Klage over manglende henvisning til ergoterapi efter fingeroperation

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere ledende overlæ-ge A i forbindelse med udarbejdelse af den instruks, der lå til grund for behandlingen af <****> den 29. juli 2009 på skadestuen, <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere læge B for hans behandling af <****> den 29. juli 2009 på skadestuen, <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere 1. reserve-læge C for hans behandling af <****> den 4. august 2009 i ortopædkirurgisk ambu-latorium, <****>, da 1. reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge D for hans behandling af <****> den 6. august 2009 i ortopædkirurgisk ambulatori-um, <****>, da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere 1. reserve-læge E for hans behandling af <****> den 24. august 2009 i ortopædkirurgisk am-bulatorium, <****>, da 1. reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere 1. reserve-læge F for hans behandling af <****> den 23. september 2009 i ortopædkirurgisk ambulatorium, <****>, da 1. reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på fra den 29. juli 2009 til den 12. maj 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at ved undersøgelsen på skadestuen den 29. juli 2009 bad om, at der blev taget røntgenbillede af håndleddet, hvilket man ikke fandt indikation for. Det er videre anført, at da 4 uger senere fik fjernet gipsen, anmodede han om, at der blev kigget på hans håndled, hvortil han blev oplyst om, at det var et spørgsmål om genoptræning. Det er videre anført, at ved kontrol en måned senere oplyste, at han ikke kunne bruge håndleddet, og at han havde mange smerter, hvortil han blev oplyst om, at der ikke skulle foretages yderligere, og at han godt kunne genoptage sit arbejde. Det er endvidere anført, at en fysioterapeut efterfølgende gav udtryk for mistanke om brud i håndledet, og at det ved røntgenundersøgelse på et andet hospital viste sig, at håndleddet havde været brækket ved tilskadekomsten i juli 2009. Det er endelig anført, at først blev opereret den 12. maj 2010, hvilket var 4½ måned efter, at lægen havde indstillet ham til operation.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 29. juli 2009 henvendte sig på skadestuen, , efter at han under motorcrossløb havde beskadiget venstre albue og underarm.

blev i skadestuen vurderet og undersøgt af en medicinstuderen­de under supervision og ansvar af mellemvagt læge B. Ved undersøgelsen blev der konstateret hævelse og fejlstilling omkring venstre albue. Der blev ikke noteret forhold vedrørende undersøgelse af håndleddet eller hånden. Der blev på denne baggrund foretaget røntgenundersøgelse af ven­stre albue på mistanke om brud i albuens knogler.

Røntgenundersøgelsen bekræftede mistanken, idet der blev konstateret brud i den øvre del af under­armens spoleben (caput radii). Den medicinstuderende konfererede sine fund med mellemvagt læge B, og knoglebruddet blev herefter be­handlet med anlæggelse af en vinklet gipsskinne, og der blev aftalt kontrol i ambulatoriet efter en uge.

Læge B

Læge B har i udtalelse af 6. september 2010 anført, at røntgenbillederne blev konfereret med ham, hvorefter han gav behandlingsforslag, men han så ikke herefter patienten.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at et knoglestykke afrevet fra spolebenshovedet i en albue skal have en vis størrelse, for at det er muligt at stabilisere bruddet ved en operation. Er knoglestykket for lille til en stabilisering, er der normalt ikke behov for en akut operation i albuen, men blot en aflastning med en gipsbandage på armen.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der ikke var noget på røntgenbillederne som indikerede, at der skulle gives anden behandling end gipsbandage på armen. Der var ligeledes ingen røntgenbilleder af det venstre håndled, hvorfor læge B ikke havde mulighed for at mistænke skade på håndleddet. Der var ligeledes intet på røntgenbillederne som indikerede, at læge B selv burde have udført en objektiv undersøgelse af s venstre arm, eftersom resten af albueleddet var normalt på røntgenbillederne. Læge B havde derfor ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at mistænke en skade i det venstre håndled.

Disciplinærnævnet finder på dette grundlag, at læge B ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. juli 2009.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at klager over medicinstuderende ikke er omfattet af nævnets kompetence. Disciplinærnævnet kan således i sin bedømmelse af sagen alene tage stilling til, om den læge, der havde ansvaret for patientens behandling, har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved delegation af opgaver til den medicinstuderende.

Disciplinærnævnet kan herefter alene tage stilling til, om ledende overlæge A ved sin udfærdigelse af den instruks, som var gældende på tidspunktet for behandlingen af , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ledende overlæge A

Det fremgår af ledende overlæge As udtalelse af den 24. februar 2011, at der ikke var en speciel instruks gældende i skadestuen i juli 2009 gældende for medicinstuderende. En medicinstuderende undersøgte og behandlede efter samme retningslinier som de øvrige læger, men skulle ved mindste tvivl konferere med en mere erfaren kollega.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der som udgangspunkt skal foreligge en skriftlig instruks for brug af medicinstuderende på en sygehusafdeling. Instruksen skal have et sådant omfang og indhold, at den lægestuderende ikke på noget tidspunkt kan være i tvivl om bemyndigelsens omfang. Det er således ikke tilstrækkeligt med en bemyndigelse om at tilkalde en bagvagt ved mindste usikkerhed, idet det herved reelt er overladt til vikaren selv at definere, hvor langt bemyndigelsen rækker.

Disciplinærnævnet finder på dette grundlag, at ledende overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med udarbejdelse af den instruks, der lå til grund for behandlingen af den 29. juli 2009.

Den 31. juli 2009 henvendte sig i skadestuen, , idet der nu var tilkommet hævelse af venstre hånd. Gipsen blev på denne baggrund vurderet af en sygeplejerske, som rutinemæssigt løsnede gipsen og skiftede forbindingen.

1. reservelæge C

Den 4. august 2009 henvendte sig på ny på skadestuen, , idet gipsen fortsat generede. 1. reservelæge C tilså og fandt god plads svarende til overarmen (humerus) og upåfaldende hud omkring gipsen. Gipsen blev herefter polstret yderligere.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at der intet er nævnt i journalen om, at der skulle have været klager fra det venstre håndled på det pågældende tidspunkt. Der var således intet som indikerede, at der skulle være en yderligere behandlingskrævende skade i s venstre arm.

Det fremgår videre af udtalelse af den 10. marts 2011 fra 1. reservelæge C, at der ikke i forbindelse med behandlingen var klager vedrørende håndleddet.

Disciplinærnævnet finder på dette grundlag, at 1. reservelæge C ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. august 2009 på skadestuen, .

Reservelæge D

Den 6. august 2009 mødte til den planlagte ugekontrol, hvor han blev undersøgt af reservelæge D. Røntgenundersøgelse foretaget samme dag af venstre albue viste uændret stilling i knoglebruddet. Desuden fandt reservelæge D, at funktionen af nerver og blodkar i armen var normal (normale neurovaskulære forhold).

Det fremgår ikke af den lægelige journal, at skulle have klaget over symptomer i det venstre håndled i forbindelse med den ambulante kontrol.

Reservelæge D instruerede på relevant vis i bevægeøvelser og gav tid til ny kontrol efter yderligere 2½ uge, hvor gipsen forventedes at kunne blive fjernet.

Disciplinærnævnet finder på dette grundlag, at reservelæge D ikke handlede under normen for almindelige anerkendte faglige standard ved sin behandling af den 6. august 2009 i ortopædkirurgisk ambulatorium, .

1. reservelæge E

Den 24. august 2009 mødte til planlagt kontrol og blev vur­deret og undersøgt af 1. reservelæge E, som fandt let øm­hed over knoglebruddet samt nedsat bevægelighed og ømhed i håndleddet, uden at der var ømhed fra knoglerne (ossøs ømhed) her. Herefter ordinerede 1. reservelæge E på relevant vis ergo- og fysioterapi, samt aftalte klinisk kontrol efter yderli­gere fire uger. blev orienteret om at belaste armen inden for smertegrænsen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at ved en opfølgende ambulant kontrol vil den objektive undersøgelse rette sig mod den aktuelt skadede region, hvilket i det aktuelle tilfælde var den venstre albue. Det er ofte således, at der kan være hævelse og ømhed andetsteds på den behandlede legemsdel (ekstremitet), ofte forårsaget af den anlagte gipsbandage. Der er derfor typisk grundlag for, at den pågældende patient efter fjernelse af gipsbandagen skal starte genoptræningen med hjælp fra fysio- og/eller ergoterapeuter.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at ud fra oplysningerne i den lægelige journal fra den 24. august 2009 var der intet (eksempelvis i form af en distinkt ømhed af underarmsknoglerne), der tydede på, at der skulle være tale om en behandlingskrævende skade i det venstre håndled.

Disciplinærnævnet finder på dette grundlag, at 1. reservelæge E ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. august 2009 i ortopædkirurgisk ambulatorium, .

1. reservelæge F

Den 23. september 2009 mødte til planlagt kontrol, hvor han blev behandlet af 1. reservelæge F, som vurderede, at udvik­lingen var sådan, at kunne afsluttes med kontrol hos egen læge ved yderligere gener.

Ved den objektive undersøgelse rettede 1. reservelæge F opmærksomheden mod det, som var planlagt ved det foregående ambulante besøg, nemlig en kontrol af bevægeligheden i den venstre albue.

Ved undersøgelsen blev der fundet pæn fremgang i bevægeudslaget i den venstre albue, hvorfor 1. reservelæge F på relevant vis afsluttede med efterfølgende kontrol hos egen læge ved behov for dette.

Det fremgår ikke af journal, at skulle have klaget over symptomer i det venstre håndled i forbindelse med besøget i ortopædkirurgisk ambulatorium den 23. september 2009.

Ved udtalelse af den 8. marts 2011 har 1. reservelæge F oplyst, at han ikke kan erindre, at angav gener fra venstre håndled.

Disciplinærnævnet finder på dette grundlag, at 1. reservelæge F ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. september 2009 i ortopædkirurgisk ambulatorium, .