Klage over manglende behandling af tandanlæg
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de tandlæger, der var involverede i behandling af i perioden fra den 6. september 1993 til den 31. oktober 2001 i Tandpleje.
Sagsnummer:
0235805
Offentliggørelsesdato:
lørdag den 20. september 2003
Faggruppe:
Tandlæger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de tandlæger, der var involverede i behandling af <****> i perioden fra den 6. september 1993 til den 31. oktober 2001 i <****> Tandpleje.
Hændelsesforløb
I 1984 begyndte i Tandpleje. Den 27. august 1990 tog tandlæge et røntgenbillede af 01 – 01 (de to midterste mælkefortænder), og konstaterede, at 1 – 1 ( de midterste fortænder i underkæben i det blivende tandsæt) ikke var anlagt.
Den 30. august 1994 fandt specialtandlæge , at 01 – 01 sad godt.
Specialtandlæge vurderede den 18. september 1995, at der ikke var mulighed for tandreguleringsbehandling (ortodontisk lukning) i underkæbefronten.
klagede den 5. august 1997 til tandlæge over ømhed og isnen fra 01 – 01.
Tandlæge tog den 21. februar 1999 et røntgenbillede af 01 – 01 og vurderede, at rodforholdene var uændrede, og at der ikke var løsning af tænderne. Den 25. september 2000 blev udskrevet af Tandpleje.
Den 31. oktober 2001 skrev s nye tandlæge til Amtstandlægen i Amt, at 01 – 01 var i meget dårlig stand, idet de var let løse og havde mistet en tredjedel af deres knoglefæste i kæben.
Klagen
Der er klaget over følgende:
• At flere mælketænder stadig sidder i underkæben, og at Tandpleje ikke iværksatte behandling.
har anført, at tandlægerne i Tandpleje har ladet flere mælketænder side i kæben og ikke i tide har foretaget behandling for manglende tandanlæg til to blivende (permanente) tænder i underkæbefronten (01-01).
Nævnets afgørelse af klagen
De tandlæger i Tandpleje, der var involverede i behandling af , har ikke overtrådt tandlægeloven.
Begrundelse
Ifølge journalen har tandlægerne i Tandpleje ladet de omtalte mælketænder blive siddende i underkæbeknoglen, da de udskrev i 18-års alderen fra den kommunale tandpleje.
Nævnet kan vedrørende manglende anlæg til blivende fortænder i underkæbens frontregion oplyse, at når der mangler blivende fortænder i underkæben, er det almindeligvis ikke muligt med tandreguleringsapparatur at sammenføre de øvrige blivende fortænder og samtidig opnå et tilfredsstillende resultat.
Videre kan nævnet oplyse, at det i stedet derimod er praksis, at lade de respektive mælketænder blive siddende længst muligt (knoglebevarende behandling) og senere indsætte kunstige erstatningstænder (en protetisk erstatning) for de manglende fortænder. Tidspunktet for en sådan behandling kan variere meget og afhænger af mælketændernes tilstand og prognose, men som hovedregel kan man først påbegynde en behandling til den endelige erstatning, når den enkelte patient er helt udvokset (hvilket sker cirka i 20-års alderen).
Tillige kan nævnet oplyse, at årsagen til, at den endelige behandling skal foregå så sent som muligt, skyldes, at man dels skal vente på, at tandnerven i de øvrige blivende tænder har trukket sig lidt tilbage (hvis der skal fremstilles konventionel bro) eller man skal afvente, at kæbeknoglen vækstmæssigt har indstillet sig på et stabilt niveau (hvis der skal isættes implantater).
Nævnet kan videre oplyse, at behandlingsteknisk er det normalt en ulempe (i tilfælde), hvis de små mælketænder tabes tidligt eller fjernes, da dette medfører, at kæbeknoglen omkring tandroden så falder sammen (atrofierer), og en eventuel senere implantatbehandling bliver således vanskeliggjort. Hvis mælketænderne imidlertid er så dårlige at de ikke kan bevares, kan man før det omtalte tidspunkt blive nødsaget til at fremstille en foreløbig erstatning, der ofte skal laves om flere gange, inden den endelige erstatning kan isættes.
Det er derfor nævnets vurdering, at det er bedst at lade mælketænderne sidde så længe som muligt for at udskyde tidspunktet for den endelige behandling, da det giver flere og bedre behandlingsmuligheder.
Tandlægerne i Tandpleje fulgte over en lang årrække (9 år) udviklingen i s små mælkefortænders tilstand med røntgenoptagelser.
Det er nævnets vurdering, at længden af tandrødderne på de små mælketænder (01-01) samt det omgivende knogleniveau i observationsperioden har udvist stabilitet.
Det er videre nævnets vurdering, at der på udskrivningstidspunktet fra den kommunale tandpleje derfor ikke var grund til at foretage nogen anden behandling, end at lade mælkefortænderne blive siddende.
Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af tandlægerne i Tandpleje, idet den foretagne behandling af det manglende anlæg til blivende tænder i underkæbens frontregion blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.