Klage over utilstrækkelig undersøgelse, hvorved overrivning af underarmens bicepsmuskel ikke blev konstateret

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af den 26. maj 2010 på skadestuen på , da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

1188311

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 12. april 2012

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 26. maj 2010 på skadestuen på <****>, da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Patientklagenævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen den 26. maj 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at fik konstateret, at han havde en fibersprængning, men at det senere blev opdaget, at der var tale om en sprungen sene i overarmsmusklen, og at denne burde have været opereret samme dag.

Begrundelse

Med mindre andet er anført, fremgår oplysningerne af journalen.

Indledende oplysninger

Den 5. oktober 2010 kontaktede sin praktiserende læge, idet havde mange smerter og nedsat funktion af højre arm. Det blev herefter konstateret, at ikke havde en fibersprængning, men i stedet havde sprunget en sene i overarmsmusklen.

Begrundelse for afgørelse af klagen

Den 26. maj 2010 kom til skade efter løft af en tung kasse, hvor han fik et kraftigt ryk i højre arm med smerter og hævelse ved albuen til følge. Samme dag blev tilset på skadestuen på , af reservelæge A. Reservelægen undersøgte og konstaterede, at der var begrænset bøje-/strækkefunktion (flektion og ekstension) af højre albue, men ingen fejlstilling. Reservelæge A konstaterede videre, at der var lidt hævelse omkring s højre albue og direkte ømhed svarende til den nederste del af overarmsknoglen, men ingen tegn på forvridning. Der blev foretaget røntgenundersøgelse af s albue, der viste normale forhold og ingen tegn på forvridning eller brud. Reservelæge A udskrev herefter til hjemmet med en slynge til at aflaste armen og smertestillende medicin (Panodil 1 g) ved behov.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ved en pludselig overbelastning med strækning af albuen kan forekomme en overrivning af senen fra overarmens bicepsmuskel, hvor denne hæfter på underarmens spoleben. Dette vil typisk vise sig i form af smerter i eller omkring albuen, ømhed omkring albuen, en nedsat evne til at bøje i albuen og en nedsat evne til at dreje underarmen udad. For at kunne udelukke en overrivning af den nævnte sene, må der udføres en undersøgelse for underarmens evne til at dreje udad.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge A ud fra den oplyste skademekanisme, s klager og den manglende bøjeevne i albuen burde have mistænkt en overrivning af senen fra overarmens bicepsmuskel og burde have undersøgt for underarmens evne til at dreje udad.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at såfremt en undersøgelse af underarmens evne til at dreje udad ikke havde kunnet lade sig gøre på grund af eksempelvis smerter, så burde reservelæge A enten have tilbudt en ny undersøgelse i løbet af nogle dage på sygehuset eller hos hans egen læge, eller hun burde have oplyst om, at der forelå mistanke om seneoverrivning. I den forbindelse burde hun videre have oplyst om, at en seneoverrivning ikke nødvendigvis vil betyde operation hos en patient med s alder.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin behandling af på skadestuen, , den 26. maj 2010.