Klage over sygeplejerskes manglende notering af ordination på medicinskemaet

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 1, Hjemmeplejen i <****> Kommune, for hendes behandling af <****> den 22. april 2009 i dennes hjem, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 15. maj 2009 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 21. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige sygeplejersker, Hjemmeplejen i <****> Kommune, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 20. april til den 18. maj 2009 i dennes hjem, idet sygeplejerskerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 13. til den 15. maj 2009 i dennes hjem, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Patientklagenævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.      At ikke modtog en korrekt behandling og pleje af Kommunes Hjemmepleje i sit hjem i perioden fra april til maj 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at der var sket en del fejl, efter at var blevet tilknyttet kommunens hjemmepleje, idet medicinordinationer ikke var blevet fulgt, og idet der var manglende kommunikation mellem hjemmeplejen, den praktiserende læge og gerontopsykiatrisk team.

2.      At ikke modtog en korrekt behandling af sin praktiserende læge i forbindelse med medicinordination den 15. maj 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at der i forbindelse med ophør af én type medicin ikke blev taget stilling til ophør af en anden type medicin, og at lægen ikke gav besked om ordinationen til hjemmeplejen.

Begrundelse

Med mindre andet er anført, fremgår oplysningerne af journalen.

Indledende oplysninger

, der i klageperioden var 86 år, var kendt med demens, højt blodtryk og tilbagevendende urinvejsinfektioner. Hun boede fortsat i sit eget hjem, men hun havde behov for støtte og hjælp til fysiske og psykiske funktioner i hverdagen. Denne hjælp blev ydet af i Kommune. var i behandling med blandt andet blodtryksmedicin (Cozaar, Felodin samt Centyl med kaliumklorid, som er vanddrivende), og hun fik endvidere ekstra tilskud af kalium i form af én tablet Kaleorid daglig. Herudover blev der den 17. april 2009 ordineret Trimopan mod blærebetændelse samt den 20. april 2009 ordineret Akarin mod depression. De ansatte i , som er social- og sundhedshjælpere og således ikke omfattet af Patientklagenævnets kompetence, varetog udleveringen af medicin til , mens det var sygeplejerskerne fra hjemmeplejen, som var ansvarlige for doseringen af medicinen.

Den 18. maj 2009 blev indlagt på , idet hun var besvimet og havde langsom puls. Der blev blandt andet konstateret forhøjet kaliumniveau og lavt natriumniveau. Den medicinske behandling blev derfor justeret, og blev udskrevet den 20. maj 2009.

Begrundelse for afgørelse af 1. klagepunkt

Behandlingen med Trimopan

Den 17. april 2009 fik ordineret tablet Trimopan 100 mg mod blærebetændelse af sin praktiserende læge. Ordinationen lød på to tabletter to gange daglig.

Det fremgår af klagen, at den praktiserende læge gav besked om ordinationen til s døtre, der informerede en ansat fra herom. Den ansatte lovede at videreformidle beskeden til hjemmesygeplejerskerne, således at medicinen kunne blive doseret.

Det fremgår af sygeplejerske 2s udtalelse til Patientklagenævnet, at hun den 27. april 2009 blev bedt om at undersøge, hvorvidt Trimopan var blevet givet som ordineret. Hun fandt i s hjem æsken og konstaterede, at der var seks ud af 30 tabletter tilbage.

Det fremgår af en udtalelse fra hjemmeplejen i Kommune, at der aldrig blev givet besked til hjemmeplejen om, at der var blevet ordineret Trimopan, hvilket er grunden til, at ingen af hjemmesygeplejerskerne doserede medicinen.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at det ikke kan bebrejdes hjemmeplejen, at der ikke blev doseret Trimopan til , idet hjemmeplejen ikke fik besked om ordinationen.

Nævnet finder herefter, at de hjemmesygeplejersker, som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 17. til den 27. april 2009 i dennes hjem, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Behandlingen med Akarin

Den 20. april 2009 blev undersøgt af gerontopsykiatrisk team ved . Der blev blandt andet ordineret tablet Akarin 10 mg mod depression.

Det fremgår af sagen, at fik tablet Akarin dagligt i perioden fra den 22. til den 30. april 2009.

Den 14. maj 2009 blev det opdaget, at der ikke var blevet givet Akarin siden den 30. april 2009, hvilket skyldtes, at medicinen ved en fejl ikke var blevet skrevet på medicinskemaet.

Det fremgår af hjemmesygeplejerske 1s udtalelse til Patientklagenævnet, at hun den 20. april 2009 fik besked om, at der ved det gerontopsykiatriske tilsyn var blevet ordineret Akarin, hvorfor hun blev bedt om at dosere dette til en uge. Dette gjorde hun den 22. april 2009, idet medicinen ikke var til stede i s hjem før dette tidspunkt. Hun doserede Akarin frem til den 30. april 2009. Da hun havde travlt og flere gange blev afbrudt, glemte hun at notere ordinationen med Akarin på medicinskemaet. Derfor fik ikke Akarin siden den 30. april 2009.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at det ikke kan bebrejdes sygeplejerske 1, at den pågældende medicin ikke kunne gives før den 22. april 2009, idet den ikke var blevet hentet før. Da opstart af Akarin endvidere efter nævnets opfattelse ikke kunne betragtes som akut, var det efter nævnets vurdering ikke kritisabelt, at der gik to dage før opstarten.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at det er afgørende for behandlingen af en patient, at medicinskemaet til enhver tid er opdateret, således at der ikke er tvivl om hvilken medicin, patienten skal have.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at sygeplejerske 1, uanset at hun havde travlt og blev afbrudt, burde have noteret ordinationen af Akarin på medicinskemaet.

Nævnet finder herefter, at sygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. april 2009 i dennes hjem.

Kommunikation og medicinskema

Det fremgår af klagen, at kommunikationen mellem hjemmeplejen og de øvrige plejende instanser var mangelfuld, idet det blandt andet ikke var blevet videreformidlet, at s pårørende ønskede hjemmeplejens tilstedeværelse på et møde den 20. maj 2009 med demenskoordinatoren. Det fremgår endvidere, at medicinskemaet ikke var korrekt, idet det blandt andet fejlagtigt var påført, at havde fået ordineret Fluoxetin.

Det fremgår af en udtalelse fra hjemmeplejen i Kommune, at hjemmeplejen var blevet informeret om mødet den 20. maj, men at proceduren er, at demenskoordinatoren deltager i mødet og bagefter giver besked herom til sygeplejerskerne, hvilket også skete.

For så vidt angår ordinationen af Fluoxetin fremgår det af hjemmeplejens udtalelse, at dette præparat aldrig er blevet givet til , og at der var tale om en skrivefejl, idet der rettelig skulle have stået Fluanxol Mite.

Sygeplejerske 3 har i sin udtalelse til Patientklagenævnet anført, at ordinationen af Fluanxol blev overgivet telefonisk til sygeplejerskerne og ved en fejl nedskrevet som Fluoxetin, hvilket blev ført på medicinlisten og kontrolleret ved næste besøg hos . Ved denne lejlighed blev skrivefejlen straks opdaget og rettet. har fra starten fået den rette medicin. Sygeplejerske 3 modtog ikke selv ordinationen og ved derfor ikke, om der blev sagt Fluoxetin, eller om det blot blev opfattet som sådan, men proceduren er siden blevet ændret, således at hjemmeplejen modtager alle ordinationer pr. fax.

For så vidt angår mødet den 20. maj 2009 er det Patientklagenævnets vurdering, at sygeplejerskerne med rette kunne forvente, at der blev videregivet de nødvendige og relevante informationer på mødet.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at sygeplejerskerne havde drøftet s situation med den praktiserende læge, som ville kontakte gerontopsykiaterne, hvorfor det var forventeligt, at lægen gav vigtige informationer videre. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at s døtre deltog i mødet, og at begge var i stand til at give oplysninger om moderens situation.

For så vidt angår ordinationen af Fluanxol har nævnet noteret, at hele tiden fik den korrekte medicin, og at skrivefejlen hurtigt blev rettet.

Nævnet finder herefter, at de hjemmesygeplejersker, som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 20. april til den 18. maj 2009 i dennes hjem, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelse af 2. klagepunkt

Den 13. maj 2009 aflagde praktiserende læge sygebesøg hos , der længe havde lidt af en urinvejsinfektion. Lægen noterede, at hun var forvirret og urolig, og han ordinerede urinprøver, som viste normale forhold, samt blodprøver til kontrol af blandt andet væsketal og kaliumniveau. Han informerede endvidere den ansvarlige overlæge i gerontopsykiatrien om s tilstand.

Den 14. maj 2009 noterede læge , at der var lette skævheder i s væskebalance, og at han havde været i kontakt med og hjemmeplejen herom. Endvidere burde Akarin indstilles (seponeres).

Den 15. maj 2009 forelå svarene på blodprøverne. s væsketal var ”skæve”, og blodets indhold af kalium var let forhøjet (5,8). Natriumniveauet var nedsat (127), og nyrefunktionen var let påvirket med et serumkreatinin stigende fra 150 til 168. Lægen seponerede derfor den vanddrivende behandling i form af Centyl med kaliumklorid og sørgede for, at hjemmeplejen fik besked herom.

Patientklagenævnet kan oplyse, at ældre patienter let udvikler problemer med væske- og saltbalancen i forbindelse med en legemlig sygdom og et måske samtidig formindsket væskeindtag.

Det er således nævnets vurdering, at det var relevant, at læge indstillede behandlingen med vanddrivende medicin.

Det er ligeledes nævnets vurdering, at der ved blodprøvesvar som s ikke bør gives ekstra tilskud af kalium.

Det fremgår af klagen, at der ved seponeringen af Centyl med kaliumklorid ikke blev taget stilling til, hvorvidt behandlingen med Kaleorid også skulle seponeres.

Det fremgår af læge s udtalelse til Patientklagenævnet, at han den 15. maj 2009 også orienterede hjemmeplejen om, at såfremt mod forventning fortsat fik Kaleorid, skulle dette seponeres på lige fod med Centyl med kaliumklorid.

Der foreligger således modstridende oplysninger om, hvorvidt behandlingen med Kaleorid blev seponeret, da læge fik svarene på blodprøverne. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, idet nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Patientklagenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af i perioden fra den 13. til den 15. maj 2009 i dennes hjem.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006, at læger er forpligtet til at føre ordnede optegnelser i forbindelse med patientkontakter, herunder årsagen til patientens henvendelse, beskrivelse af patientens sygehistorie og nuværende tilstand, oplysninger om aktuel behandling samt status ved indlæggelse og udskrivning.

Det fremgår ikke af journalen, at læge seponerede Kaleorid den 15. maj 2009.

Nævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 15. maj 2009 i dennes hjem.