Klage over kritik for mangelfuld informeret samtykke i forbindelse med brokoperation

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> forud for operatio-nen den 16. marts 2010 på kirurgisk afdeling, <****>, <****>, da overlægen har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i dagene fra den 12. til den 16. marts 2010 på kirurgisk afdeling, <****>, <****>, da overlægen ikke har overtrådt autorisati-onslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 16. marts 2010 på kirurgisk afdeling, <****>, <****>, da overlægen ikke har overtrådt autorisations-lovens § 21.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på , , fra den 11. til den 23. marts 2010.

har hertil blandt andet anført, at hun via egen læge blev akut indlagt på grund af stærke brystsmerter, opkast og åndenød, og at diverse undersøgelser førte frem til, at hun den 16. marts 2010 fik foretaget en kikkertoperation for galdesten og eventuel galdeblærebetændelse. Hun har videre anført, at hendes datter og ægtefælle efter operationen blev informeret af overlæge om, at man havde været nødt til at foretage en åben operation for at stoppe en blødning, som var opstået, da overlægen skar en blodåre over på den forkerte side af en klemme, hvilket ikke fremgik af operationsbeskrivelsen. Hun har videre anført, at det efterfølgende viste sig, at en indvendig syning i venstre side af operationsarret var bristet, og at der var opstået brok med sammenvoksninger mellem lever, bugvæg og tarm.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 11. marts 2010 blev indlagt akut på kirurgisk afdeling, , , da hun igennem 6 dage havde haft turevise smerter højt i bugen og under højre ribbenskant med udstråling til ryggen.

I forbindelse med indlæggelsen ordinerede den indlæggende læge blodprøver, akut røntgenundersøgelse af maven og ultralydsscanning på mistanke om betændelse i galeblæren (cholecystit). 

Den 12. marts 2010 blev tilset af overlæge , som konstaterede, at ultralydsscanningen havde vist galdesten med tegn på begyndende galdeblærebetændelse.

Hans objektive undersøgelse viste, at var øm under højre ribbenskant, og overlæge konkluderede, at hendes gener var forårsaget af galdesten.

Overlæge tilbød operation for galdesten, som skulle finde sted efter weekenden, om mandagen og senest tirsdag. Han informerede hende i den forbindelse om indgrebet, og om, at det kunne blive nødvendigt at konvertere til åben operation i tilfælde af sammenvoksninger (adhærencer) eller betændelse (inflammation).

Han aftalte endvidere med , at hun kunne gå på weekend et par dage, hvis hun havde det godt.

Den 16. marts 2010, hvor operationen var planlagt, viste s blodprøver en bilirubin på 85 (levertal).  Overlæge fik oplyst, at hun havde det nogenlunde, idet hun dog havde en del opkastninger, men uden at være særlig øm i maven. Overlægen stillede operationen i bero og ordinerede akut MR-scanning samt akut kontrol af infektionstal og levertal.

Senere samme dag viste blodprøven, at bilirubin var faldet en smule, og da MRCP´en ikke havde vist tegn på sten i galdegangen (choledochussten), fandt overlæge herefter indikation for foretagelse af akut kikkertoperation som følge af smerter og galdeblærebetændelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge foretog en relevant medicinsk vurdering, hvorved han tilbød operation med fjernelse af galdeblæren (laparoskopisk cholecystektomi).

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at overlæge iværksatte relevante undersøgelser af og reagerede relevant på resultaterne heraf.

Overlæge ordinerede således på baggrund af blodprøvesvarene relevant MRCP undersøgelse, idet leverprøverne kunne tyde på, at der også var sten i galdegangen.

Da undersøgelsen afkræftede sten i galdegangen, var det efter disciplinærnævnets vurdering relevant at gennemføre kikkertoperationen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er normal faglig standard at informere om operationen og eventuelle alternative behandlingsmuligheder, risici og komplikationer, hvorved lægen skal sikre, at informeret samtykke er opnået og dokumentere dette i journalen.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der i forbindelse med kikkertkirurgisk fjernelse af galdeblæren er risiko for komplikation i form af større blødning, som fremkommer i cirka 2 % af tilfældene. Der er endvidere risiko for infektion i såret og indre bylder, hvilket forekommer i 1-5 % af tilfældene. Yderligere vil der i 1-2 % af tilfældene være risiko for langvarige smerter, og der vil i mindre end 1 % af tilfældene være risiko for overskæring eller lækage af de dybere galdegange.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge ikke på tilstrækkelig vis informerede i forbindelse med indhentelse af samtykke til operationen.

Overlæge burde efter disciplinærnævnets vurdering have informeret om de risici og komplikationer, der var forbundet med operationen, og det var herved ikke tilstrækkeligt alene at informere om risikoen for konvertering til åben operation.

Overlæge burde endvidere have sikret sig, at samtykkede til operationen.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra forud for operationen.

Operationen den 16. september 2010 blev af en reservelæge indledt som en kikkertoperation, men da frilægningen viste sig at være vanskelig, overtog overlæge . Den centrale del af galdeblæren var præget af betændelse, og da der under frilæggelsen af Callot’s trekant (anatomisk struktur) opstod pludselig kraftig blødning, hvilket umuliggjorde oversigten, blev operationen konverteret til åben operation.

Overlæge kunne herefter frilægge de anatomiske strukturer (galdeblærens udførselsgang og arterien til galdeblæren) og stoppe blødningen. Strukturerne blev delt, hvorefter galdeblæren kunne fjernes fra leverens overflade.

Der opstod herefter en ny sivende blødning fra galdeblærelejet, som overlæge søgte stoppet med påsættelse af fibrinnet (TachoSil). fik derpå anlagt et sugedræn ind mod operationsfeltet, således at eventuel efterfølgende blødning og siven af galde kunne vurderes.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge på relevant vis konverterede indgrebet til åben operation, da de anatomiske forhold ikke længere var overskuelige.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der var tale om et kompliceret og teknisk besværligt indgreb, som overlæge gennemførte på relevant vis med frilægning af de anatomiske strukturer og fjernelse af galdeblæren.

I operationsbeskrivelsen har overlæge efter disciplinærnævnets vurdering på relevant vis beskrevet, hvad han fandt af sygelige forandringer og anatomiske varianter omkring galdeblæren. Han har endvidere relevant beskrevet forløbet med blødning og dårlig oversigt, samt hvad han teknisk foretog sig.

Ifølge blev der under operationen klippet på en forkert side af en pean, hvilket forårsagede blødningen.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge skyldtes problemerne med blødning, at aorta cystica var skrøbelig, således at en påsat pean i første omgang rev arterien over i forbindelse med knytning af suturen.

Disciplinærnævnet finder det efter en samlet vurdering ikke sandsynligt, at der blev klippet på en forkert side af en pean, og nævnet finder yderligere ikke grundlag for at konstatere, at der blev begået fejl ved indgrebet.

Disciplinærnævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte de oplysninger, som fremgår af journalen, idet journalnotatet er skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var klaget over behandlingen.

Umiddelbart efter operationen var i respirator og blev holdt bedøvet på intensivafdelingen.

Om morgenen den 17. marts 2010 blev hun informeret om operationen.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra overlæge , at han efter operationen informerede s pårørende om operationen, idet hun kortvarigt var i respirator grundet nedkøling som følge af blodtransfusioner.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er normal faglig standard at patienten, som den første, informeres om indgrebet efter operationen på et tidspunkt, hvor patienten er i stand til at forstå og huske (bedøvelsen skal være borte).

Da var indlagt på intensivafdelingen efter operationen og ikke på en sengeafdeling, som forventet, var det efter disciplinærnævnets vurdering i overensstemmelsen med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge informerede hendes pårørende om årsagen hertil, inden hun selv blev informeret herom. 

Videre er det disciplinærnævnets vurdering, at på relevant vis blev informeret om operationen den 17. marts 2010, og nævnet finder herved ikke grundlag for at fastslå, at denne information burde være givet af overlæge .

Samlet finder disciplinærnævnet, at overlæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i dagene fra den 12. til den 16. marts 2010.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge på relevant vis førte journalen i forbindelse med behandlingen af den 16. marts 2010.

Disciplinærnævnet finder videre, at overlæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 16. marts 2010.