Klage over manglende hensyntagen til igangværende kemobehandling i forbindelse med vagtlægeundersøgelse af patient henvist fra skadestuen
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske for hendes behandling af den 3. juli 2010 på skadestuen, Sygehus A, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 3. juli 2010 i vagtlægekonsultation, Re-gion , da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
1189316
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 12. april 2012
Faggruppe:
Læger, Sygeplejersker
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 3. juli 2010 på skadestuen, Sygehus A, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 3. juli 2010 i vagtlægekonsultation, Re-gion <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen, Sygehus A, den 3. juli 2010.
Det er hertil blandt andet oplyst, at kort tid forinden var blevet opereret for brystkræft og var i behandling med kemoterapi. Det er hertil anført, at henvendte sig med smerter i mundhulen og en fornemmelse af at have feber, men at hun efter to timer blot blev henvist til Lægevagten af en sygeplejerske. Det er videre anført, at burde have været tilset af en læge.
2. At ikke modtog en korrekt behandling i Lægevagten, Sygehus B, den 3. juli 2010.
Det er hertil blandt andet anført, at oplyste vagtlægen om den igangværende kemoterapi, men at han blot fokuserede på smerterne i mundhulen. Det er videre anført, at ikke fik målt temperatur, og at hun blev udskrevet med en recept på mundgel, selvom lægen ikke kunne se tegn på infektion i munden. Videre er det oplyst, at det senere samme dag blev konstateret, at havde feber, og at hun blev indlagt akut på Sygehus C.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt
henvendte sig den 3. juli 2010 på skadestuen på grund af almen utilpashed med fornemmelse af feber og smerter i munden. Det var anført, at var i kemokur, sidst for 14 dage siden. Det fremgår af journalnotatet, at havde problemer i munden, måske svamp. Det fremgår videre, at sygeplejerske aftalte med lægevagten, at de skulle se , da havde ventet forgæves et stykke tid.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter i kemoterapi er i øget risiko for udvikling af infektioner og dermed feber, da deres immunforsvar er svækket af kemoterapien. Desuden ses, i forbindelse med kemoterapi, en øget forekomst af svampeinfektioner især i fordøjelseskanalen. Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at det er almindelig praksis, at sygeplejersker foretager første vurdering af patienter, der henvender sig i skadestuen. Sygeplejersken foretager vurdering af patienten og kategoriserer patienterne, således at lægen kan tilse de patienter, der haster mest, først. Til brug for denne vurdering forefindes forskellige redskaber, men til grund for, at vurderingen lever op til almindelig anerkendt faglig standard, skal der i vurderingen indgå kliniske parametre som respirationsfrekvens, temperatur, blodtryk, puls. Dertil kommer en vurdering af patientens symptomer og tidligere sygdomsbillede. På baggrund af disse oplysninger vil sygeplejersken vurdere, hvor hurtigt patienten skal tilses af en læge, eller om patienten kan behandles af en sygeplejerske, alternativt henvises til en anden instans, som for eksempel lægevagten.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske burde have foretaget en klinisk vurdering af , herunder med relevante undersøgelser, således at sygeplejerske kunne foretage en vurdering af, om skulle tilses af en læge i skadestuen, eller om der skulle ske henvisning til lægevagten.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at sygeplejerske alene visiterede til lægevagten af tidsmæssige hensyn, idet det blev vurderet, at ville blive tilset hurtigere der.
På den baggrund finder disciplinærnævnet, at sygeplejerske har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. juli 2010 i skadestuen, Sygehus A.
Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt
blev senere den 3. juli 2010 set af vagtlæge . Vagtlæge anførte i sit journalnotat, at der var tale om smerter i munden efter kemo, at der vare tale om en svampeinfektion. Vagtlæge udstedte en recept på Brentan mundgel.
Det fremgår af klagen, at under konsultationen ikke fik målt sin temperatur. Disciplinærnævnet kan oplyse, at det ikke er vanligt, at termometer haves i lægevagten, men at det forudsættes, at patienterne selv måler temperaturen hjemmefra. Hvis der er mistanke om feber, beder man ofte ved visitationen patienten om at måle temperaturen før en eventuel konsultation.
Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at der blev foretaget en objektiv undersøgelse, og på baggrund af de objektive fund fandt vagtlæge ikke indikation for, at der var tale om en systemisk infektion.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at i tilfælde, hvor patienter er i kemoterapi, og immunforsvaret dermed er nedsat, er der øget risiko for infektioner og alvorlige komplikationer i forbindelse med infektioner, og der er derfor ofte behov for yderligere undersøgelser, herunder blandt andet blodprøver, end hos patienter med normalt immunforsvar.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge ikke foretog tilstrækkelig behandling af , idet vagtlæge burde have foranstaltet yderligere undersøgelser af s tilstand, herunder blandt andet blodprøver. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at oplyste, at hun var i kemoterapibehandling, hvorfor der var øget risiko for infektioner og alvorlige komplikationer i forbindelse med infektionerne.
På den baggrund finder disciplinærnævnet, at vagtlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. juli 2010 i vagtlægekonsultation.