Klage over manglende diagnosticering af nyresten

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af den 24. november 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af i perioden fra den 14. marts 2005 til den 4. april 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hendes behandling af i perioden fra den 1. juli 2005 til den 2. august 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0660028

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 20. marts 2007

Juridisk tema:

Identifikation, mærkning

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> den 24. november 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> i perioden fra den 14. marts 2005 til den 4. april 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hendes behandling af <****> i perioden fra den 1. juli 2005 til den 2. august 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 24. november 2004 henvendte sig hos praktiserende læge A for at aflevere en urinprøve, da hun havde blod i urinen. Lægen mente dog, at den røde farve muligvis kunne stamme fra nogle bolcher med rødbedefarve, som havde spist.

Den 14. marts 2005 kontaktede læge A telefonisk, og den 4. april 2005 var hun til konsultation hos lægen.

Under et ferieophold i juni 2005 blev s tilstand forværret. Hun kontaktede derfor en læge, hvor hun fik oplyst, at det formentlig drejede sig om enten en blærebetændelse eller nyresten.

Den 26. juni 2005 fik hun undersøgt urinen, hvorved der blev fundet blod.

Den 1. juli 2005 kontaktede praktiserende læge B på grund af uændrede gener. Blodprøver den 4. juli 2005 var normale, urinprøven viste spor af blod uden infektion.

Den 10. juli 2005 kontaktede vagtlæge og blev tilrådet lægekontakt næste dag.

Den 11. juli 2005 blev hun undersøgt af læge B, der fandt ømhed over øvre del af tyktarmen.

I perioden frem til den 1. august 2005 kontaktede flere gange læge B, der blandt andet henviste til røntgenundersøgelse og bestilte undersøgelse af urinvejene (i.v. urografi).

Den 12. august 2005 kontaktede lægehuset og blev undersøgt af en anden læge, der vurderede, at der kunne være tale om nyresten.

Den 22. august 2005 blev der ved CT-scanning konstateret nyresten i højre urinleder med let udspiling herover (moderat hydronefrose).

blev efterfølgende indlagt på sygehus, hvor der blev anlagt et kateter i nyren (dobbelt J-kateter). Efterfølgende blev nyresten i højre nyre knust. Senere undersøgelser viste normal nyrefunktion.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At læge A og læge B ikke foretog eller iværksatte tilstrækkelige undersøgelser af .

Det er herved anført, at havde blod i urinen, at hun havde aflagt urinprøve, at hun fik oplyst, at der intet var galt, at hun havde smerter i højre siden af ryggen, at lægerne A og B blot henvist hende til at tage almindelige smertestillede piller, og at hun i perioden havde utrolig mange sygedage.

Det er endvidere anført, at hun efterfølgende blev opereret for nyresten på Sygehus X den 24. august 2005, at hun den 15. september 2005 fik knust en nyresten på Sygehus X, og at hvis hendes nyresten var blevet opdaget i god tid, ville hun have været fri for at få et JJ kateter og kunne blot have fået nyrestenen knust.

Nævnets afgørelse af klagen


Praktiserende læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 24. november 2004 i sin klinik.

Praktiserende læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 14. marts 2005 til den 4. april 2005. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der i journalnotatet fra den 4. april 2005 var beskrevet en mere præcis objektiv undersøgelse.

Praktiserende læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 1. juli 2005 til den 2. august 2005.

Begrundelse


Ifølge journalen konstaterede den 23. november 2004 rødfarvet urin. Hun kontaktede vagtlægen, der tilrådede hende at søge egen læge næste dag for at få undersøgt sin urin.

Ifølge journalen henvendte sig den 24. november 2004 på grund af synligt blod i urinen (makroskopisk hæmaturi). Det er endvidere i journalen noteret, at urinprøve fra den 24. november 2004 ved undersøgelse med stix viste 4 + for blod i urinen.

Ifølge udtalelse fra læge A af den 21. marts 2006 er det oplyst, at der kunne rejses tvivl om s iagttagelse af synligt blod i urinen, idet hun havde indtaget bolcher med rødbedefarve, men lægen bekræfter samtidig, at der fandtes spor af blod i den undersøgte urinprøve (mikroskopisk hæmaturi).

Ifølge udtalelse fra læge A af den 21. marts 2006 havde ikke andre symptomer, og på denne baggrund foreslog lægen en uges observation med fornyet kontrolundersøgelse af urinen. Da urinprøven den 30. november 2004 ikke viste indhold af blod, afsluttedes udredningen uden yderligere aftaler om kontrolundersøgelser.

Nævnet kan oplyse, at mikroskopiske fund af blod i urinen uden andre symptomer som hovedregel ikke nødvendiggør hverken opfølgning eller nærmere udredning, som beskrevet i udredningsprogrammet fra Laboratoriemedicinske afdelinger. I samme program er anført, at synligt blod i urinen (makroskopisk hæmaturi), der i programmet blot er anført som rød urin, altid kræver en nærmere udredning. Programmet anfører som næste led i udredningen undersøgelse for infektion, og såfremt denne er negativ, henvisning til røntgenundersøgelse eller scanning af nyrer og urinveje.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at eftersom læge A har oplyst, at der var synligt blod i urinen (eller rød urin), sammenholdt med mikroskopisk fund af blod i urinprøven den 24. november 2004, så havde det været relevant at have foretaget undersøgelse af urinen for infektion, og såfremt denne undersøgelse var negativ, have henvist til røntgenundersøgelse eller scanning af urinveje.

På denne baggrund finder nævnet, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. november 2004.

Ifølge journalen fra den 14. marts 2005 henvendte sig telefonisk på grund af smerter i ryggen efter mave-tarminfektion.

Ifølge udtalelse fra læge A af den 21. marts 2006 ringede den 14. marts 2005 angående muskelsmerter i ryggen efter overstået mave-tarminfektion. Lægen konkluderede, at den beskrevne infektion kunne forklare smerterne.

Nævnet kan oplyse, at mave-tarminfektion kan give anledning til diffuse smerter i maven.

Ifølge klagen var i konsultationen den 14. marts 2005, hvor hun blev undersøgt af A. Af journalen og udtalelse fra læge A af den 21. marts 2006 fremgår det, at der var tale om en telefonisk henvendelse.

Nævnet finder på denne baggrund ikke mulighed for, at kunne tilsidesætte oplysningerne i journalen om, at der var tale om en telefonkonsultation.

Det er nævnets vurdering, at eftersom læge A på dette tidspunkt ikke tidligere havde konstateret urinvejslidelser, var det relevant at vurdere, at smerterne kunne være en følge af mave-tarminfektionen.

Det fremgår af journalen fra den 4. april 2005, at havde lokaliserede smerter i ryggen udgående fra et enkelt hvirvelsegment (thoracalt facetsyndrom).

Ifølge udtalelse fra læge A af den 21. marts 2006 var s smerter lokaliseret inde ved rygsøjlen imellem skulderbladene, og der var således ikke tale om smerter over nyrelogerne.

Ifølge klagen var der tale om fortsatte smerter i perioden fra den 14. marts til den 4. april 2005. Det fremgår ikke af journalen den 4. april 2005 og udtalelse fra læge A af den 21. marts 2006, at der er taget stilling til dette forløb.

Nævnet kan oplyse, at hverken diagnosen smerter efter mave-tarminfektion eller diagnosen thoracalt facetsyndrom normalt har en varighed på 3 uger.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge A havde beskrevet de modtagne oplysninger om sygdomsforløbet og den objektive undersøgelse, hvorpå hun den 4. april 2005 konkluderer, at der var tale om et thoracalt facetsyndrom.

På denne baggrund finder nævnet, at læge A ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 14. marts til den 4. april 2005, men at det havde været hensigtsmæssigt, om der i journalnotatet var beskrevet en mere præcis objektiv undersøgelse.

Ifølge journalen fra den 1. juli 2005 fremgår det, at henvendte sig til læge B efter hjemkomst fra ferie. Hun var under opholdet sat i behandling med tablet Ciproxin på grund af blærebetændelse. Lægen foretog ny urinundersøgelse og ifølge journalen fra den 4. juli 2005 var der fund af blod, 2+, men i øvrigt normal urinundersøgelse. Ifølge udtalelse fra læge B af den 31. marts 2006 havde ikke egentlige klager ved undersøgelsen den 1. juli 2005.

Nævnet kan oplyse, at mikroskopisk fund af blod i urinen, i forbindelse med aktuel urinvejsinfektion er meget almindeligt. At der findes 2+ for blod i urinen men samtidig negativ dyrkning efter påbegyndt behandling med Ciproxin, giver således ikke anledning til yderligere udredning hos en patient uden andre symptomer.

Det fremgår af journalen fra den 11. juli 2005, at henvendte sig på grund af mavesmerter. Læge B fandt ømhed øverst i maven og foretog ny urinundersøgelse.

Ifølge udtalelse fra læge B af den 31. marts 2006 mistænkte hun ved konsultationen den 11. juli 2005 ny urinvejsinfektion.

Ifølge journalen viste urinundersøgelsen intet spor af blod, men ved dyrkning blev der fundet bakterier, og der blev iværksat behandling med Lucosil tabletter.

Ifølge journalen blev den 20. juli 2005 henvist til røntgenundersøgelse af nyrerne på grund af gentagne urinvejsinfektioner.

Det fremgår af udtalelse fra læge B af den 31. marts 2006 og af klagen, at den 21. juli 2005 atter henvendte sig til læge B med beskrivelse af smerter, der blev opfattet som ny urinvejsinfektion. Der blev iværksat ny behandling, denne gang med Selexid og Monotrim.

På grund af lang ventetid på røntgenundersøgelse af nyrerne på Sygehus Y, blev henvisningen ifølge journalen fra den 25. juli 2005 omvisiteret til Sygehus X.

Den 2. august 2005 havde læge B ifølge journalen telefonisk kontakt med , hvor fortalte, at hun havde mavesmerter, løs afføring, kvalme og opkastninger. Lægen aftalte derfor udredning for mave-tarmsygdom, primært gennem blodundersøgelser for infektion, samt lever og galdeundersøgelser. Derudover anbefalede hun, at de afventede røntgenundersøgelsen af nyrerne.

Nævnet kan oplyse, at ved gentagne urinvejsinfektioner og ved gentagne fund af mikroskopiske spor af blod i urinen (mikroskopisk hæmaturi) i perioder hvor der ikke findes bakterier i urinen, er der grundlag for yderligere undersøgelse, hvor første trin kan være en røntgenundersøgelse eller scanning af urinvejene.

Det er nævnets vurdering, at den centrale undersøgelse i den videre udredning har været røntgenundersøgelsen af urinvejene, hvortil der er henvist den 20. juli 2005, men hvor der viste sig at være længere ventetid. Det er nævnets vurdering, at der i de beskrevne lægekontakter ikke har været symptomer af en sådan grad, at en akut sygehusindlæggelse var begrundet.

På denne baggrund finder nævnet, at læge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 1. juli til den 2. august 2005.