Klage over at sygeplejerske fjernede stingene for tidligt hos egen læge
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske for hendes behandling af den 5. november 2008 ved egen læge, jf. autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
0977403
Offentliggørelsesdato:
søndag den 20. juni 2010
Faggruppe:
Sygeplejersker
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 5. november 2008 ved egen læge, jf. autorisationslovens § 17.
Hændelsesforløb
Den 27. oktober 2008 blev henvist fra egen læge til skadestuen, , efter at han på sin arbejdsplads havde fået venstre hånds 4. finger i klemme. Det blev konstateret, at han havde et åbent brud af fingerens yderste led, og han blev opereret herfor og efterfølgende sat i behandling med antibiotika. Han blev anbefalet sårtilsyn og skiftning af forbinding efter 6-7 dage, samt fjernelse af stingene efter yderligere en uge. blev sygemeldt i mindst 3-4 uger.
Den 5. november 2008 fik fjernet stingene af sygeplejerske ved egen læge.
Den 11. november 2008 henvendte sig igen hos egen læge, hvor det blev konstateret, at fingerens væv var opblødt, og at der muligvis kunne være betændelse i den. Han blev derfor igen henvist til skadestuen, , hvor der blev konstateret manglende heling af såret samt noget dødt væv i den side af såret der vendte væk fra hånden, men ikke tegn på infektion. Det døde væv blev klippet væk, og det blev konstateret, at knoglebruddet fortsat ikke var vokset sammen. Såret blev forbundet og behandlingen med antibiotika blev genoptaget.
Den 27. november 2008 blev s finger undersøgt i ortopædkirurgisk ambulatorium, , hvor der blev fundet manglende heling af knoglen og næsten ophævet følelse i det yderste stykke af fingeren. Der var også begyndende stivhed af leddet på grund af immobilisationen, men ikke tegn på infektion.
Klagen
Der er klaget over følgende:
• At ikke modtog en korrekt behandling af sygeplejersken hos egen læge, i perioden fra den 5. til den 12. november 2008.
Det er hertil blandt andet anført, at skulle have fjernet sting i fingeren, og at sygeplejersken, efter at hun havde fjernet stingene, pakkede fingeren ind igen og bad ham komme tilbage en uge senere, på trods af at fingeren var betændt.
Nævnets afgørelse af klagepunktet
Sygeplejerske har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 5. november 2008 ved egen læge.
Begrundelse
Det fremgår af epikrise den 27. oktober 2008, at blev henvist til skadestuen, , efter at han på sin arbejdsplads havde fået venstre hånds 4. finger i klemme mellem et betonelement og en metalrist. Der blev konstateret et åbent brud af fingerens yderste led, hvor bruddets knogleender var forskudt for hinanden. Såret blev renset i lokalbedøvelse, knogleenderne ført sammen og såret blev syet. Fingeren blev forbundet med en kort metalskinne til at stabilisere bruddet, og han fik ordineret antibiotika (Primcillin 800 mg x 3). Han blev tilrådet sårtilsyn og skiftning af forbinding hos egen læge efter 6-7 dage, samt fjernelse af stingene en uge efter dette. blev sygemeldt i mindst 3-4 uger.
Nævnet skal bemærke, at ifølge journalen ikke henvendte sig til egen læge i forbindelse med forbindingsskift og sårtilsyn, inden den 3. november 2008, som anbefalet fra skadestuen, .
Den 5. november 2008 fik ifølge journalen fjernet stingene af sygeplejerske ved egen læge. Det blev ikke i journalnotatet beskrevet, hvordan såret så ud eller hvilke anbefalinger, der blev givet til .
Nævnet skal hertil bemærke, at i henhold til anbefalingerne i epikrise fra skadestuen, , modtaget hos egen læge den 27. oktober 2008, skulle stingene først fjernes den 10. november 2008.
Sygeplejerske har udtalt til sagen, at hun fjernede stingene, idet henvendte sig i klinikken med ønske herom.
Nævnet kan oplyse, at ved en skade med afklemning af fingre har tiden betydning, idet der er større sandsynlighed for heling, hvis trådene sidder i den fastlagte tid.
Sygeplejerske har udtalt til sagen, at epikrisen fra skadestuen, , var tilgængelig den 5. november 2005.
Det er hertil nævnets opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at ændre en lægelig ordination, og at det derfor var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at ikke fulgte de anvisninger, der var angivet, og fjernede stingene fra s finger den 5. november 2008.
Sygeplejerske har desuden anført til sagen, at hun, efter at have fjernet stingene, lagde en ny forbinding på s finger og gav ham besked på at komme igen efter 2-3 dage til fornyet vurdering.
Sygeplejerske har videre anført, at der ikke var tegn på infektion ved henvendelsen den 5. november 2008.
Nævnet skal i øvrigt bemærke, at i henhold til journalen ikke henvendte sig igen før den 11. november 2008.
Det fremgår af sagen, at sygeplejerske ikke foranledigede, at en læge tilså såret på s finger.
Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at sygeplejerske , uden at tilkalde en læge, forbandt s finger, som hun ikke fandt infektionstegn på, samt opfordrede ham til at komme til ny vurdering 2-3 dage på grund af den komplicerede skade.
Nævnet finder dog samlet, at sygeplejerske ved at have fjernet stingene for tidlige handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 5. november 2008 ved egen læge.