Klage over at læge ikke reagerede tilstrækkeligt på fund af atypiske celler ved livmoderskrab

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra den 5. marts til den 4. juli 2007, jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

1079627

Offentliggørelsesdato:

mandag den 20. september 2010

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)


Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 5. marts til den 4. juli 2007, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


I april 2004 fik hos egen læge foretaget celleskrab fra livmoderhalsen, som viste normale celler. Celleskrabet blev gentaget i maj 2006 i forbindelse med en efterfødselsundersøgelse og viste igen normale celler.

henvendte sig til praktiserende læge den 5. marts 2007 på grund af blødninger mellem sine menstruationer. Læge foretog et nyt celleskrab, som viste atypiske celler, og laboratoriet anbefalede derfor et nyt skrab tre måneder senere.

Den 13. juni 2007 fik således foretaget et nyt celleskrab, der to uger senere viste tegn på cancer.

Læge informerede telefonisk om resultatet den 2. juli 2007 og henviste hende samtidig til gynækologisk ambulatorium, , med henblik på videre undersøgelse, idet han oplyste hospitalet om, at der var mistanke om cancer.

På hospitalet kunne man imidlertid først tilbyde en undersøgelse i slutningen af september 2007, hvorfor i stedet den 4. juli 2007 blev henvist til en privatpraktiserende speciallæge i gynækologi med de samme oplysninger som til hospitalet.

Undersøgelser hos speciallægen en måned senere bekræftede, at der var tale om livmoderhalscancer, og blev derfor henvist til , hvor hun efterfølgende fik fjernet livmoderen.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge i perioden fra marts til juli 2007.

har hertil anført, at hun i starten af marts 2007 på grund af plet- og kontaktblødninger henvendte sig til praktiserende læge , som lavede en celleprøve, der senere viste atypiske celler. har videre anført, at praktiserende læge på trods af fortsatte symptomer alene gav hende en tid til ny celleprøve tre måneder senere. har tillige anført, at den nye celleprøve i juni 2007 viste forstadier til kræft, og at hun først herefter blev henvist til gynækolog dog uden, at der blev anført noget om cancermistanke, hvorfor hun først fik tid en måned senere. Endelig har anført, at hun efterfølgende fik stillet diagnosen livmoderhalskræft og fjernet livmoderen.

Nævnets afgørelse af klagen


Læge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 5. marts til den 4. juli 2007. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om læge den 5. marts 2007 havde henvist til en speciallægeundersøgelse.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 5. marts 2007, at konsulterede læge , idet hun var generet af intermenstruelle blødninger. Læge udførte en gynækologisk undersøgelse og konstaterede, at der var en let såragtig forandring af overfladevævet i livmoderhalsen. Der blev foretaget et celleskrab og udtaget en række blodprøver med henblik på nærmere undersøgelse.

Det fremgår videre af journalen den 16. marts 2007, at læge modtog svar på celleskrabet, som viste atypiske celler. På baggrund heraf tilrådede laboratoriet et nyt celleskrab tre måneder senere.

Af journalen den 20. marts 2007 fremgår det, at læge sendte en mail med oplysninger om svaret på celleskrabet.

Ifølge journalen den 13. juni 2007 fik foretaget en ny gynækologisk undersøgelse, som igen viste forandring af overfladevævet i livmoderhalsen. Der blev samtidig foretaget et celleskrab.

I henhold til journalen den 28. juni 2007 modtog læge svar på celleskrabet, som denne gang viste livmoderhalscancer. Læge informerede telefonisk om resultatet den 2. juli 2007 og henviste hende samtidig til til videre behandling. To dage senere blev på grund af for lang ventetid på hospitalet henvist til en speciallæge.

Det fremgår af klagen, at læge allerede den 5. marts 2007 burde have henvist til en speciallægeundersøgelse. Det fremgår videre af klagen, at celleskrab kun må bruges i forbindelse med den treårige screening, som tilbydes kvinder i en bestemt aldersgruppe. Celleskrab må således ikke som i s tilfælde bruges med henblik på diagnosticering. Endelig fremgår det af klagen, at cancer var aggressiv, idet den havde udviklet sig på kort tid, og den forsinkede henvisning til speciallæge påvirkede derfor forløbet og gjorde den efterfølgende operation mere omfattende.

Af læge s udtalelse til sagen fremgår det, at han den 5. marts 2007 tolkede s symptomer som en følge af graviditeten det forudgående år eller som en følge af brugen af p-piller, men han anbefalede opfølgning ved vedvarende symptomer. Læge har anført, at såfremt han havde vurderet, at symptomer skyldtes forstadier til cancer, havde han straks henvist til en speciallæge.

Det er nævnets vurdering, at læge s overvejelser vedrørende årsagen til s blødningsforstyrrelser den 5. marts 2007 var relevante, idet nyligt overstået graviditet og/eller p-piller kan være forklaringen på lettere blødningsforstyrrelser.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det på baggrund af sådanne symptomer som regel er relevant at anbefale observation og fornyet henvendelse med vedvarende gener.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at læge i s tilfælde umiddelbart fandt grundlag for yderligere undersøgelser, idet han foretog et celleskrab.

Nævnet kan oplyse, at celleskrab af den omtalte type ene og alene er at betragte som en forebyggende undersøgelse, der tilbydes kvinder i et bestemt aldersinterval hvert tredje år. Såfremt en læge ved gynækologisk undersøgelse og på baggrund af den foreliggende sygehistorie finder anledning til, at der skal foretages yderligere undersøgelser, bør der udføres regelrette vævsprøver.

Da læge således fandt grundlag for yderligere undersøgelser, ville det have været hensigtsmæssigt, om han havde henvist til en speciallægeundersøgelse i stedet for at foretage et celleskrab.

Nævnet skal afslutningsvis bemærke, at den henvisning, som læge senere sendte til først og dernæst til den privatpraktiserende gynækolog, indeholdt alle de oplysninger, som var relevante for stillingtagen til behandlingen af .

Nævnet finder herefter, at læge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 5. marts til den 4. juli 2007. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om læge den 5. marts 2007 havde henvist til til en speciallægeundersøgelse.