Klage over at vagtlæge ikke indlagde patient med kraftnedsættelse i arm

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 13. maj 2009 i hans hjem, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

havde en kronisk nervebetændelse.

Den 13. maj 2009 vågnede ca. kl. 4 med nedsat kraft i venstre arm og ben, hvorfor hans hustru kontaktede lægevagten kl. 5.23. Vagtlæge vurderede ved sygebesøg i s hjem kl. 6, at der var nedsat kraft i venstre arm, men han fandt ikke indikation for indlæggelse aktuelt, og han henviste til at kontakte egen læge, når denne åbnede.

blev vurderet af egen læge senere samme formiddag. Egen læge fandt nedsat kraft i venstre håndled, albue og hånd og let diffus nedsat kraft i venstre ben. blev herefter indlagt på Sygehus 1.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling ved undersøgelse i hjemmet af vagtlæge den 13. maj 2009.

Det er herved anført, at kl. 4 ikke kunne bruge venstre arm, og at vagtlægen ved undersøgelse i hjemmet vurderede, at der var tale om en hjerneblødning. Det er videre anført, at vagtlægen ikke igangsatte behandling, men henviste til at kontakte egen læge, når dennes konsultation åbnede kl. 8. Det er endvidere anført, at egen læge ved undersøgelse i hjemmet senere samme formiddag vurderede, at der var tale om en blodprop, hvorefter blev indlagt. Det er endelig anført, at s hustru mente, at han kunne have været mindre ramt af lammelser, og hurtigere kunne have begyndt genoptræning, hvis vagtlægen havde iværksat behandling.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 13. maj 2009 i hans hjem.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 13. maj 2009 kl. 6, at lægevagt kom på sygebesøg i s hjem. Han vurderede, at havde let nedsat kraft i venstre arm. Lægen fandt ikke nedsat kraft i venstre ben, men han konstaterede, at havde problemer med at stå. Læge fik oplyst, at tidligere havde haft en uspecifik nervebetændelse, men at nærmere udredning ikke havde resulteret i en eksakt diagnose. Læge fandt ikke indikation for indlæggelse, og han henviste til at kontakte egen læge.

Læge har i sin udtalelse til sagen blandt andet henvist til gældende regler for indlæggelse på neurologisk afdeling, Sygehus 2, hvor patienter, der vågner med apopleksisymptomer, ikke kan modtage blodpropopløsende behandling (trombolyse), idet debuttidspunktet ikke tydeligt kan fastsættes. Idet læge konkluderede, at havde truende apopleksi (TCI), var der således ikke indikation for indlæggelse med henblik på trombolysebehandling.

Det er nævnets vurdering, at blodpropopløsende behandling (trombolyse) som i ovenstående tilfælde ikke vil være relevant. Dog er det i overensstemmelse med sædvanlig faglig praksis og gældende retningslinier, at personer med nye symptomer på apopleksi eller med symptomer som kan være tegn på en truende apopleksi (TCI), bør indlægges akut til vurdering og udredning. Dette gælder også selvom symptomerne kun er til stede i en periode, idet der ofte vil være tale om et forvarsel til blodprop i hjernen. Læge burde derfor have indlagt den 13. maj 2009.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. maj 2009.