Klage over at patient fik afslag på lungetransplantation
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge , Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1, for hans behandling af den 23. juni 2006 og 25. juli 2008, jf. lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
0977419
Offentliggørelsesdato:
søndag den 20. juni 2010
Speciale:
Hjerte- og kredsløbssygdomme, medicinske (kardiologi)
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****>, Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1, for hans behandling af <****> den 23. juni 2006 og 25. juli 2008, jf. lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17.
Hændelsesforløb
havde i mange år haft stofmisbrugsproblemer, og han led som følge heraf af psykiske og neurologiske lidelser. Han havde desuden åndedrætsproblemer, og i juni 2006 rettede Sygehus 2 kontakt til Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1 med henblik på en vurdering af, hvorvidt var egnet til en lungetransplantation.
Overlæge , Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1, afviste den 23. juni 2006, at var egnet til transplantation, idet hans lungefunktion ikke var dårlig nok, og idet hans tidligere stofmisbrug var en absolut udelukkelsesgrund for transplantation.
Den 16. juli 2008 rettede en overlæge ved Sygehus 3 henvendelse til overlæge med henblik på en revurdering af s egnethed til en lungetransplantation, idet hans tilstand var forværret, og idet hans private forhold var stabile.
Overlæge meddelte den 25. juli 2008 Sygehus 3, at ikke var egnet til transplantation, dels på grund af hans tidligere sygehistorie med et massivt stof- og alkoholmisbrug, og dels på grund af, at resultaterne af transplantation til tidligere misbrugere generelt var dårlige.
døde den 9. september 2008.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At ikke modtog en korrekt behandling af Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1 den 23. juni 2006.
Det er hertil blandt andet anført, at ikke blev tilbudt en lungetransplantation som følge af hepatitis, og at han ikke var syg nok lungemæssigt set. Det er videre anført, at han ikke i forbindelse med afslaget blev oplyst om muligheden for at gennemgå en kur mod hepatitis.
2. At ikke modtog en korrekt behandling af Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1 den 25. juli 2008.
Det er hertil blandt andet anført, at ikke blev tilbudt en lungetransplantation som følge af sit tidligere stofmisbrug til trods for, at han havde været ude af sit misbrug i over 3 år. Det er videre anført, at han aldrig blev undersøgt af Sygehus 1s læger før afvisningen.
Nævnets afgørelse af klagen
Overlæge , Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1, har ikke overtrådt lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 23. juni 2006 og den 25. juli 2008.
Begrundelse
Det fremgår af brev fra Sygehus 2 af 14. juni 2006 til Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1, at var 33 år og i lungemedicinsk behandling på grund af vejrtrækningsbesvær. Han havde desuden en psykisk/neurologisk lidelse efter mange års stofmisbrug, Han havde været stoffri i et år og havde ikke røget i 2 måneder. Han var i behandling for astma med både forebyggende medicin (Pulmicort) og luftvejsudvidende medicin (Ventoline), som han anvendte flere gange dagligt. Han havde røget hash i 20 år og var i tvivl om, hvorvidt vejrtrækningsbesværet skyldtes astma eller hashrygningen.
Det fremgår videre af brev fra Sygehus 2 af 14. juni 2006, at der forud for henvendelsen til Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1 var udført en række undersøgelser. En lytteundersøgelse af s hjerte (st.c.) viste intet unormalt (i.a.), og en lytteundersøgelse af hans lunger (st.p.) viste normale respirationslyde over lungerne. Han blev ikke forpustet, når han talte (taledyspnø), kunne bevæge sig ret hurtigt, og han oplyste, at han kunne gå på trapper til 2. sal, inden han blev forpustet. Han kunne ligge ned under en undersøgelse af maven (abdomen), som var blød og uøm. Han havde ingen væskeansamlinger (ødemer) i arme eller ben.
Det fremgår videre af brev fra Sygehus 2 af 14. juni 2006, at en kombinationstest af lungefunktionen viste, at han havde en svært nedsat lungefunktion, og at iltindholdet i blodet faldt ved almindelig gang eller mindre anstrengelse. En særlig røntgenundersøgelse (CT-scanning) af brystkassen (thorax) viste begyndende luftansamling i det løse bindevæv mellem lungerne (bronkial emfysem) men ingen sygeligt (patologisk) forstørrede kirtler (glandler) i bindevævet mellem lungerne (mediastinum). En almindelig røntgenundersøgelse af brystkassen viste i øvrigt normale forhold omkring hjertet, lungerne og lungehinden (pleura). En blodprøve havde videre vist, at der var et normalt indhold af et protein i blodet, som beskytter lungevævet (alfa-1-antitrypsin).
Videre fremgår det af brev fra Sygehus 2 af 14. juni 2006, at en afdelingslæge fremsendte en anmodning om stillingtagen til eventuel lungetransplantation, idet ønskede information om mulighederne for en sådan, selvom han ikke opfyldte kriterierne for at få en lungetransplantation.
Det fremgår af brev af 23. juni 2006 fra Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1, at overlæge meddelte, at ikke vurderedes at være egnet til en lungetransplantation, idet hans lungefunktion lå over det niveau, hvor en lungetransplantation kunne overvejes. Han meddelte videre, at mangeårigt stofmisbrug og deraf følgende psykiske problemer var en absolut grund til ikke at gennemføre en lungetransplantation, og at en lungetransplantation derfor ikke på noget tidspunkt kunne komme på tale.
Det fremgår af brev af 16. juli 2008 fra Sygehus 3, at en overlæge kontaktede overlæge med anmodning om en revurdering af en eventuel lungetransplantation af , idet hans leverbetændelse (hepatitis C) var mulig at behandle og idet, han levede i et stabilt forhold med sin kone og var ude af sit tidligere misbrug. Han fik ilttilførsel døgnet rundt og havde udviklet sukkersyge efter behandlingen med astmamedicin, indeholdende binyrebarkhormon (Prednisolon).
Det fremgår af brev af 25. juli 2008 fra overlæge , at s sygehistorie var blevet drøftet på en transplantationskonference, og at der var enighed om, at hepatitis C ville kunne behandles forud for en eventuel transplantation.
Det fremgår videre af brev af 25. juli 2008 fra overlæge , at det afgørende ved vurderingen af en eventuel indstilling til transplantation var s sygehistorie.
Det fremgår af journalen den 15. januar 2008, at siden 13-års alderen havde haft et massivt misbrug af hash, amfetamin, kokain og heroin, som han havde injiceret direkte i blodårerne (i.v.) Han havde desuden haft et alkoholmisbrug. Han led af problemer med finmotorikken efter sit misbrug af kokain og havde været indlagt på et psykiatrisk hospital.
Det fremgår af brev af 25. juli 2008 fra overlæge , at Kardiologisk Afdeling, Sygehus 1, og formentlig heller ingen andre transplantationscentre, til trods for s velfungerende private forhold, og til trods for, at han ikke længere havde et misbrug, ikke ville udføre en transplantation på henset til hans massive misbrug i mange år. Overlæge oplyste, at erfaringerne med lungetransplantationer til patienter med selv et begrænset tidligere misbrug var meget dårlige, idet der dels ofte skete et tilbagefald til misbruget, og idet mange fik flere fysiske og psykiske følgesygdomme ved den immunsvækkende behandling i forbindelse med transplantationen.
Nævnet kan oplyse, at det ved en vurdering af en patient forud for en eventuel indstilling til lungetransplantation er almindelig procedure, at vurderingen foretages regionalt eller lokalt, og at den endelige vurdering og afgørelse foretages af transplantationscenteret.
Nævnet kan videre oplyse, at det i tilfælde, hvor der er absolutte grunde til ikke at overveje transplantation, er almindelig procedure at give afslag på transplantation på grundlag af de foreliggende oplysninger uden yderligere vurdering på transplantationscenteret.
Videre kan nævnet oplyse, at det er velkendt, at hepatitis C ikke er en absolut udelukkelsesgrund for transplantation, men at dette efter nævnets opfattelse ikke var baggrunden for afslaget på lungetransplantation, hverken den 23. juni 2006 eller den 25. juli 2008.
Det er nævnets vurdering, at afslagene på transplantation, efter drøftelse af s tilstand på en konference, blev fastholdt på grund af hans tidligere misbrug og de deraf følgende dårlige prognoser.
Det er videre nævnets vurdering, at overlæge på relevant vis vurderede, at tidligere massivt stofmisbrug var en udelukkelsesgrund for transplantation.
Det er på den baggrund nævnets samlede vurdering, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 23. juni 2006 og den 25. juli 2008.