Klage over føleforstyrrelse og kraftnedsættelse i ben efter anlæggelse af epiduralkateter

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge A, anæstesien for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 12. februar 2009 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 21. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge A, anæstesien for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 12. februar 2009 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge A, anæstesien for hendes behandling af <****> den 23. februar 2009 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

havde tidligere fået fjernet en godartet svulst på venstre æggestok, men efterfølgende havde der udviklet sig en tilsvarende svulst på højre æggestok, og der var tegn på, at svulsten på venstre side havde gendannet sig.

Svulsterne medførte smerter nederst i maven, og det blev derfor den 12. februar 2009 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, besluttet at fjerne svulsterne og eventuelt også æggestokkene. blev samme dag tilset af 1. reservelæge A fra anæstesien, Region , der betjener .

blev herefter indlagt den 23. februar 2009, og det blev inden operationen besluttet at fjerne højre æggestok og æggeleder.

Operationen skulle foregå i fuld bedøvelse, men fik umiddelbart inden anlagt et epiduralkateter i ryggen med henblik på supplerende smertebehandling før og efter indgrebet. Anlæggelsen af kateteret, som blev udført af 1. reservelæge A, medførte et lille stød i ryggen.

Operationen forløb herefter planmæssigt med fjernelse af højre æggestok og æggeleder samt to små cyster på venstre æggestok.

Dagen efter operationen havde tunge ben, og det ene ben føltes i øvrigt bedøvet. fik fjernet kateteret samme dag og blev herefter udskrevet den 26. februar 2009, men kontaktede allerede to dage senere afdelingen og oplyste, at hun havde smerter i ryggen, som trak ned i venstre ben, og desuden var der følelsesløshed i venstre lår. På grund af generne blev henvist til undersøgelse hos anæstesien, Region , med henblik på vurdering af, om problemerne skyldtes anlæggelsen af epiduralkateteret.

Den 3. marts 2009 modtog en overlæge hos anæstesien, Region , henvisningen og kontaktede , som oplyste, at generne ikke var blevet værre. Det blev vurderet, at der ikke var tale om en blodansamling med akut påvirkning af rygmarven, men fik tid til undersøgelse den følgende dag.

Ved undersøgelsen oplyste , at der nu var tilkommet følelsesløshed ned i underbenet og foden, og hun blev derfor henvist til en neurologisk undersøgelse.

Den neurologiske undersøgelse fandt sted den 13. marts 2009, og det blev i den forbindelse besluttet at få foretaget en MR-scanning.

Scanningen blev udført den 23. marts 2009, og der blev herefter udført en supplerende scanning den 14. april 2009. Det blev herpå konkluderet, at der var tegn på små medfødte karmisdannelser samt en lille diskusprolaps, men ingen af disse forhold medførte påvirkning af rygmarven og/eller nerver, og de var derfor ikke årsagen til s vedvarende gener.

Ved en afsluttende undersøgelse i neurologisk regi den 14. oktober 2009 blev det konstateret, at havde let universel kraftnedsættelse, føleforstyrrelser og smerter samt svage dybe reflekser i hele venstre ben.

Efter undersøgelsen blev det konkluderet, at fænomenet ikke var ukendt efter anlæggelse af epiduralkateter, men at der ikke kunne stilles en eksakt prognose for generne, som dog formentlig ville blive bedre.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog tilstrækkelig information på den 12. februar 2009.

har hertil blandt andet anført, at hun ikke inden anlæggelsen af epiduralkateteret blev gjort opmærksom på, at der ved anlæggelsen kunne forekomme påvirkning af de nervebaner, som passerer gennem epiduralrummet.

2. At ikke modtog en korrekt behandling på den 23. februar 2009.

har hertil blandt andet anført, at der i forbindelse med anlæggelse af en epiduralblokade opstod smerter i ben og ryg, og at der efterfølgende ikke er sket bedring.

 

Disciplinærnævnets afgørelse af 1. klagepunkt

1. reservelæge A har overtrådt autorisationslovens § 21 ved sin journalføring af behandlingen af den 12. februar 2009 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

 

1. reservelæge A har ikke overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16 ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 12. februar 2009 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af anæstesijournalen den 12. februar 2009, at 1. reservelæge A tilså i forbindelse med den planlagte operation den 23. februar 2009, hvor der skulle fjernes æggestok og æggeleder. 1. reservelæge A nedskrev s vægt, højde og blodtryk med videre samt konstaterede, at tidligere var blevet opereret i fuld bedøvelse uden problemer.

Af s brev af 12. april 2010 fremgår det, at hun ikke inden bedøvelsen blev informeret om risikoen for nerveskade i forbindelse med anlæggelse epiduralkateter.

Af 1. reservelæge As udtalelse til sagen fremgår det, at hun ved tilsynet informerede om, at der i forbindelse med operationen var planlagt fuld bedøvelse samt anvendelse af epiduralkateter med henblik på smertebehandling før og efter operationen. blev ligeledes informeret om mulige risici ved procedurerne.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og 1. reservelæge A om, hvorvidt der blev informeret om risikoen for nerveskade ved anlæggelse af epiduralkateter.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at 1. reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 12. februar 2009 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Der er imidlertid ikke på nogen måde anført noget om den givne information i journalen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at dette er en jævnligt tilbagevendende problemstilling i forbindelse med journalføring på anæstesiafdelinger. Det er oftest ikke praktisk overkommeligt at journalføre alle detaljer i en præoperativ samtale, og dette gøres som regel også kun i specielle tilfælde, der ligger udenfor almindelige rutineprocedurer.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der imidlertid er en lovbestemt forpligtigelse til at journalføre samtalen, og dette løses på forskellige måder på de forskellige afdelinger, men ofte ved en mere eller mindre detaljeret afkrydsning på anæstesiskemaet eller et separat skema.

På baggrund heraf er det disciplinærnævnets vurdering, at 1. reservelæge A ikke foretog en tilstrækkelig journalføring af den information, hun gav , idet der i journalmaterialet ikke foreligger nogen form for dokumentation for dette.

 

Disciplinærnævnet finder herefter, at 1. reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 12. februar 2009 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

 

Disciplinærnævnets afgørelse af 2. klagepunkt

1. reservelæge A har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 23. februar 2009 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

 

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra gynækologisk-obstetrisk afdeling den 23. februar 2009, at i fuld bedøvelse skulle have fjernet højre æggestok og højre æggeleder på grund af en godartet svulst (cyste) på æggestokken.

Det fremgår videre af anæstesijournalen samme dag, at 1. reservelæge A tilså med henblik på bedøvelse og smertebehandling. 1. reservelæge A havde tidligere tilset og noteret en række praktiske forhold, så som s vægt, højde, blodtryk og puls. Tandstatus og tidligere tilfælde med fuld bedøvelse var ligeledes gennemgået.

Af anæstesijournalen den 23. februar 2009 fremgår det også, at 1. reservelæge A fandt, at var velbefindende, og at hun havde fået anlagt to drop (venflon) på afdelingen, hvor hun kom fra. 1. reservelæge A lokalbedøvede på ryggen og anlagde herefter et epiduralkateter mellem 12. brysthvirvel og 1. lændehvirvel. Kateteret skulle anvendes til smertebehandling, og anlæggelsen forløb planmæssigt.

Det fremgår dog af klagen, at anlæggelsen af epiduralkateteret medførte et smertende smæld i lænden og ned i venstre ben.

Af 1. reservelæge As udtalelse til sagen fremgår det, at mærkede et lille stød i forbindelse med anlæggelsen af kateteret, men generne var momentane og forsvandt med det samme.

Af anæstesi- og operationsjournalen den pågældende dag fremgår det, at bedøvelsen og operationen herefter forløb uden komplikationer.

Endelig fremgår det af opvågningsjournalen samme dag, at oplevede at have tunge ben, da hun vågnede op, hvorfor medicinen i epiduralkateteret blev reduceret. Senere blev medicinen dog øget igen, da der opstod smerter.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ved epidural smertebehandling/bedøvelse indføres et tyndt kateter i et hulrum udenfor selve rygmarvskanalen. Fordelen ved denne metode er, at der flere døgn efter operationen kan tilføres lokalbedøvelsesmiddel i dette kateter, og derved kan patienten holdes helt eller næsten helt smertefri.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der selv ved en korrekt anlæggelse af et epiduralkateter kan forekomme påvirkning af de nervebaner, som passerer gennem epiduralrummet/hulrummet udenfor rygmarvskanalen. Forekomsten af nervepåvirkning angives til at være ca. 1,6 pr. 10.000 anlagte epiduralkatetere. I langt den største del af disse tilfælde er påvirkningen forbigående således, at hovedparten af patienterne er symptomfri efter tre måneder, og langt de fleste er symptomfri efter et år.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at 1. reservelæge As anlæggelse af epiduralkateteret var i overensstemmelse med anerkendte retningslinjer.

Der er herved lagt vægt på, at der blev anvendt en relevant teknik tillige med, at der ikke var tegn på komplikationer bortset fra det kortvarige smæld i lænden, som oplevede.

Det er i den forbindelse disciplinærnævnets vurdering, at smældet skyldtes en hændelig nervepåvirkning, som ikke kan tilskrives fejl ved anlæggelsen af kateteret.

Disciplinærnævnet finder herefter, at 1. reservelæge A ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. februar 2009 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .