Klage over manglende måling af blodtryk samt mangelfuld instruks

Disciplinærnævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 19. og 20. februar 2008 på hjertemedicinsk afdeling, Sy-gehus 1, jf. autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans udfærdigelse af instruks vedrørende akut koronarsyndrom på hjertemedicinsk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behand-ling af <****> den 19. og 20. februar 2008 på hjertemedicinsk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på hjertemedicinsk afdeling, Sygehus 1 den 19. og 20. februar 2008.

har hertil anført, at der ikke blev foretaget en røntgenundersøgelse af brystkassen, og at der ikke blev målt blodtryk fra cirka kl. 22 til 9.15 til trods for, at dette var et krav ved nitroglycerindrop. har oplyst, at hun efterfølgende blev lagt i respirator som følge af lavt blodtryk (60/40).

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 19. februar 2008 blev indlagt akut kl. 01.10 på hjertemedicinsk afdeling. Hun var kronisk medtaget med et lavt blodtryk (107/70) og en puls på 64, men feberfri. Hjerte- og lungestetoskopi viste normale forhold. Der blev givet saltvand i venerne. Der blev videre ordineret en røntgenundersøgelse af brystkassen. var senest udskrevet fra afdelingen den 5. februar 2008. Hun havde været indlagt på mistanke om en hormonsygdom i binyrerne, og der var planlagt videre udredning i endokrinologisk regi.

Overlæge B ordinerede ved stuegang samme dag undersøgelser (GHRH-test) af, om havde forandringer i den kirtel i hjernen, der styrer hormonerne (hypofyseinsufficiens). Han iværksatte behandling med Hydrokortison (100 mg i.v) i et døgn og herefter tabletbehandling 20 mg dagligt samt ordinerede blodprøver og nye infektions- og nyretal.

Det fremgår af overlæge Bs udtalelse til sagen, at det var kendt fra tidligere indlæggelser, at meget hurtig kunne blive dårlig ved infektioner. Der blev iværksat behandling med antibiotika direkte i venerne (intravenøst) den 19. februar 2008, da hun havde lette tegn på en infektion, ligesom behandling med binyrebarkhormon på formodet mistanke om hypofyseinsufficiens blev iværksat.

Et hjertekardiogram kl. 14.12 viste tegn på, at havde iltmangel. Overlæge B behandlede hende med karudvidende medicin (Nitroglycerin) uden større effekt og blodtrykket faldt.

Kl. 17.25 fik tiltagende brystsmerter, og der var påvirkning af hjertekardiogrammet. Hun fik Nitroglycerin i drop og blev overflyttet til kardiologisk afsnit (M11). Der blev endvidere bestilt et røntgenbillede af hjerte og lunger.

Af sygeplejejournalen den 19. februar 2008 fremgår det, at man kl. 19.40, i forbindelse med opsætning af droppet med Nitroglycerin, målte s blodtryk. Der blev frem til kl. 21.20 målt blodtryk flere gange, ligesom der i perioden blev reguleret på doseringen af den Nitroglycerin, fik.

Det fremgår af sygeplejerske s udtalelse til sagen, at hun gav medicin kl. 24, hvor hun talte med , der ikke længere havde brystsmerter. Sygeplejerske mener, at hun målte s blodtryk. faldt i søvn, og der blev ikke målt blodtryk flere gange i løbet af natten, men blev dog tilset flere gange.

Det fremgår videre af sygeplejerske s udtalelse, at hun gav medicin igen kl. 6. Da sov, og da hun havde haft svært ved at falde i søvn, ville sygeplejerske ikke vække hende, da hun var varm og tør og havde pæne farver samt en pæn vejrtrækning.

2

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er vigtigt at observere om patienten er varm og tør, samt patientens farver og respiration, idet patienter, der er i behandling med nitroglycerin, ved blodtryksfald ofte vil reagere ved at blive kolde, klamtsvedende og blege, da karrene trækker sig sammen som reaktion på blodtryksfald.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det er almindelig faglig praksis, at man hos patienter, der tidligere har reageret med blodtryksfald, kontrollerer blodtrykket.

Det er derfor disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske burde have kontrolleret s blodtryk henholdsvis den 19. februar 2008 kl. 24 og den 20. februar 2008 kl. 6, idet disse målinger ville have været nyttige oplysninger i forbindelse med registreringen af s forværrede tilstand uanset at instruks for akut koronarsyndrom og sygeplejersker, der giver Nitroglycerindrop ikke beskriver hvor hyppigt det anbefales at måle blodtryk hos disse patienter.

Det skal bemærkes, at disciplinærnævnet ved vurderingen har lagt til grund, at sygeplejerske ikke målte blodtrykket den 19. februar 2008 kl. 24, da målingen ikke fremgår af journalen.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske , uanset havde haft svært ved at sove, kunne have gennemført målingerne af blodtrykket, uden det havde været til gene for .

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets samlede vurdering, at sygeplejerske ikke handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. og den 20. februar 2008.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det af instruksen vedrørende akut koronarsyndrom burde fremgå, hvor tit der skal måles blodtryk ved opstart af nitroglycerindrop.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved udfærdigelsen af instruks vedrørende akut koronarsyndrom på medicinsk afdeling, Sygehus 1.

Den 20. februar 2008 blev droppet med Nitroglycerin stoppet, da blodtrykket lå lavt (66). fik saltvand og blodtrykket rettede sig herefter til 76. Iltmålingen i blodet viste iltmangel, og der blev givet ilttilskud. Røntgenundersøgelsen viste, at havde lungebetændelse og overlæge B foranledigede herefter, at hun blev overflyttet til videre behandling på intensiv afdeling, Sygehus 2.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at sygdomme i hypofysen kan medføre binyrebarkinsufficiens. Hypofysen er en hormonproducerende kirtel, der er placeret i bunden af kraniet. Hypofysen danner blandt andet hormonet ACTH, der stimulerer binyrebarkens dannelse af kortisol.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at manglende dannelse af kortison kan vise sig ved en livstruende tilstand med lavt blodtryk og bevidstløshed, hvis en person udsættes for infektion.

Disciplinærnævnet kan ligeledes oplyse, at det følger almindelig faglig standard, at der iværksættes behandling med bredspektret antibiotisk behandling og kortison (binyrebarkhormon), når patienten er kendt for hurtigt at blive dårlig af en infektion, og når patienten samtidig er under udredning for hypofyseinsufficiens. 

Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at det er velkendt, at behandling med nitroglycerin samt en svær infektion kan give blodtryksfald (septisk shock).

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge Bs behandling af var relevant.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at et røntgenbillede af lungerne den 19. februar 2008 ikke med sikkerhed ville have vist, at havde lungebetændelse, og nævnet har i den forbindelse bemærket, at allerede den 19. februar 2009 blev sat i behandling for en infektion med relevant antibiotika.

Det er ligeledes disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at overlæge B straks overflyttede til intensiv terapi, da hendes tilstand blev forværret trods antibiotisk behandling og behandling med kortison.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. og den 20. februar 2008.