronisk syg med mange konkurrerende sygdomme. Årsagen til det lave blodtryk kunne derfor skyldes mange ting. Eftersom han havde en sygehistorie med tidligere mavesår, og eftersom han havde haft mavesmerter og blodig opkast efter at være stoppet med syreneutraliserende medicin, var det efter nævnets vurdering oplagt at tænke på mavesår som årsag.

Da s blodprocent lå lavt i normalområdet, og da han var i blodfortyndende medicinsk behandling og i behandling med Magnyl, som i sig selv kan give mavesår, var det efter disciplinærnævnets vurdering relevant at kontakte en kirurg med henblik på at planlægge en gastroskopi. Ligeledes var det relevant at opstarte intravenøs behandling med Pantoloc.

Videre er det disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at reservelæge D stoppede behandlingen med den blodtrykssænkende medicin og ordinerede Albumin efter råd fra den vagthavende nefrolog, ligesom det var relevant, at hun undersøgte for en eventuel blodprop i hjertet.

Samlet set er det disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge D tænkte på og undersøgte for mange årsager til s lave blodtryk, og at hun på relevant vis konfererede med den vagthavende nefrolog. Efter nævnets vurdering var der ikke anledning til at overflytte til behandling på Sygehus 2.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at de læger, der var involverede i behandlingen af den 12. juni 2010 på afdeling 1, Sygehus 1, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglige standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Det fremgår af Sygeplejerske 2s udtalelse til sagen, at , efter at have fået foretaget en gastroskopi, havde et meget lavt blodtryk, men at han var oppegående i eget tøj. Yderligere oplyser hun, at han gav udtryk for, at han gerne ville hjem, hvilket hun prøvede at tale ham fra, hans tilstand taget i betragtning. Herefter kontaktede hun den vagthavende læge, som talte med .

Det fremgår af reservelæge As redegørelse, at han ligeledes prøvede at overtale til at forblive indlagt, men at denne forlod afdelingen imod givet råd og vejledning, idet det dog blev aftalt, at han blev registreret som værende på orlov med henblik på at møde ind den efterfølgende dag til stuegang.

Sygeplejerske 2 oplyser videre, at det blev aftalt med , at han kunne henvende sig på afdelingen ved problemer, hvilket han accepterede. Yderligere spurgte Sygeplejerske 2 om, hvordan han klarede sig hjemme med diabetes og medicin, og han oplyste, at det ikke var et problem, idet han selv målte blodsukker og tog sin insulin. Ligeledes spurgte hun ham om, hvorvidt hun skulle kontakte hans ægtefælle og orientere denne om, at han kom hjem, men dette ville han selv gøre. Han blev tilbudt mad, før han gik hjem, hvilket han afslog med henvisning til, at han ville spise med sin ægtefælle. Sygeplejerske 2 oplyser endeligt, at hun på intet tidspunkt havde hjemmeplejen i tankerne, idet hun havde en fornemmelse af, at han og ægtefællen havde styr på hans diabetes og medicin.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at mentalt var i stand til at modtage den information om sin tilstand, som blev givet af Sygeplejerske 2, herunder også at vurdere den risiko der var forbundet med at lade sig udskrive på trods af hans tilstand, som blandt andet var præget af et meget lavt blodtryk. Det er ligeledes nævnets vurdering, at han var i stand til selv at kontakte sin ægtefælle, således som han tilkendegav overfor Sygeplejerske 2.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at der ikke var grund til, at Sygeplejerske 2 kontaktede hjemmeplejen med henblik på at tilse . 

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at Sygeplejerske 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglige standard ved behandling af den 12. juni 2010 på afdeling 1, Sygehus 1.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Den 13. juni 2010 kl. 00.35 henvendte sig imidlertid atter på sygehuset grundet træthed, utilpashed og svimmelhed. Han angav lette brystsmerter, og hans blodtryk var meget lavt (57/37 mmHg). Et EKG viste forandringer forenelige med kranspulsåresygdom. Da der var konstateret forhøjede TnT blodprøver som tegn på blodprop i hjertet, og da han samtidigt havde brystsmerter, indlagde reservelæge C på afdeling 2 til observation for blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt).

blev lagt i kontinuerlig overvågning af hjerterytmen (telemetri), og der blev taget supplerende TnT-værdier. Han samtykkede til behandling for eventuel blodprop i hjertet, men han ønskede ikke anlæggelse af drop (og dermed væsketerapi) som led i behandling af det lave blodtryk.

Den 13. juni kl. 03.39 forelå svaret på det andet sæt TnT værdier (338), hvilket principielt var uændret sammenlignet med værdierne fra den 12. juni 2010 (346). Reservelæge C konfererede med sin bagvagt, der vurderede, at TnT værdierne var forhøjede grundet s svære nyresygdom. Man ville dog afvente det 3. hold TnT værdier, inden den beskedne mistanke om blodprop i hjertet formentligt kunne afkræftes.

Planen var i øvrigt, at s videre behandling skulle drøftes med nefrologerne (nyrelæger), når det blev dagtid søndag.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at s blodtryk natten mellem den 12. og 13. juni 2010 var meget lavt og formentlig stærkt medvirkende til hans træthed, utilpashed og svimmelhed.

Den 13. juni 2010 tidligt om formiddagen var det overlæge B, der stod for behandlingen af . Da han havde nedsat hjertepumpefunktion (EF 30 %), var han i fast behandling med blandt andet hjertestyrkende medicin, herunder Carvedilol 25 mg 2 gange dagligt.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at Carvedilol virker hjertestyrkende, idet det sænker blodtrykket.

havde medbragt værdier fra hjemmemålinger, som viste et systolisk blodtryk på 75-80 mmHg.

I den aktuelle situation ønskede , at overlæge B tog kontakt til hjertelægerne på Sygehus 2, således at han potentielt kunne få sin BIV-pacemaker indsat i weekenden. Dette fandt overlægen imidlertid ikke indiceret.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at en BIV-pacemaker rent mekanisk kan bedre hjertets pumpefunktion og tilbydes generelt til patienter, der ikke opnår tilstrækkelig god hjertepumpefunktion trods maksimal behandling med hjertestyrkende medikamenter.

Det fremgår af overlæge Bs udtalelse til sagen, at det ikke var muligt at imødekomme s ønske om at blive akut overflyttet til Sygehus 2 med henblik på indsættelse af en BIV-pacemaker, da det var søndag.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at anlæggelse af BIV-pacemaker aldrig vil være akut indiceret ud fra en lægefaglig betragtning. De læger, der har vagt i en weekenden skal generelt koncentrere sig om akutte opgaver, og der var efter nævnets vurdering ikke anledning til at tage kontakt til hjertelægerne på Sygehus 2.

Der indkom efterfølgende svar på det 3. sæt TnT værdier (345), og den beskedne mistanke om, at havde en akut blodprop i hjertet blev definitivt afkræftet. De forhøjede TnT værdier kunne derfor tilskrives hans kronisk dårlige nyrefunktion.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det er velkendt, at forhøjede nyretal medfører forhøjede TnT værdier.

Som efterbehandling af s mavesår ordinerede overlæge B behandling med mavesyredæmpende medicin (Lanzo). ønskede desuden at komme i dialyse den 13. juni 2010, men hun fandt det mere hensigtsmæssigt i første omgang at tilstræbe højere blodtryksværdier gennem den reducerede dosis af Carvedilol til 12,5 mg 2 gange dagligt, hvilket ikke var indstillet på. Han forlod herefter afdeling 2 mod givet råd.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at den væsentligste opgave for de involverede læger den 13. juni 2010 var at observere og behandle for den mistænkte blodprop i hjertet og det lave blodtryk. Hvis dette resulterede i observationer, der gjorde akut dialyse relevant, ville man altid kunne kontakte nefrologerne senere på dagen. 

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at modtog en relevant behandling af reservelæge C og overlæge B den 13. juni 2010. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at han ikke ønskede at medvirke til den behandling, der umiddelbart ville kunne hæve blodtrykket, nemlig tilførsel af væske via drop. På lidt længere sigt ville en reduktion i dosis af Carvedilol også resultere i en stigning af blodtrykket. Denne medicinændring indvilligede imidlertid heller ikke i.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at de læger, der var involverede i behandlingen af den 12. og 13. juni 2010 på afdeling 2, Sygehus 1, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 4. klagepunkt

Det fremgår af klagen, at ikke fik tilbudt morgenmad før om formiddagen.

Det fremgår imidlertid af sygeplejerske 1s udtalelse, at hun tilbød ham morgenmad, men at han ikke ville have noget at spise, da afdelingen ikke havde kødpålæg.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det var relevant, at sygeplejerske 1 tilbød morgenmad, og at hun ikke burde have foretaget sig yderligere i relation til hans specifikke ønsker.

Det fremgår af indlæggelsesjournalnotatet, at var i behandling med Phos-Ex 250 mg, Fosrenol 1500 mg, Levemir 5 IE, Novorapid Flexpen 100IE/ml 7 enheder, Simvastatin 40 mg samt vitaminer (B-combin og Nycoplus C-vitamin 75 mg) som led i dialysebehandlingen under indlæggelsen. Behandling med Atacand mod forhøjet blodtryk var pauseret på grund af for lavt blodtryk.

Af medicingivningsoversigten fremgår det dog, at han alene fik Phos-Ex den 13. juni kl. 08 og 12, og at han har fået Fosrenol kl. 12. Det er dog noteret på skemaet, at Fosrenol ikke findes som standard på afdelingen. I journalen er det noteret, at han selv havde taget sin vanlige dosis Carvedilol om morgenen.

Det fremgår af sygeplejerske 1s udtalelse, at var utilfreds med at han ikke havde fået sin morgenmedicin, men at han selv havde taget tablet Carvedilol (blodtryksnedsættende præparat).

Det fremgår videre af udtalelsen, at da ikke ville have morgenmad, vurderede sygeplejerske 1, at han heller ikke skulle have sin vitaminbehandling.

Det fremgår videre af sygeplejerske 1s partshøringssvar, at hun fremskaffede 1 stk. tablet Fosrenol, som hun tilbød . Han afslog at tage den tilbudte tablet Fosrenol, når han ikke havde fået morgenmad. Hun målte tillige hans blodsukker, som lå på 5,3. Han oplyste, at han ikke ville have sine insulinpræparater, da han ikke havde fået morgenmad. Afvisningen af medicinen blev konfereret med den stuegangsgående læge. 

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at det ikke var muligt for sygeplejerske 1 at få til at tage den ordinerede medicin, men at hun på relevant vis fremskaffede og tilbød ham den, ligesom hun på relevant vis konfererede afvisningen med den stuegangsgående læge.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet ikke grundlag for at fastslå, at sygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. juni 2010 på afdeling 1, Sygehus 1.

Det er dog disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerskers forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser om den udførte pleje.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerske 1 burde have noteret i sygeplejejournalen, at hun fremskaffede Fosrenol, og at i øvrigt afviste at tage sin faste medicin. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser, at det sygeplejefaglige personale på baggrund af journalen skal kunne redegøre for patientens tilstand, hvilke overvejelser, der er gjort, hvilken pleje og behandling, der er planlagt, og hvilken pleje og behandling, der er udført samt resultatet heraf.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at sygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 13. juni 2010 på afdeling 1, Sygehus 1.