Klage over manglende behandling med Avastin under kemoterapi for bughulekræft

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hans behandling af i perioden fra den 30. juli til den 18. august 2008 på onkologisk afdeling, Sygehus 1, da afdelingslægen ikke har overtrådt autorisationslo-vens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af den 28. april 2009 på onkologisk afdeling, Sygehus 2, da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

1187916

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 12. april 2012

Speciale:

Kræftsygdomme (onkologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 30. juli til den 18. august 2008 på onkologisk afdeling, Sygehus 1, da afdelingslægen ikke har overtrådt autorisationslo-vens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 28. april 2009 på onkologisk afdeling, Sygehus 2, da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.      At ikke modtog en korrekt behandling af læge A på onkologisk afdeling, Sygehus 1, i perioden fra den 30. juli til den 18. august 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at fik 6 serier behandling med kemoterapi, og at der herefter blev foretaget en CT-scanning med henblik på, at hun skulle have yderligere 3 serier i umiddelbar forlængelse heraf. Det er yderligere anført, at den 7. serie kemoterapibehandling skulle være påbegyndt den 1. august 2008, men at skanningssvaret blev fejlfortolket, og at behandlingen derfor først blev igangsat den 18. august 2008. 

2.      At ikke modtog en korrekt behandling af læge B på onkologisk afdeling, Sygehus 2, den 28. april 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at spurgte, om det var muligt at blive behandlet med Avastin, men at hun af læge B fik oplyst, at Avastin kun bruges til patienter, som med sikkerhed har æggestokkekræft. Det er yderligere oplyst, at den 4. december 2009 fik tilbudt behandling med Avastin, uden at der i øvrigt var sket yderligere afklaring af, om hun havde æggestokkekræft. Da var det imidlertid for sent, da cysterne i bughulen i mellemtiden var vokset så meget, at det ifølge en overlæge ville være uforsvarligt. Endelig er det oplyst, at afgik ved døden den 22. januar 2010.      

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

havde i 2008 fået konstateret kræft i bughulen med metastaser til leveren. Hun blev undersøgt med diverse kliniske og parakliniske undersøgelser inklusiv vævsprøver. Man konkluderede, at havde en metastaserende kræft, hvor primær tumor var ukendt, men at den med størst sandsynlighed stammede fra bugspytkirtlen eller ovarierne. havde et kompliceret behandlingsforløb, som også forløb under indtryk af, at hun blev behandlet på tre forskellige onkologiske afdelinger.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

blev sat i behandling med kemoterapi, der kunne være livstidsforlængende (pallierende). Man startede ud med 3 stofs kemoterapi og efter 6 serier var man lidt i tvivl, om det havde hjulpet eller ej. En CT scanning foretaget på Sygehus 3 gav mistanke om jævn tilvækst (progression) i kræften. Den samme undersøgelse blev dog af en overlæge på Sygehus 4 bedømt som værende udtryk for, at kemoterapien formindskede kræften (et moderat respons). Alt i alt blev konklusionen af overvejelserne, at man var enige med lægerne på Sygehus 4, hvorfor der blev givet yderligere kemoterapibehandling.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det var vigtigt at afgøre, hvorvidt undersøgelsen viste, at havde progression eller regression af sin sygdom.

Det er nævnets vurdering, at afdelingslæge A satte i relevant behandling med kemoterapi, og at han relevant udskød den videre behandling til, at man fandt en endelig konklusion på undersøgelsen, inden han udsatte for yderlige kemoterapi. Nævnet har desuden lagt vægt på, at afdelingslæge A i tilfælde af tvivl konsulterede de relevante instanser for en faglig vurdering.

Det er videre nævnets vurdering, at det ikke var sundhedsfagligt uforsvarligt, at den 7. serie kemoterapibehandling ikke blev igangsat den 1. august 2008, men først den 18. august 2008.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 30. juli til den 18. august 2008 på onkologisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 28. april 2009 blev set af reservelæge B, som efter en forudgående konference i onkologisk afdeling, Sygehus 2, tilbød behandling med paclitaxel (Taxol). spurgte til mulighed for at modtage behandling med bevacizumab (Avastin), som ikke er godkendt i Danmark, men godkendt til eksperimentel behandling hos patienter med en sikker diagnose på kræft i æggestokkene, hvor der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Da der mest sandsynlig var tale om kræft med udgangspunkt i bugspytkirtlen, fandt man ikke grundlag for denne behandling.

Reservelæge B har i sin redegørelse til disciplinærnævnet anført, at de gængse og etablerede behandlingsmuligheder for på det tidspunkt ikke var udtømte, hvilket bl.a. fremgik af Second Opinion Udvalgets vurdering den 19. november 2008, hvor man foreslog adskillige kemoterapeutiske behandlingsregimer, og hvor behandling med bevacizumab (Avastin) ikke var blandt.

Den onkologiske afdeling startede senere eksperimentel behandling med bevacizumab (Avastin) også mod andre kræftformer, og man overvejede den 4. december 2009 alligevel at give bevacizumab (Avastin). Imidlertid var kræftsygdommen for udbredt til, at den kunne behandles.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at reservelæge B relevant har konsulteret de relevante instanser for en faglig vurdering, og at det var sundhedsfagligt forsvarligt på dette tidspunkt ikke at tilbyde behandling med bevacizumab (Avastin). 

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge B gav relevant kemoterapeutisk behandling på basis af den aktuelle praksis.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. april 2009 på onkologisk afdeling, Sygehus 2.