Klage over utilstrækkelig kirurgisk indgreb
Disciplinærnævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hans be-handling af den 18. februar 2009 på karkirurgisk afdeling, , da han har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
1187512
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 12. april 2012
Speciale:
Karkirurgi
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Disciplinærnævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans be-handling af <****> den 18. februar 2009 på karkirurgisk afdeling, <****>, da han har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Klagen
Der er klaget over følgende:
· At ikke modtog en korrekt behandling på karkirurgisk afdeling, den 20. februar 2009.
Det har hertil blandt andet anført, at ved en operation fik fjernet åreknuder i højre ben, men at operationen ikke har hjulpet på symptomerne, der var før operationen, og at alt ikke er blevet fjernet. Det er videre anført, at det er tredje gang, der er blevet skåret i lysken, og at hun derfor ikke kan få foretaget en yderligere operation, samt at hun har mistet følelsen i inderlåret. Det er tillige anført, at operationen ikke blev udført kosmetisk pænt, og at forbindingen efter operationen var så stram, at hun fik begyndende sår ved anklen samt blodvabler på inderlåret.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Indledende oplysninger
, der 2 gange tidligere var opereret i højre lyske for åreknuder på benet, fik den 18. februar 2009 på grund af fortsatte gener fra åreknuder foretaget en ny operation på karkirurgisk afdeling, .
Begrundelse for afgørelse af klagen
Overlæge
Det fremgår af journalen, at det forud for operationen var planlagt, at der skulle ske fjernelse af de overfladiske vener ved indløbet til dybe vener i lyske og ”udtrækning” af den overfladiske vene med manglende funktion af veneklapperne fra lysken til knæet.
Den 18. februar 2009 fik af overlæge foretaget operation af de overfladiske veners indløb i den dybe vene i lysken. Under operationen fandt han det ikke muligt at indføre ”udtrækningsapparaturet” mere end 5 cm. via snittet i lysken, hvorfor fjernelse af venen på låret blev opgivet.
Efter operationen var symptomerne fortsat tilstede, ligesom venen på låret fortsat kunne ses ved en ultralydsundersøgelse.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at fjernelse af den overfladiske vene på låret teknisk kan foretages ved ”udtrækning” fra lysken til knæet, eller i modsat retning fra knæet til lysken, hvis førstnævnte metode ikke lykkes. Endelig kan man fjerne venen i flere mindre stykker ved anlæggelse af en række små snit i venens forløb.
Da havde fortsatte symptomer trods 2 tidligere operationer i de overfladiske veners indløb til de dybe vener i lysken og fortsat tilstedeværelse af den overfladiske vene på låret med manglende funktion af veneklapperne, er det nævnets vurdering, at effektiv fjernelse af venen må prioriteres højt, også fordi yderligere operationer i området vil være behæftet med stigende risiko for komplikationer og bivirkninger.
Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at overlæge burde have foretaget yderligere procedurer under operationen for at sikre effektiv fjernelse af den overfladiske vene på låret, enten i form af ”udtrækning i modsat retning” eller fjernelse af venen igennem flere småsnit.
Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at når kirurgen har fundet en re-re-operation indiceret, er forpligtelsen til også at gennemføre operationen efter hensigten særlig tungtvejende.
Disciplinærnævnet finder således, at overlæge har handlet under normen for almindelig faglig standard ved sin behandling af den 18. februar 2009.