Klage over manglende undersøgelse efter bilulykke

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere <****> for hans behandling af <****> den 7. maj 2009 på skadestuen, <****>, da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen, , den 7. maj 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at efter en bilulykke ikke blev røntgenfotograferet, og at han derfor har gået rundt med et brækket kraveben i 13 måneder.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 7. maj 2009 blev indbragt til skadestuen, , efter at have været ude for et solobiluheld, hvor han havde kørt 80-90 km i timen og var kørt i grøften. havde haft sele på og bilens airbag var udløst.

Ved ankomst til skadestuen blev undersøgt af , der fik oplyst, at selv var kommet ud af bilen og ikke havde haft nogen subjektive gener umiddelbart efter ulykken, men ved ankomst til skadestuen havde han haft lette smerter omkring venstre skulder.

fandt let ømhed ved trykundersøgelse i skulderregionen, men ingen deformitet. Endvidere fandt han normal bevægelighed af venstre skulder i alle planer. Der blev desuden fundet et lille hul i panden, som blev limet sammen. blev udskrevet og anbefalet at holde sig i ro.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at var udsat for et højenergitraume, idet han kørte 80-90 km i timen, og bilen væltede rundt flere gange.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at selvom det, at en patient har været udsat for et højenergitraume, ikke isoleret kan udløse traumekald, skal det sikres, at patienter udsat for højenergitraumer gennemgås flere gange efter ankomst til skadestuen. Endvidere bør der foranstaltes en længere observeringsperiode, også hos patienter der vurderes at være stabile og uden tegn på kvæstelser efter udvendig undersøgelse. Dette med henblik på at sikre, at patienten forbliver stabil og for at sikre, at der ikke er opstået indre kvæstelser, der ikke altid vil kunne ses på baggrund af en udvendig undersøgelse. Endvidere bør patienten gennemgås igen før udskrivning med henblik på at kontrollere, at der ikke ved den oprindelige undersøgelse blev overset mindre ekstremitetsskader.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at burde have behandlet med yderligere observation og sikret sig endnu en gennemgang med henblik på eventuel afsløring af mindre ekstremitetsskader, der kunne være overset ved første undersøgelse.

Disciplinærnævnet finder herefter, at handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 7. maj 2009 på skadestuen, .