Klage over manglende opsætning af sengehest

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejer-ske A for hendes behandling af <****> den 13. april 2010 på medicinsk afdeling, <****>, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejer-ske B for hendes behandling af <****> den 4. maj 2010 på medicinsk afdeling, <****>, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt pleje på medicinsk afdeling, , i perioden fra den 6. april til den 13. juni 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at blev indlagt med svimmelhed og balancebesvær, og hun kunne derfor ikke stå og gå uden hjælp. Endvidere er det anført, at sengehesten ofte var nede, hvilket medførte, at faldt ud af sengen to gange og slog knæ og hoved.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Disciplinærnævnet skal indledningsvist bemærke, at klageperioden oprindeligt var fra den 6. april til den 13. juni 2010. Efter en gennemgang af sagen er nævnet imidlertid blevet opmærksom på, at der er klaget over plejen henholdsvist den 13. april og den 4. maj 2010, hvor var faldet ud af sengen. Nævnet har således taget stillingen til disse to dage i det følgende.

blev indlagt på medicinsk afdeling, , den 6. april 2010 med hurtig uregelmæssig hjerterytme (paroksystisk atrieflimmer). havde gennem en uge været generet af svimmelhed, kvalme, rysten og svigtende balance. var ved modtagelsen ikke akut medtaget. Hun var vågen, klar og orienteret med god almentilstand. Der blev foretaget en trykundersøgelse (palperet), hvorved der blev fundet en let forstørret lever med ømhed, gullige hinder i øjnene (icteriske sclera) og let hævede ben.

Et elektrokardiografi (EKG) bekræftede atrieflimmer med hurtig frekvens svarende til mellem 100 og 150.

Ved gennemgang den 7. april 2010 på , , blev der opstartet abstinensbehandling på mistanke om, at den høje hjertefrekvens og almene uro kunne være betinget af alkoholabstinenser. Ved aftenstuegang den 7. april 2010, blev der konstateret stigende uro, svedtendens og rysten (tremor), hvorfor abstinensbehandlingen blev øget i dosis (Tbl. Klopoxid).

Ved stuegang den 8. april 2010 blev der konstateret leverpåvirkning og fremtrådte stigende icterisk.

Det fremgår af journalnotater fra de følgende dage, at der var tale om alkoholisk betinget leverpåvirkning, og var vekslende orienteret i tid og sted. Der blev substitueret med vitaminer og ernæring, og blodprøverne blev tæt monitoreret.

Det fremgår af sygeplejejournalen, at under indlæggelsen var vekslende konfus og urolig, samt usikker på benene ved gang. Det fremgår den 9. april 2010, at var motorisk urolig og forsøgte at komme ud af sengen.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 10. og den 11. april 2010, at havde været henholdsvis faldet og gledet på gulvet, og desuden ikke var orienteret i tid og sted. bevægede sig omkring i afdelingen ved hjælp af et gangredskab, oftest en gangrollator.

Den 13. april 2010 om natten var på toilettet. Efter toiletbesøget blev fulgt tilbage til sin seng af sygeplejerske A. Sengehesten blev ikke slået op. Kl. 5 blev fundet på gulvet og efterfølgende hjulpet op af to portører. Der blev tilkaldt en læge, der ordinerede kontrol af værdier og ved en eventuel forværring, skulle der tilkaldes en forvagt, med henblik på stillingtagen til en akut CT-scanning af hjernen. Aktuelt var der ingen blødningsmistanke, men en bule i baghovedet.

Ifølge sygeplejerske As udtalelse til sagen fremgår det, at der lå flere overvejelser bag, at hun lod sengehesten være slået ned i hendes nattevagt den 13. april 2010, hvor faldt ud af sengen. Det var således As opfattelse, at var i stand til at ringe efter hjælp ved toiletbesøg, da hun havde gjort dette to gange tidligere på natten. Desuden var det ikke muligt for at nå sine drikkevarer og personlige ejendele, hvis sengehesten var slået op.

I udtalelse fra afdelingssygeplejersken samt en overlæge fremgår det, at hyppigt gav udtryk for et ønske om, at sengehesten ikke skulle være opslået, hvilket personalet efterkom i de perioder, hvor var klar og relevant. Desuden oplevede plejepersonalet gentagne gange, at kravlede over sengehesten, når denne var opslået.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er et velkendt dilemma i sygeplejen, hvorvidt en sengehest skal slås op eller forblive nede. Patienter som er forvirrede, konfuse og sløve forsøger ofte at kravle op over sengehesten, hvis de har et ønske om at stå ud af sengen, eller blot er urolige. Hos disse patienter kan en opslået sengehest gøre langt større skade end gavn. Årsagen til dette er, at patienter, som glider ud af sengen, i de fleste tilfælde kun pådrager sig mindre skader, mens patienter der falder ud over sengehesten, og måske sidder fast i denne, ofte slår sig mere. Med baggrund i dette, er det mere sikkert at lade sengehesten være nede, hvilket også ofte ses i praksis.

Disciplinærnævnet skal videre oplyse, at i de tilfælde hvor patienten giver udtryk for et ønske om at sengehesten skal være nede, bør dette efterkommes, i overensstemmelse med patientens ret til selvbestemmelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske A den 13. april 2011 på relevant og tilstrækkelig vis forestod plejen af , idet sygeplejersken efter en relevant konkret vurdering lod sengehesten være nede.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at sygeplejerske A havde foretaget en konkret vurdering af s behov for en opslået sengehest.

Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at sygeplejersken relevant havde vurderet at lade sengehesten være nede, idet sygeplejersken havde vurderet, at var klar over, at hun havde behov for hjælp ved mobilisering, og idet ikke kunne nå sine drikkevarer og personlige ejendele, når sengehesten var slået op.

Disciplinærnævnet finder herefter, at sygeplejerske A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 13. april 2010 på medicinsk afdeling, .

I den følgende periode blev der forsøgt mobilisering og genoptræning af . Dette var kompliceret af en svingende almentilstand, præget af træthed og sløvhed og i perioder præcomatøs tilstand. Dette medførte, at var usikker på benene, havde balanceproblemer og ikke var klar og orienteret.

Det fremgår af journalnotat den 4. maj kl. 14.45, at var faldet ud af sengen og havde pådraget sig en flænge i højre side af panden. Flængen blev syet (sutureret). Der er intet anført i sygeplejejournalen om episoden.

Ifølge sygeplejerske Bs udtalelse til sagen fremgår det, at hun, i forbindelse med servering af morgenmad til den 4. maj 2010, sikrede, at rollatoren stod på den ene side af sengen, samt at klokkesnoren var sat fast på sengebordet, hvor kunne nå den og kalde efter hjælp. udtrykte ønske om, at sidde på sengekanten for at lægge make-up og indtage sin morgenmad.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske B den 4. maj 2010 på relevant og tilstrækkelig vis forestod plejen af , idet sygeplejersken efter en relevant vurdering, og i overensstemmelse med s ønske herom, lod sengehesten være nede.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at sygeplejersken sikrede, at rollatoren og klokkesnoren var nemt tilgængelig for .

Disciplinærnævnet finder herefter, at sygeplejerske B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 4. maj 2010 på medicinsk afdeling, .