Klage over mangelfuld behandling af mavesmerter
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans undersøgelse og behandling af i perioden fra den 10. oktober 2000 til den 15. februar 2002.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans journalføring af behandlingen af i perioden fra den 10. oktober 2000 til den 15. februar 2002, jf. lægelovens § 13, stk. 2.
Sagsnummer:
0233614
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 20. marts 2003
Juridisk tema:
Journalføring
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans undersøgelse og behandling af <****> i perioden fra den 10. oktober 2000 til den 15. februar 2002.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 10. oktober 2000 til den 15. februar 2002, jf. lægelovens § 13, stk. 2.
Hændelsesforløb
Den 10. oktober 2000 henvendte sig til sin praktiserende læge med henblik på at få foretaget en underlivsundersøgelse. oplyste ved samme lejlighed, at hun havde en fornemmelse af uro og køren i maven. Læge foretog en undersøgelse af og ordinerede medicin til at lette generne.
Den 23. marts 2001 konsulterede læge , idet hun nu havde mavesmerter. Der blev bestilt rektoskopi og røntgenundersøgelse af tyktarmen.
Den 3. maj 2001 henvendte sig igen med henblik på at få foretaget rutineblodprøver, hvorefter hun den 7. maj 2001 blev henvist til nærmere undersøgelse på medicinsk afdeling, .
Ved indlæggelse på medicinsk afdeling den 14. maj 2001 oplyste , at hun gennem et halvt til trekvart år havde haft højresidige mavesmerter samt et utilsigtet vægttab på 14 kg. Ved kikkertundersøgelse i mavesæktyndtarm påvistes mavesår, og der blev startet tabletbehandling herfor. blev herefter udskrevet. Den 19. maj 2001 blev af lægevagten genindlagt for mavesmerter, hvor der forelå mistanke om mavesår med gennembrud af mavesækken. blev imidlertid udskrevet næste dag, uden at denne mistanke blev bekræftet.
Den 25. maj 2001 blev der gennemført røntgenundersøgelse af tyktarmen, som viste stop i den tværgående del af tyktarmen med tegn til svulstdannelse. Den 30. maj 2001 blev der foretaget operation med fjernelse af en kræftsvulst med omkringliggende væv. Man vurderede herefter, at operationen var radikalt udført, og at efterbehandling ikke nødvendig.
Den 11. juni 2001 henvendte sig hos læge med henblik på at få fjernet trådene. Da oplyste, at hun humørmæssigt havde det lidt skidt, udstedte lægen en recept på smertestillende og urodæmpende lægemidler. Den 13. juni 2001 henvendte sig igen hos læge på grund af tegn på årebetændelse i venstre underben. Lægen iværksatte på denne baggrund medicinsk behandling. På grund af smerter over lænderegionen blev endvidere henvist til behandling hos fysioterapeut.
Den 18. juni 2001 konsulterede telefonisk læge angående problemer med tynd mave. Hun havde mavekneb i forbindelse med afføring. Der blev givet råd og vejledning foruden lettere medicinsk behandling for knebene.
Den 29. juni 2001 var der endnu en telefonisk kontakt vedrørende sygemelding af . Egen læge havde på dette tidspunkt modtaget udskrivningsbrev fra kirurgisk afdeling, hvori det oplystes, at en kræftsvulst i tyktarmen var fjernet radikalt, således at ingen efterbehandling var nødvendig.
Den 27. august 2001 konsulterede læge med henblik på fjernelse af ørevoks. Desuden havde hun smerter lokaliserede til højre skulderblad, hvorfor lægen henviste hende til røntgenundersøgelse af brystkassen. Den 30. august 2001 forelå svaret på røntgenbilledet, der ikke viste abnorme forhold, hvorfor en fysioterapeutisk bistand blev tilrådet, idet der allerede var iværksat fysioterapeutisk behandling.
Den 6. september 2001 blev den aftalte 3-måneders kontrol i form af kikkertundersøgelse af tyktarmen foretaget på kirurgisk afdeling.
Den 17. september 2001 konsulterede telefonisk læge på grund af fortsatte smerter. Da Panodil ikke hjalp, ordinerede læge Nobligan. var endvidere begyndt hos kiropraktor, men uden effekt.
havde den 26. september 2001 en samtale med den overlæge, som fulgte hende, hvor hun oplyste, at hun forsat havde tendens til tynd mave. Der var dog pæne blodprøver, herunder normal blodprocent. blev oplyst om, at undersøgelsen viste forandringer, som kunne udvikle sig til kræft, og at en fornyet bedømmelse af restpolypvævet var påkrævet, og det kunne blive nødvendigt med fornyet operativ indsats. Der aftaltes derfor kontrolkikkertundersøgelse inden for højst to måneder.
Ved konsultation hos egen læge den 10. oktober 2001 fik antidepressiv medicin Cipramil og ved konsultation den 23. oktober 2001 blev hun undersøgt for smerter ved højre flanke. Den 6. november 2001 henvendte. sig igen hos læge , hvor den vikarierende læge henviste hende til røntgenundersøgelse af ryggen samt til psykolog. Ved næste konsultation den 12. november 2001 iværksatte lægevikaren medicinsk behandling mod for megen mavesyre og søgte at fremskynde den aftalte kontrolrøntgenundersøgelse på kirurgisk afdeling, .
Den 26. november 2001 blev der på røntgenafdelingen, , foretaget en fremskyndet ultralydundersøgelse af mave, nyrer og urinveje, hvorved man fandt tegn på en ny svulst. Samme dag blev der foretaget røntgenundersøgelse af hvirvelsøjlen, som ikke viste abnorme forhold. Ved ambulant kontrol den 29. november 2001 på kirurgisk afdeling, , drøftedes fundet ved ultralydundersøgelsen og der bestiltes endvidere en CT-scanning af maven. Herudover blev kontrolkikkertundersøgelsen af tyktarmen gennemført, hvorved en række polypper i forskellige dele af tarmen blev påvist.
Den 7. december 2001 blev den bestilte CT-scanning gennemført. Scanningen bekræftede, at der var tale om svulstforekomster i leveren. Ved ambulant besøg på kirurgisk afdeling den 11. december 2001 drøftedes situationen med , og ud over undersøgelsesfundene blev også muligheden for, at man i fremtiden kunne iværksætte strålebehandling eller kemoterapi til lindring nævnt. Derudover drøftedes også smerteproblemerne, og man forhøjede dosis smertestillende medicin. Endelig blev der aftalt udtagning af vævsprøve fra den fundne proces i leveren.
Den 14. december 2001 blev denne vævsprøve foretaget. Man måtte imidlertid konstatere, at kræftsvulsten ikke var tilgængelig for operativt indgreb, hvorfor man alene kunne tilbyde lindrende behandling.
Ved telefonkonsultation hos læge den 15. januar 2002 oplyste , at hun på grund af psykiske problemer og smerter havde det meget dårligt. Det blev aftalt, at hun skulle forhøre sig på onkologisk afdeling, , hvor hun samme dag havde en aftale, vedrørende ændring af smertebehandling.
Ved indlæggelsen fremførte , at hun ikke følte at egen læge havde reageret tilstrækkeligt på hendes smerteklager, og at alting var gået alt for langsomt. Man diskuterede smertebehandlingen, og hvorvidt ønskede lindrende behandling i form af kemoterapi.
Idet tog imod tilbuddet om kemoterapi, blev første behandling givet på onkologisk afdeling den 22. januar 2002. Anden behandling blev givet den 7. februar 2002. Ved denne lejlighed blev smertebehandlingen styret af en særlig enhed igen omtalt.
Den 15. februar 2002 konsulterede læge , hvor hun angav at være skuffet og bitter over forløbet, ligesom hun bebrejdede lægen, at han ikke havde tacklet situationen anderledes end tilfældet. Den 1. marts 2002 skiftede læge.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At læge ikke foranledigede, at blev undersøgt og behandlet korrekt for mavesmerter i perioden fra den 10. oktober 2000 til den 30. maj 2001.
2. At læge ikke foranledigede, at blev undersøgt og behandlet korrekt for mavesmerter i perioden 31. maj 2001 til 15. februar 2002.
3. At læge ikke førte tilstrækkelig journal.
4. At læge ikke fandt grundlag for en sygemelding af .
Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 10. oktober 2000 til den 30. maj 2001.
Begrundelse
Det fremgår af lægens oversigt over konsultationer for , at konsultationen den 10. oktober 2000 primært drejede sig om gynækologisk undersøgelse og foretagelse af celleprøve. Af journalen for konsultationen fremgår, at tillige omtalte ukarakterisktiske gener fra mave-tarmsystemet. Læge foretog en undersøgelse af maven, hvorved han fandt normale forhold. På baggrund af symptomer og undersøgelse tolkede han generne som irritabel tarm og behandlede i overensstemmelse med denne diagnose. Han opfordrede ifølge sin udtalelse til sagen om at henvende sig på ny, hvis ikke dette havde effekt.
Ifølge oplysningerne i journalen blev der under konsultationen også talt om, at havde problemer på arbejdet. Disse problemer var imidlertid løst igen, idet havde fået sagt fra overfor arbejdspladsen.
Af journalen for den 24. oktober 2000 fremgår, at svarene på prøverne fra den gynækologiske undersøgelse var normale, hvilket lægen videreformidlede. Ifølge journalen blev der ikke bragt andre forhold frem.
Først den 10. januar 2001 henvendte sig igen til læge med oplysning om effekten af den iværksatte behandling. Under konsultationen drøftedes endvidere en række personlige problemer.
Det fremgår af læge s journal, at først den 23. marts 2001 var der tale om egentlige mavesmerter. Lægen foretog en udspørgen af og fik oplyst, at der var normale forhold, idet der ikke var diarrétendens eller blod eller slim i afføringen. Der blev herefter relevant bestilt rektoskopi og røntgenundersøgelse af tyktarmen.
Ifølge lægens journaloplysninger oplyste , at hun psykisk ikke havde det godt. Der er ingen oplysninger om, at hun ønskede at sige sit arbejde op.
Af journalen for den 3. og den 7. maj 2001 fremgår, at i ventetiden på rektoskopi og røntgenundersøgelse efter eget initiativ kom til blodprøvekontrol hos læge . Da kontrollen viste tegn på infektionsforhold og en lav blodprocent, udfærdigede lægen straks en hasteindlæggelsesseddel til medicinsk afdeling på med henblik på nærmere udredning. Af henvisningen fremgår, at lægen var opmærksom på, at en skjult kræftlidelse kunne foreligge.
Under indlæggelse på medicinsk afdeling den 14. maj 2001 blev der påvist mavesår. Den 19. maj 2001 blev genindlagt på grund af mistanke om mavesår med gennembrud af mavesækken. blev imidlertid udskrevet næste dag, uden at denne mistanke blev bekræftet. Den 25. maj 2001 konstaterede man en svulst svarende til højre del af tyktarmen, som ved operation den 30. maj 2001 blev fjernet sammen med den sidste del af tyndtarmen. Operationen blev anset for at være helbredende, og efterbehandling var ikke nødvendig. Det blev aftalt at der skulle foretages en kontrolkikkertundersøgelse af tyktarmen tre måneder senere. blev derpå udskrevet til trådfjernelse hos egen læge.
Sammenfattende finder nævnet, at i perioden fra den 10. oktober 2000 til den 30. maj 2001 blev undersøgt, vurderet og behandlet af læge i henhold til normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 31. maj 2001 til 15. februar 2002
Begrundelse
Det fremgår af læge s journal, at først den 11. juni 2001 igen var i kontakt med lægen, da han fjernede trådene fra operationssåret. Ved denne lejlighed blev der for første gang ordineret receptpligtig smertestillende og urodæmpende medicin. Den 18. og den 29. juni 2001 havde to telefoniske kontakter, hvoraf den første drejede sig om tynd mave, og den anden om længden af sygehusets sygemelding.
Af journalen fremgår videre, at læge den 26. juni 2001 modtog udskrivningsbrev fra , hvoraf fremgik, at det operative indgreb hos havde været helbredende og derfor ikke krævede efterbehandling.
Af lægens journal fremgår endvidere, at ved næste konsultation en måned senere, den 27. august 2001, oplyste, at hun havde smerter i højre skulderblad, hvorfor lægen henviste hende til røntgenundersøgelse til afklaring heraf. Røntgenundersøgelse viste normale forhold, hvorfor lægen den 30. august 2001 anbefalede fysioterapeutisk terapi til lettelse af muskulær ømhed ved højre skulderblad. Læge iværksatte endelig blodprøvekontrol, hvor alle værdier kort efter viste sig at være helt normale.
Videre fremgår, at der ved telefonkontakt imellem og læge den 17. september 2001 blev oplyst om fortsatte smertegener. havde forsøgt med kiropraktor, dog uden større effekt. Lægen iværksatte derfor en mere intensiv smertebehandling.
Af læge s journal fremgår, at han ved epikrise af 26. september 2001 blev gjort bekendt med det af iværksatte kontrolprogram, herunder kontrolkikkertundersøgelsen af mave-tarmsystemet den 6. september 2001 med aftalte fremmøder om gennemgang af forløbet af kontrolundersøgelserne. Af den til lægen tilsendte epikrise fremgår endvidere, at man på medicinsk afdeling valgte at behandle for tynde afføringer med samme præparat, som også læge tidligere havde foreslået (Imodium).
Af journalen for den 10. oktober 2001 fremgår videre, at var til samtale hos læge , hvor undersøgelses- og behandlingsforløbet efter samtalen den 26. september 2001 drøftedes. Der blev på denne baggrund iværksat af behandling mod tristhed/depression med Cipramil. Ved konsultation den 23. oktober 2001 foretog lægen en relevant føleundersøgelse af s mave og flanker, men fandt ikke noget abnormt, specielt ingen udfyldninger. Der blev endvidere forsøgt yderligere intens smertebehandling.
Videre fremgår, at den 6. november 2001 af den vikarierende læge fik en psykologhenvisning. På baggrund af s smerteklager foretog lægen endvidere en relevant undersøgelse af hende. Lægen ordinerede røntgenundersøgelse af brystkasse og ryg, og da fortsat ved en konsultation hos den vikarierende læge den 12. november 2001 havde smerter, fremsendte lægen en anmodning til kirurgisk afdeling om at fremskynde kontrollen af hende. Kirurgisk afdelings foreslog på denne baggrund en ultralydundersøgelse af bugen, så resultatet kunne foreligge inden den aftalte kontrolkikkertundersøgelse. Den 16. november 2001 kontaktede læge i et forsøg på at få fremskyndet røntgenundersøgelsen, som først kunne finde sted i januar 2002. Lægen fandt relevant og på linje med kirurgisk afdeling, at man burde afvente de følgende 14 dages ultralyds- og kikkertundersøgelse. Ved telefonkonsultation den 20. november 2001 øgedes dosis af smertestillende medicin.
Af sagen fremgår videre, at der herefter blev foretaget en fremskyndet ultralydundersøgelse den 26. november 2001, hvor der blev fundet forandringer som tydede på kræftspredning til leveren. Den 29. november 2001 blev der foretaget kontrolkikkertundersøgelse af tyktarmen, og yderligere udredning i form af CT-scanning blev planlagt.
Endelig fremgår, at der i det følgende forløb parallelt med kontakten mellem og læge foregik et undersøgelses- og behandlingsforløb på kirurgisk afdeling, , med efterfølgende henvisning til onkologisk afdeling, og til den særlige enhed for smertebehandling.
Sammenfattende finder nævnet, at i perioden fra den 31. maj 2001 til den 15. februar 2002 blev undersøgt, vurderet og behandlet af læge i henhold til normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af læge s journalføring af s sygeforløb.
Begrundelse
Det fremgår af læge s medicinskema, journal og konsultationsoversigt, at journaloptegnelserne er blevet ført i overensstemmelse med forskrifterne for journalføring. Patientklagenævnet finder således, at læge har foretaget sådanne notater og anmærkninger til journalen, at denne indeholder ordnede optegnelser over behandlingen og over, hvad der i øvrigt blev iagttaget vedrørende s sygeforløb.
For så vidt angår de uoverensstemmelser, der er mellem s udsagn og oplysningerne i læge s journal vedrørende sygeforløbet, finder nævnet, at der er tale om subjektive skøn og vurderinger, som lægen har foretaget. Disse vurderinger er vigtige elementer i behandlingen af en person med en lang række divergerende symptomer, idet der indgår en vurdering af patientens fysiske og psykiske tilstand, som er nødvendig for behandlingen.
Nævnet finder herefter, at læge i perioden fra den 10. oktober 2000 til 15. februar 2002 har ført journal i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt
Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i relation til spørgsmålet om sygemelding.
Begrundelse
Ifølge klagen burde læge have fundet grundlag for at sygemelde i forbindelse med samtale herom den 23. marts 2001.
Ifølge læge talte de først om arbejdsophør, da rent faktisk havde sagt op fra arbejdspladsen. Dette skete den 13. april 2001.
Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge vedrørende spørgsmålet om sygemelding. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at læge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke at sygemelde i forløbet.
Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at læge herved har overtrådt lægeloven.