Klage over afslag på sygemelding på social indikation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hendes behandling af i perioden fra den 22. til den 24. oktober 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

0976724

Offentliggørelsesdato:

lørdag den 20. februar 2010

Juridisk tema:

Lægeerklæringer

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 22. til den 24. oktober 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


var 5. gangs gravid med forventet termin den 9. april 2009. Ved de seneste 3 graviditeter havde hun måttet ligge til aflastning hjemme eller på sygehuset og hun fødte sit sidste barn i 36. uge. havde endvidere fået keglesnit i 2006.

Den 11. august 2008 havde en menstruationslignende blødning og blev af sin praktiserende læge henvist til en ultralydsundersøgelse, der ikke viste noget unormalt.

Den 5. september 2008 ringede til lægehuset og talte med sin egen læges kollega, idet hun havde så stærke rygsmerter, at hun havde måttet gå hjem fra arbejde dagen før. Lægen tilrådede en sygemelding denne dag samt behandling med Panodil. blev endvidere rådet til at kontakte lægerne igen, hvis hun ikke fik det bedre.

I perioden fra den 12. til den 19. september 2008 samt i perioden fra den 15. til den 16. oktober 2008 var sygemeldt på grund af underlivsblødninger.

var til svangreundersøgelse på obstetrisk afdeling, Sygehus 1 den 26. september 2008. Den 29. september 2008 fik hun foretaget en ultralydsscanning, som ikke viste noget unormalt.

I oktober 2008 blev opsagt fra sit arbejde med 14 dages varsel med ikrafttræden den 23. oktober 2008.

Den 22. oktober 2008 konsulterede læge og bad om en sygemelding i resten af graviditeten under henvisning til pletblødninger, rygsmerter og tidligere graviditetsproblemer. Der var imidlertid ikke aktuelt pletblødning eller rygsmerter. Læge meddelte, at hun ville konferere en eventuel sygemelding med sin kollega og vende tilbage.

Den 24. oktober 2008 meddelte læge telefonisk , at hun ikke kunne udarbejde en sygemelding, da der ikke aktuelt var sygdomsproblemer. Hun tilbød imidlertid, at kunne komme i konsultationen med henblik på at få undersøgt sin ryg.
konsulterede ikke efterfølgende læge på grund af rygsmerterne.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos sin praktiserende læge i perioden fra den 22. til den 24. oktober 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at havde anmodet sin læge om at blive sygemeldt under resten af hendes graviditet, da hun havde blødt, og da hun havde haft smerter i ryggen, der medførte en indskrænket gangdistance. s læge ville ikke medvirke hertil, selvom hendes jordmoder havde fundet grundlag for en sygemelding, ligesom lægen havde oplyst, at hun kunne blive undersøgt for generne, når disse opstod igen.

Nævnets afgørelse af klagen


Praktiserende læge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 22. til den 24. oktober 2008 i sin klinik.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 22. oktober 2008, at var i 15. uge, og at hun var blevet opsagt fra sit arbejde med 14 dages varsel, således at hun fra den følgende dag ikke havde noget arbejde. Hun var af kommunen blevet anbefalet at lade sig sygemelde på grund af økonomiske forhold. havde tidligere haft problemer med rygsmerter og pletblødninger, men hun havde ikke aktuelt disse symptomer. Hun havde været sygemeldt fra sit arbejde den 15. og den 16. oktober på grund af pletblødninger.

Det fremgår af journalen den 22. oktober 2008, at læge vurderede, at hun ikke kunne foretage en sygemelding på grund af økonomiske problemer, og at hun ville konferere med sin kollega, som kendte og derefter vende tilbage.

Af journalen den 24. oktober 8008 fremgår, at læge ringede til og oplyste, at hun ikke kunne udarbejde en sygemelding, da ikke havde noget arbejde. blev meget vred og anførte, at læge overhørte, at hun havde ondt i ryggen. Det var dog ikke rygsmerter, som var årsagen til sygemeldingen, men derimod pletblødninger, som var svundet siden hun sidst var i konsultationen. ønskede at få en sygemelding resten af graviditeten, men læge vurderede, at dette ikke var indiceret. Hun konfererede med sin kollega, som var enig i denne vurdering. ville henvende sig til sin kontaktperson, som var overlæge på fødeafdelingen.

Ifølge klagen var til svangrekontrol på Sygehus 2 den 23. oktober 2008, hvor jordemoderen fandt grundlag for en sygemelding.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at i sine tidligere graviditeter havde haft store problemer med rygsmerter og pletblødninger. Det fremgår videre, at under konsultationen den 22. oktober 2008 oplyste at disse symptomer ikke var til stede, men at hun ønskede en sygemelding, idet hun mente, at symptomerne ville komme til at give problemer senere i graviditeten.

Nævnet kan oplyse, at sygemeldinger sædvanligvis udstedes af patientens sædvanlige praktiserende læge. I forbindelse med graviditet kan der sygemeldes ved sygdom hos mor eller foster, eller ved påvirkning af mor eller foster, som kan skade graviditeten, herunder for eksempel arbejde med giftstoffer, tunge løft eller arbejde på skiftehold.

Det er nævnets vurdering, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig gældende faglig standard ved at afvise en sygemelding udelukkende af økonomiske årsager, idet der ikke forelå sygdom.

Nævnet finder således, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 22. til den 24. oktober 2008 i sin klinik.