Klage over behandling i forbindelse med mavesmerter
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af den 9. april 2009, da vagtlægen har overtrådt autorisati-onslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hendes journalføring af behandlingen af den 10. april, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 21. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hendes behandling af den 10. april 2009 i dennes hjem, da vagtlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C, anæstesiologisk afdeling, , for hans behandling af den 10. april 2009, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
1189205
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 1. august 2012
Speciale:
Anæstesiologi/intensiv, Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling, Journalføring
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 9. april 2009, da vagtlægen har overtrådt autorisati-onslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 10. april, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 21. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hendes behandling af <****> den 10. april 2009 i dennes hjem, da vagtlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C, anæstesiologisk afdeling, <****>, for hans behandling af <****> den 10. april 2009, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlægerne den 9. og 10. april 2009 i hjemmet.
Det er blandt andet anført, at kontaktede vagtlægen den 9. april 2009 på grund af mavesmerter i højre side af maven, og at han under konsultationen fik konstateret nyresten og fik morfinindsprøjtning samt ordineret stikpiller, men at han ikke fik målt blodtryk. Det er oplyst, at der ikke var bedring hos , hvorfor vagtlægen endnu engang blev kontaktet den 10. april 2009. Det er anført, at vagtlægen kom i hjemmet og gav yderligere morfinindsprøjtninger på baggrund af en formodning om nyresten, men at om eftermiddagen fik koldsved og blåviolette udtrækninger på ryg og mave, og at vagtlægen på denne baggrund igen blev tilkaldt. Det er oplyst, at vagtlægen konstaterede blødende mavesår, og at herefter blev kørt på hospitalet.
2. At ikke modtog en korrekt behandling af lægerne den 10. april 2009 på intensiv afdelingen, .
Det er hertil anført, at blev indlagt på , hvor det blev konstateret, at der var væske i bughulen, men at det ikke kunne konstateres, hvor det kom fra, hvorfor blev kørt til intensiv afdeling for at blive klargjort til operation. Det er hertil oplyst, at anæstesilægen blev kaldt akut til et andet sted, og at s operation derfor blev udsat, hvilket førte til, at han fik hjertestop og afgik ved døden på grund af hul i mavesækken.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt
Vagtlæge A
Den 9. april 2009 kl. 7.45 blev visiteret til besøg af en vagtlæge. Ved sin undersøgelse fandt vagtlæge A, at det drejede sig om højresidige nyrestenssmerter, og han behandlede med morfinindsprøjtning og recept på morfinstikpiller.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der i journalen ikke er angivet oplysninger om omfanget af vagtlægens objektive undersøgelse.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at morfinordination til patienter med akut opståede smerter bør hvile på et yderst sikkert grundlag, idet alvorligere symptomer kan maskeres som konsekvens af morfinens potente virkning. Det er relevant at behandle med morfin ved nyrestenssmerter, men det er stort set også den eneste situation, hvor man i lægevagtssammenhæng kan tillade sig at give dette præparat ved akut opståede mavesmerter. Når morfin gives, bør der journalføres relevante overvejelser og oplysning om undersøgelser.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge As diagnosticering og ordination af morfin til skete på et mangelfuldt grundlag, idet lægen burde have foretaget en grundigere undersøgelse af forud for ordinationen af morfin, herunder foretaget måling af puls og blodtryk.
Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. april 2009.
Vagtlæge B
Den 10. april 2009 kontaktede atter lægevagten, og kl. 14.05 aflagde vagtlæge B besøg. Hun fandt også, at det drejede sig om nyrestenssmerter og gav indsprøjtning med morfin.
Det fremgår af udtalelse til sagen fra læge B, at da hun så , var han forpint med smerter svarende til højre side af maven. Som det første, når lægen møder en patient, vurderer hun, om der er påvirket almentilstand, og hun registrerer, om der er pæne farver, om patienten er vågen og orienteret og varm og tør. Dog er nyrestenspatienter ofte klamtsvedende på grund af smerter. s mave (abdomen) var blød, det vil sige, at der ikke var tegn til påvirkning (affektion) fra bughinden. Smerteklager lød ikke fra den øvre del af maven (epigastriet), men stadig fra højre side. Han havde ikke feber. Læge B vurderede således, at han ikke havde væsentlig påvirket almentilstand, udover voldsomme smerter, at der ikke var tegn til kredsløbspåvirkning, og derfor tog hun heller ikke puls eller blodtryk. I dette tilfælde ville pulsen jo have været høj på grund af smerterne, og blodtrykket ville angiveligt ikke være væsentligt påvirket endnu, når man nu bagefter kender den rigtige diagnose. Alt i alt gjorde det, at lægen fandt, at hypotesen om nyrestensdiagnosen var bekræftet, og i et sådant tilfælde er behandlingen smertestillende. Lægen gav injektion Morfin 1½ ml. i.m., da supp Diclon ikke hjalp, hvorimod morfin hjalp en overgang, da det blev givet under det sidste besøg.
Det er på baggrund af læge Bs udtalelse disciplinærnævnets vurdering, at hun foretog en relevant undersøgelse, som ikke afslørede alarmerende forhold, der burde have ført til indlæggelse på dette tidspunkt.
Disciplinærnævnet finder, at læge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. april 2009.
Det er dog videre disciplinærnævnets vurdering, at lægen burde have journalført, hvad hun fandt ved sin objektive undersøgelse af .
Disciplinærnævnet finder således, at læge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 10. april 2009.
Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt
ankom til skadestuen, , den 10. april 2009 kl. 20.30, idet han havde haft mavesmerter gennem tre dage. var voldsomt smerteforpint og havde misfarvet hud over maven.
Kl. 21.40 var hans tilstand betydeligt forværret, og der blev foretaget et akutkald, hvorved der mødte et team af speciallæger. Udredning med ultralyd, røntgen og CT-scanning bekræftede mistanken om et hul på et hulorgan, tarm eller mavesæk, i maven. Der var således ikke nogen tvivl om nødvendigheden af en akut operation.
Det fremgår af overlæge Cs udtalelse til sagen, at vagten den 10. april 2009 var ekstraordinært travl. Der var 4 anæstesilæger i vagt, og herudover blev yderligere en ekstra indkaldt. Da der ikke var nogen ledige pladser på intensivafdelingen, blev kl. 22.40 indlagt på et observationsafsnit i tilslutning til intensivafdelingen. Overlæge C har detaljeret redegjort for de øvrige akutte aktiviteter, som blev prioriteret i tiden fra 22.40 til kl. 1.35, hvor fik hjertestop. Det lykkedes først kl. 1.10 at frigøre det nødvendige personale for at kunne bedøve og operere , men kl. 1.35 fik han et hjertestop, som desværre ikke kunne hæves.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at det i den pågældende vagt drejede sig om prioritering af patienter, som alle må siges at have haft behov for akut og nærmest uopsættelig behandling.
Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at situationen i den pågældende vagt må siges at have været ekstrem, når der, trods indkaldelse af ekstra personale, alligevel ikke kunne foretages operation på et tidligere tidspunkt.
Under disse omstændigheder er det disciplinærnævnets vurdering, at den prioritering, som overlæge C foretog i den givne situation, var efter acceptabel faglig standard.
Disciplinærnævnet finder herefter, at overlæge C ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin prioritering i vagten den 10. april 2009.
****>****>****>****>****>