Klage over manglende opfølgning på prøvesvar efter udskrivelse
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere ledende overlæge A for hans manglende udfærdigelse af instruks vedrørende opfølgning på s prøvesvar efter hendes udskrivelse den 9. februar 2010 fra medicinsk afdeling, , da den ledende overlæge har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes behandling af den 9. februar 2010 på medicinsk afdeling, , da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
1189717
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 15. maj 2013
Speciale:
Intern medicin
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere ledende overlæge A for hans manglende udfærdigelse af instruks vedrørende opfølgning på <****>s prøvesvar efter hendes udskrivelse den 9. februar 2010 fra medicinsk afdeling, <****>, da den ledende overlæge har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes behandling af <****> den 9. februar 2010 på medicinsk afdeling, <****>, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
KLAGEN
Der er klaget over følgende:
• At ikke modtog en korrekt behandling på fra den 8. til den 9. februar 2010.
Det er hertil blandt andet anført, at henvendte sig i lægevagtskonsultationen på , idet hun var meget utilpas, og at vagtlægen fortalte hende, at hun havde lungebetændelse. s infektionstal var forhøjede, og hun besvimede, men alligevel sendte overlæge B hende hjem for at hvile med besked om, at hun havde influenza.
BEGRUNDELSE
Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Begrundelse for afgørelse af klagen
blev indlagt på medicinsk afdeling, , den 8. februar 2010, idet hun gennem de sidste fire dage havde fået det tiltagende dårligt med feber, hoste og muskelsmerter. Ved en lytteundersøgelse af lungerne (stetoskopi) fandtes en mulig knitrende rallelyd (evt. let krepitation). Det blev vurderet, at det ikke kunne udelukkes, at havde lungebetændelse (pneumoni), hvorfor der blev ordineret en røntgenundersøgelse (rtg.) af hendes brystkasse (thorax).
Disciplinærnævnet kan oplyse, at symptomerne på influenza og lungebetændelse ofte kan væ-re ens, i form af feber, muskelsmerter og hoste.
Den 9. februar 2010 blev udskrevet af overlæge B. Der forelå endnu ikke en beskri-velse af røntgenundersøgelsen fra radiologisk afdeling, men overlæge B vurderede, at der ikke var tegn på lungebetændelse (røntgen uden infiltrationer).
En urinundersøgelse havde ikke vist tegn på infektion, ligesom blodprøverne foretaget dagen inden alene havde påvist let forhøjede infektionstal (CRP 49,8 og leukocytter 14,7). havde en temperatur på 40,2 grader, men fremstod i øvrigt ikke alment påvirket, hvorfor overlæge B vurderede, at hun kunne udskrives til fortsat bedring i hjemmet.
Ifølge overlæge Bs udtalelse til sagen tilså hun omkring kl. 7.45 den 9. februar 2010 med henblik på en vurdering af det videre forløb. Hun foretog en lytteundersøgelse af s lunger og fandt normale forhold (lungestetoskopi i.a.).
Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er sædvanligt, at der ikke foreligger en røntgenbeskrivel-se fra røntgenafdelingen, når der skal tages stilling til, om en patient skal udskrives. I sådan et tilfælde vil den udskrivende læge selv foretage en foreløbig vurdering af røntgenbillederne.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at den vurdering, som overlæge B foretog af s røntgenbilleder, var relevant set i forhold til, at lytteundersøgelsen af s lunger og iltmætningen i hendes blod viste normale forhold.
Overlæge B har hertil anført, at fik taget blodprøver kl. 8, men svaret herpå forelå ikke på udskrivelsestidspunktet, hvorfor overlægen ikke var opmærksom på den klare stigning i s infektionstal.
Overlæge B har i sit partshøringssvar præciseret, at hun ikke havde nogen viden om, at der blev taget nye blodprøver kl. 8, et kvarter efter, at hun havde udskrevet . Hun nævner blot disse blodprøver i sin udtalelse til sagen som en del af en efterrationalisering.
Endelig har overlæge B i sit partshøringssvar anført, at der ikke i en akutafdeling, hvor der hele tiden er nye akutte patienter at forholde sig til, er tid til en daglig, systematisk opfølgning på prøvesvar på udskrevne patienter.
Overlæge B har videre i sit partshøringssvar anført, at den endelige beskrivelse af røntgenun-dersøgelsen først blev set ved s genindlæggelse den 14. februar 2010. Hun har hertil anført, at det er sædvanlig procedure at gennemse det foregående døgns røntgenbilleder på en formiddagsrøntgenkonference for at sikre sig, at der ikke er overset noget. På grund af travlhed deltog hun ikke selv i røntgenkonferencen den 9. februar 2010, men hun fik ikke no-gen tilbagemelding om røntgenbilledet og fandt derfor ikke grundlag for at foretage sig yderli-gere.
Det har ikke været muligt for disciplinærnævnet at opklare, hvilke læger, der deltog i røntgenkonferencen.
Ifølge klagen kunne ved udskrivelsen ikke stå på sine ben, hvorfor hun måtte køres i en rullestol, og da hun kom ned i hallen besvimede hun og blev kørt tilbage til afdelingen, hvor man fastholdt at udskrive hende.
Det fremgår ikke af journalen, at besvimede.
Ifølge overlæge Bs brev til disciplinærnævnet, modtaget den 4. maj 2011, opfattede hun s besvimelse i forhallen som et vasovagalt ildebefindende, som ikke ændrede ved hendes vurdering vedrørende udskrivelse, idet , på trods af feber, ikke var indlæggelseskrævende.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at et vasovagalt ildebefindende er det samme som en besvi-melse. Besvimelse kan udløses af mange faktorer, herunder mangel på mad, stress, synet af blod m.m. Når vagusnerven påvirkes, falder pulsen, og blodtrykket og iltforsyningen til hjernen reduceres. Der kan herved opleves kvalme og utilpashed. Et sådant anfald kan vare fra sekun-der til minutter og kræver ikke behandling.
Det er på denne baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at det var relevant, at overlæge B fastholdt, at kunne udskrives på trods af, at hun besvimede i forhallen.
Disciplinærnævnet finder herefter samlet set, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. februar 2010.
Ifølge ledende overlæge As udtalelse til sagen var det fast procedure, at den læge, der be-skæftigede sig med patienten, selv så og kvitterede for de blodprøve-, røntgen- og andre svar, som måtte indgå i vurderingen af patienten. Der forelå imidlertid ikke et effektivt system til sikring heraf. Det fremgik dog af det elektroniske laboratoriesystem, hvis der var bestilt nye prøver på en patient, ligesom det fremgik, hvornår disse prøver skulle tages.
Ledende overlæge A har videre oplyst, at lægerne i stamafdelingen selv kunne beskrive et røntgenbillede og derefter selv orientere sig om en senere beskrivelse fra røntgenafdelingen, men der forelå ikke et effektivt system til sikring heraf.
Endelig har ledende overlæge A oplyst, at der p.t. er en skriftlig retningslinje i høring for at sikre et effektivt system.
Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at der ikke forelå et effektivt system til sikring af, at s blodprøvesvar og den endelige røntgenbeskrivelse blev set efter hendes udskrivelse, hvilket nævnet finder, er under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Det er i forlængelse heraf disciplinærnævnets opfattelse, at der burde have foreligget en skriftlig instruks vedrørende opfølgning på s prøvesvar efter hendes udskrivelse den 9. februar 2010.
Disciplinærnævnet finder herefter, at ledende overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med hans manglende udfærdigelse af instruks vedrørende opfølgning på s prøvesvar efter hendes udskrivelse den 9. februar 2010 fra medicinsk afdeling, .