Klage over lægens manglende reaktion på prøvesvar

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 15. april til den 19. april 2010 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 3. april 2010 i vagtlægekonsultationen, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 8. april i vagtlægekonsultationen, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling hos vagtlægen den 3. april 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at opsøgte vagtlægen, idet hun ikke kunne få luft, var appetitløs og havde søvnproblemer. Vagtlægen vurderede, at der var tale om ”nerver”.

2. At ikke modtog en korrekt behandling hos vagtlægen den 8. april 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at opsøgte vagtlægen, idet hun ikke kunne få luft, var appetitløs og havde søvnproblemer. Vagtlægen vurderede, at der var tale om ”nerver”.

3. At ikke modtog en korrekt behandling hos sin praktiserende læge A den 9. april 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at opsøgte lægen, idet hun havde svære luftvejsproblemer, var appetitløs og havde søvnproblemer, hvorefter lægen tog en blodprøve samt henviste hende til en røntgenundersøgelse af lungerne og hjertet. Det er hertil oplyst, at den 19. april 2010 fik foretaget akut operation, hvor der blev fundet to huller i hendes mavesæk.

Begrundelse

Medmindre andet er anført fremgår oplysningerne af journalen.

Begrundelse for afgørelse af 1. klagepunkt

kontaktede den 3. april 2010 lægevagten, da hun havde svært ved at få luft. Det blev aftalt, at hun skulle komme til undersøgelse i vagtlægekonsultationen.

Vagtlæge B noterede ved sin undersøgelse, at klagede over åndenød, og at hun skulle trække vejret dybt cirka tre gange for at få luft nok. Ved objektiv undersøgelse af hjerter og lunger fandt læge B ingenting abnormt og noterede, at på forespørgsel bekræftede, at hendes symptomer kunne være nervøst betinget. Læge B gav herefter beroligende besked.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge B under konsultationen foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af , herunder undersøgte, om der var tegn på sygdom i luftvejene.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at henvendte sig med åndedrætsbesvær.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at den senere konstatering af udposning på hovedpulsåren og mavesår ikke kan henføres til fejl eller forsømmelser fra læge Bs side ved undersøgelsen i vagtlægekonsultationen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at på tidspunktet for undersøgelsen ikke frembød symptomer på en akut og behandlingskrævende sygdom.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at læge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i vagtlægekonsultationen den 3. april 2010.

Begrundelse for afgørelse af 2. klagepunkt

Den 8. april 2010 henvendte sig igen til lægevagten og oplyste, at hun i otte dage havde haft svært ved at trække vejret og følte sig svimmel. blev henvist til konsultation i lægevagten, hvilket fandt sted knap tre timer senere.

Vagtlæge C noterede i journalen, at klagede over åndedrætsbesvær, men at hun ikke havde tegn på åndenød. Hun var endvidere varm og tør, og der var normal stetoskopi af hjerte og lunger. Puls og blodtryk var inden for normalområdet. Vagtlæge C anbefalede at søge egen læge for en nærmere undersøgelse.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det udelukkende er lægevagtens opgave at behandle akutte, uopsættelige tilstande. Alle andre tilfælde, som skal udredes nærmere, henvises til egen læge, indenfor dennes normale åbningstid.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge C under konsultationen foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af .

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at den senere konstatering af udposning på hovedpulsåren og mavesår ikke kan henføres til fejl eller forsømmelser fra læge C’ side ved undersøgelsen i vagtlægekonsultationen.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det var fagligt forsvarligt, at læge C ikke foranstaltede indlæggelse, men i stedet relevant henviste til videre undersøgelser hos egen læge.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at på tidspunktet for undersøgelsen ikke frembød symptomer på en akut og behandlingskrævende sygdom.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at læge C har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i vagtlægekonsultationen den 8. april 2010.

Begrundelse for afgørelse af 3. klagepunkt

Den 9. april 2010 kom til undersøgelse hos praktiserende læge A. Lægen noterede i journalen, at havde uændrede gener, og at der var normal stetoskopi af lunger og hjerte samt normalt blodtryk og EKG. Læge A noterede også, at ikke havde mavegener eller symptomer fra urinvejene. Lægen ordinerede nogle blodprøver og en lungerøntgen.

Røntgenundersøgelsen fandt sted den 15. april 2010 og viste diffuse infiltrater på begge lunger samt lidt væske mellem lungehinderne. Svaret på røntgenundersøgelsen blev afsendt fra røntgenafdelingen til lægen elektronisk den 15. april 2010 kl. 11.26.

Det fremgår af læge As udtalelse til sagen, at det var aftalt, at selv skulle kontakte ham angående svaret på røntgen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er normal procedure i almen praksis at bede patienterne ringe for prøvesvar, men en læge skal selv reagere på et svar, som tyder på en behandlingskrævende lidelse, og han skal derfor selv kontakte patienten.

blev den 19. april 2010 opereret akut på Sygehus 1.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge A foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af den 9. april 2010.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det var fagligt forsvarligt, at læge C ikke foranstaltede indlæggelse, men i stedet relevant ordinerede blodprøver og røntgenundersøgelse.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at på tidspunktet for undersøgelsen ikke frembød symptomer på en akut og behandlingskrævende sygdom.

Det er dog disciplinærnævnets vurdering, at læge A burde have kontaktet den 15. april 2010 på baggrund af svaret på røntgenundersøgelsen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at røntgenundersøgelsen tydede på en behandlingskrævende sygdom, og læge A burde derfor have kontaktet enten i løbet af den 15. april 2010 eller senest dagen efter, fredag den 16. april 2010.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 15. til den 19. april 2010.