Klage over at der ikke blev fulgt op på, hvorvidt kapselkamera var passeret

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 20. november 2007 til den 8. januar 2008 på medicinsk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 4. december 2007 på medicinsk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 20. september 2007 blev indlagt på medicinsk afdeling, Sygehus 1, til undersøgelse og behandling af et vægttab på 13 kg. Der blev her indledt ernæring gennem drop og påbegyndt en række undersøgelser af mave-tarmkanalen.

Efter ordination af overlæge A blev der den 11. oktober 2007 lavet en røntgenundersøgelse af tyndtarmen for at sikre, at der ikke var forsnævringer forud for indgivelse af et kapselkamera til undersøgelse af tarmen indefra. Den 18. oktober 2007 blev undersøgelsen med kapselkameraet foretaget.

Undersøgelserne gav ikke grundlag for at stille en diagnose, og fortsatte med at have mavesmerter af og til og tog ikke på i vægt. Den 4. december 2007 blev der lavet en CT-scanning af bryst og mave, som blev beskrevet af overlæge B. Undersøgelsen viste, at der i det lille bækken, umiddelbart foran korsbenet, formentlig i tyktarmen, var et kraftigt artefaktgivende materiale.

Den 11. december 2007 var til kontrol hos overlæge A, og han blev efterfølgende overført til Sygehus 2 til videre udredning.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af lægerne i perioden fra den 20. september til den 7. november 2007, og den 4. december 2007 på medicinsk afdeling, Sygehus 1.

Det er hertil oplyst, at i perioden fra den 20. september til den 7. november 2007 gennemgik en række prøver i forsøg på udredning af mavesmerter og stort vægttab. Det er videre oplyst, at fik foretaget en tarmundersøgelse, hvor han skulle sluge en kapsel med kamera i, og at denne kapsel efterfølgende ville forsvinde med normal afføring. Det er endvidere oplyst, at kapslen ikke forsvandt, men i stedet satte sig fast i s tarm. Det er hertil anført, at dette ikke blev opdaget på Sygehus 1 og heller ikke i forbindelse med en efterfølgende skanning den 4. december 2007. Endeligt er det oplyst, at det at kapslen satte sig fast og medførte, at der til sidst gik hul på tarmen, der blandt andet medførte tarmslyng, blodforgiftning og bughulebetændelse. Endelig er det oplyst, at den 21. februar 2008 blev opereret og fik fjernet cirka 40 centimeter tarm og anlagt stomi.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 20. september 2007 til den 8. januar 2008 på medicinsk afdeling, Sygehus 1.

Overlæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 4. december 2007 på medicinsk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse

Det fremgår af journalen i perioden fra den 20. til den 26. september 2007, at blev indlagt på grund af markant vægttab på ca. 13 kg gennem knapt 6 måneder. Der blev ordinerede ernæring med drop (parenteral ernæring). Videre fremgår det, at havde haft intermitterende mavesmerter, og at han forud for indlæggelsen havde fået foretaget en ultralydsundersøgelse af blodgennemstrømningen i karrene (Doppler-undersøgelse), som havde afkræftet mistanken om, at der var nedsat blodgennemstrømning i de blodkar, der forsyner tarmen med blod (mesenteriel iskæmi). Endelig fremgår det, at der blev ordineret en kikkertundersøgelse af mavesækkens indre (gastroskopi) og en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi).

Af journalen den 26. september 2007 fremgår det, at overlæge A foretog en gastroskopi, der viste normale forhold, og af journalen den 3. oktober 2007 fremgår det, at overlæge A foretog en koloskopi, som også var normal bortset fra nogle små polypper i blindtarmen, som blev fjernet. Det fremgår af journalen både den 26. september og den 3. oktober 2007, at der blev taget vævsprøver (biopsier) til videre undersøgelse.

I perioden fra den 3. til den 10. oktober 2007 fremgår det af journalen, at fortsat tabte sig, og at der blev bestilt tyndtarmspassage. Endvidere fremgår det, at overlæge A besluttede, at såfremt tyndtarmspassagen var normal, skulle henvises til kapselendoskopi.

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen den 11. oktober 2007, at tyndtarmsundersøgelsen viste, at tarmen stedvis var udvidet (dilateret), og på flere optagelser sås der en snæver slutning på krumtarmen (terminal ileum). Endelig fremgår det, at konklusionen på undersøgelsen var, at der ikke var sikre tegn på forandringer.

Den 15. oktober 2007 fremgår det, at overlæge A ordinerede en kapselendoskopi, som ifølge journalen blev udført den 18. oktober 2007.

Det fremgår af journalen i perioden fra den 29. til den 31. oktober 2007, at der skulle foretages en bugspytkirtelfunktionsundersøgelse (Borgstrøm-test) og fornyet CT-skanning af brystet (thorax) og maven (abdomen).

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen den 4. december 2007, at overlæge B vurderede og beskrev undersøgelsen. Videre fremgår det, at han fandt, at den viste, at der i det lille bækken, umiddelbart foran korsbenet, formentlig i tyktarmen, var et kraftigt artefaktgivende materiale formentligt metal. Endelig fremgår det, at der ikke forelå oplysninger om tidligere operative indgreb.

Det fremgår af journalen den 11. december 2007, at overlæge A så til kontrol. havde fået det dårligere, og overlæge A tilbød ham at blive henvist til vurdering på et andet sygehus.

Den 8. januar 2008 fremgår det af journalen, at overlæge A henviste til medicinsk gastroenterologisk afdeling på Sygehus 2.

Det er på baggrund af journalen nævnets opfattelse, at overlæge A var den hovedansvarlige for udredning på medicinsk afdeling, Sygehus 1.

Videre er det nævnet opfattelse, at der blev foretaget er relevant udredningsprogram for vægttab, herunder at det var relevant, at der blev foretaget en kapselendoskopi.

Det fremgår af klagen, at ingen opdagede, at kapselkameraet satte sig fast i tarmen.

Det fremgår af overlæge A udtalelse til sagen, at tyndtarmsundersøgelsen forud for kapselendoskopien ikke gav mistanke om forsnævringer, og at det måtte formodes, at kapselkameraet kom ud med afføringen i løbet af få dage. Videre fremgår det, at ikke blev orienteret om fundet af artefaktet den 4. december 2007, da fundet ikke umiddelbar ville føre til kirurgisk fjernelse.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke ifølge journalen er fulgt op på, om kameraet fra undersøgelsen den 18. oktober 2007 kom ud igen.

Videre har nævnet lagt vægt på, at ikke blev opmærksom på, at han skulle holde øje med, om kameraet kom ud igen.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at overlæge A ikke i sit henvisningsbrev til Sygehus 2 kommenterede fundet ved CT-skanningen den 4. december 2007.

Nævnet finder herefter, at overlæge A handlede under for normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 18. oktober til den 8. januar 2008, da han ikke foretog tilstrækkelige foranstaltninger for at sikre, at var informeret om at kigge efter, om kapslen kom ud med afføringen, ligesom han ikke i efterforløbet sikrede, at dette vitterlig også var sket.

Der fremgår af klagen, at man ved CT-skanningen den 4. december 2007 burde havde opdaget, at kameraet sad fast i tarmen.

Det fremgår af overlæge B, at han ikke ved henvisningen var bekendt med, at der var indgivet et kapselkamera.

Nævnet kan oplyse, at et fremmedlegeme fundet i en tarm ved en CT-skanning, altid vil ses som et sort artefakt uanset strukturen af fremmedlegemet. Det artefakt, der ses på billedet, vil desuden ofte være langt større end fremmedlegemet selv.

Det er herefter nævnets opfattelse, at overlæge B relevant beskrev fundet på CT-skanningen som et metallignende fremmedlegeme, særligt henset til at han ikke havde kendskab til indgivelsen af et kapselkamera.

Nævnet finder herefter, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. december 2007 på medicinsk afdeling, Sygehus 1.