Klage over mangelfuld afklaring af almentilstand ved visiterende vagtlæge

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 20. april 2010 pr. telefon, da vagtlægen har over-trådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling af den visiterende lægevagt den 20. april 2010 kl. 20.15.

Det er hertil blandt andet anført, at s veninde kontaktede lægevagten, da havde lungebetændelse, og den ordinerede penicillin ikke virkede. Lægen afviste at sende lægevagt til hjemmet, selvom det blev oplyst, at ikke selv kunne komme til lægevagten. Det er oplyst, at få dage senere blev indlagt med en svær lungeinfektion.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 23. april 2010 blev efter ny henvendelse til lægevagten indlagt på medicinsk afdeling, , på baggrund af fortsatte lungesymptomer. Han blev bedømt som afkræftet med kliniske og radiologiske tegn på lungebetændelse samt nedsat iltmætning i blodet. Antibiotikabehandlingen blev ændret, og der blev senere påvist HIV-infektion og tegn på speciel lungeinfektion (pneumocystis carinii), hvorfor den 11. maj 2010 blev overflyttet til videre behandling på en infektionsmedicinsk specialafdeling.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Vagtlæge noterede i sit journalnotat fra den 20. april 2010, at var bange for lungebetændelse, at han ikke lød meget forpustet. Det blev tilbudt konsultation, hvilket og hans veninde ikke var tilfredse med.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra læge , at henvendte sig til lægevagten den 20. april 2010 kl. 20.10, idet han var bange for at have lungebetændelse trods nylig penicillinkur. Da han trods infektionen blev bedømt som fuldt transportabel, blev han, jævnfør vagtinstruksen, tilbudt en tid til undersøgelse i den nærmeste vagtkonsultation.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af såvel Visitationsretningslinierne for Lægevagten samt af landsoverenskomsten mellem Sygesikringens forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation, at sygebesøg ydes, såfremt lægen vurderer, at sygdommens art eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at lægevagten blev kontaktet med anmodning om lægebesøg, idet havde fået symptomer på lungebetændelse syv dage efter afsluttet behandling for lungebetændelse. Læge tilbød undersøgelse i lægevagtens konsultation. Denne mulighed blev afvist med den begrundelse, at ikke var i stand til at komme til lægevagtens konsultation. Den medfølgende lydoptagelse af telefonsamtalen bekræfter dette. Læge fastholdt, at undersøgelsen skulle finde sted i lægevagtens konsultation, og at der ikke var grundlag for et besøg i hjemmet med henvisning til visitationsretningslinierne.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge byggede sin vurdering af s almentilstand på, at han kunne høre tale i baggrunden, og at han ikke virkede forpustet, men lægen spurgte ikke yderligere ind til s almentilstand, som det fremgår af lydoptagelsen.

Det er hertil nævnets vurdering, at læge burde have søgt oplysninger om s almentilstand, eventuelt ved at tale med selv, for at bedømme, om han var i stand til at komme i konsultationen, før lægen besluttede, at skulle komme i konsultationen.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. april 2010 pr. telefon.