Utilstrækkelig udredning af blodpropper

Kritik

Hospital A får kritik for behandlingen på Afdeling A i perioden fra den 31. maj til den 1. august 2024.

Hospital A får kritik for behandlingen på Afdeling B den 6. maj 2024.

Klagen

Du har klaget over, at din datter ikke fik en korrekt behandling på Afdeling B og Afdeling A, Hospital A, i perioden fra den 30. april til den 1. august 2024.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er:

• at din datter ikke blev relevant og tilstrækkeligt behandlet, herunder at hendes forløb medførte forsinket diagnosticering af kræft.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

I perioden fra den 30. april til den 1. august 2024 blev din 36-årige datter, ████████████████████████████████, behandlet på Afdeling B og Afdeling A, Hospital A.

Din datter var adopteret fra Columbia og kendte ikke sine biologiske forældre. Hun havde haft to spontane aborter i henholdsvis 2014 og 2017. I marts 2024 havde der været mistanke om, at hun havde en blodprop.

Den 30. april 2024 blev din datter set på Afdeling A til en forundersøgelse, da hun var henvist fra mave-tarmkirurgisk regi grundet mistanke om betændelsestilstand i blodkarrene (vaskulit).

Din datter havde forud for besøget været plaget af smerter i ben og mave og havde desuden haft feber, kvalme, åndenød og tør hoste. En CT-skanning havde vist tegn på blodpropper i nyrerne og milten.

Din datter fik foretaget en undersøgelse, og der blev taget blodprøver, der viste et infektionstal (CRP) på 97. Det blev herefter vurderet, at din datter skulle videreudredes. Der blev iværksat nye prøver og billeddiagnostiske undersøgelser. Hun blev indlagt på afdelingen.

Den 1. maj 2024 var din datters CRP steget til 174. Afdeling A havde stadig ikke fundet en forklaring, og det blev vurderet, at udredningen med MR-skanning af blodkarrene skulle fremskyndes, og at der skulle tages en ny undersøgelse, der kunne registre hjertets elektriske aktivitet (EKG) og foretages tilsyn fra hjertelæge.

Der blev foretaget en ultralydsundersøgelse af hjertet (EKKO), der viste små, flagrende elementer på en aortaklap. Der skulle derfor foretages en anden type ultralydsundersøgelse af hjertet (TEE), da din datter potentielt kunne have antiphospholipidsyndrom (APS). APS er en autoimmun sygdom, der får blodet til at størkne lettere end normalt, hvilket øger risikoen for blodpropper.

Den 2. maj 2024 fik din datter foretaget MR-skanning af blodkarrene på Afdeling A. Det blev samme dag vurderet, at der ikke var mistanke om bakteriel infektion i hjertesækken.

Den 3. maj 2024 blev det vurderet på Afdeling A, at MR-skanningen bekræftede de tidligere konstaterede blodpropper i milt og nyrer. Der var endnu ikke svar på alle prøver, men samlet set var der vurderet mistanke om, at din datter havde APS med involvering af flere organer.

Der blev iværksat behandling med binyrebarkhormon og yderligere blodfortyndende medicin. Der blev bestilt blodprøver med henblik på vurdering af blodets størkningsevne.

Den 4. maj 2024 var din datters CRP faldende. På en tidligere CT-skanning var der konstateret en cyste i livmoderen og en mindre i den ene æggestok. Det skulle afklares, om der var behov for gynækologisk vurdering.

Dern 6. maj 2024 foretog Afdeling B en gynækologisk vurdering af din datter, hvor der ved skanning blev konstateret en muskelknude i livmoderen. Det blev vurderet, at muskelknuden formentligt var et tilfældigt fund. Der fandtes ikke en gynækologisk forklaring på generne.

Din datter fik samme dag foretaget ultralydsundersøgelse af hjertet i kardiologisk regi, som rejste mistanke om et hul i skillevæggen mellem de to store hjertekamre (VSD). Der skulle foretages en ny undersøgelse.

Den 7. maj 2024 blev mistanken om VSD afkræftet ved fornyet undersøgelse.

Den 8. maj 2024 blev der ordineret nye blodprøver med henblik på vurdering af blodets størkningsevne og iværksat nedtrapning af behandlingen med binyrebarkhormon.

Den 9. maj 2024 fik din datter et gennembrud af smerter i nederste højre side af maven. Afdeling A foretog en objektiv undersøgelse af hende og tog prøver, herunder CRP, der var på 3. Det blev planlagt, at hun skulle blive på afdelingen til dagen efter med henblik på at få taget blodprøver og genopstarte behandling med Innohep mod blodprop.

Den 10. maj 2024 bemærkede Afdeling A, at CT-skanning af maven ikke gav mistanke om andre mulige smertegivende forandringer end tab af blodtilførsel til en del af nyren (nyreinfarkt). Der blev startet behandling med Innohep, hvorefter hun tog hjem for nogle dage.

Den 13. maj 2024 var din datter tilbage på Afdeling A. Hendes tilstand blev samme dag drøftet på konference. Der var ikke tegn på betændelse i blodkarrene, ligesom der ikke var fundet anden forklaring på blodpropperne. Hun skulle derfor henvises til en afdeling med speciale inden for blodsygdomme med henblik på, om årsagen til hendes tendens til blodpropper var tilstrækkeligt udredt, og hvordan den blodfortyndende behandling skulle tilrettelægges.

Den 21. maj 2024 var din datter til kontrol på Afdeling A. Der blev fortsat afventet svar på de seneste blodprøver for blodets størkningsevne. Behandlingen med binyrebarkhormon blev stoppet. Den aktuelle blodfortyndende behandling skulle fortsætte. Din datter var i øvrigt velbefindende, men havde haft et tilfælde med oplevelse af ”dødhed” i venstre ben, som dog var gået over af sig selv.

Den 31. maj 2024 blev din datter set på Afdeling A, da hun havde mavesmerter. Der blev bestilt blodprøver, som var normale, dog var hendes CRP på 10.

Det blev vurderet, at generne formentlig var vendt tilbage grundet ophør af behandling med binyrebarkhormon. Behandlingen blev genoptaget. Det blev vurderet, at såfremt generne ikke aftog, måtte afdeling med speciale indenfor blodsygdomme kontaktes med henblik på en fremskyndet vurdering.

Den 14. juni 2024 blev din datter set i afdelingen med speciale indenfor blodsygdomme, hvor man ikke fandt tegn på APS. Skanninger viste ikke tegn på betændelse i blodkarrene, men det blev vurderet, at hendes patienthistorie var suspekt, og at der var mistanke om PAN, som er en betændelsestilstand i karrene. Det blev overvejet at udtappe af binyrebarkbehandling, og derefter foretage en PET-CT-skanning, som i givet fald skulle aftales med Afdeling A.

Den 20. juni 2024 blev din datter set på Afdeling A. Der var ikke ændring i mavesmerterne. Der blev planlagt udtrapning af binyrebarkhormon.

Den 21. juni 2024 var din datter til opfølgning i afdelingen med speciale indenfor blodsygdomme, hvor hun oplyste, at hun var under udtrapning af binyrebarkhormon, og at Afdeling A ville foretage en PET-CT-skanning, såfremt symptomerne blussede op igen.

Den 25. juni 2024 blev din datter set akut på Afdeling A, da hendes mavesmerter var stærkt forværrede. Der blev bestilt en CT-skanning af blodkarrene med henblik på, om der var fornyede blodpropper.

Den 17. juli 2024 var der svar på skanningen, der ikke viste nytilkomne blodpropper. De øvrige medskannede organer var fundet normale. Afdeling A lagde en endelig udtrapningsplan for behandlingen med binyrebarkhormon. Hun skulle have en ny tid efter halvanden måned med henblik på videre udredning og eventuel PET-CT-skanning.

Den 26. og 27. juli 2024 var din datter indlagt i neurologisk regi grundet mistanke om en blodprop eller blødning i hjernen, da hun havde hængende mundvige. Ved undersøgelse fandtes en smule kraftnedsættelse i venstre arm og venstresidig ansigtslammelse. Der blev foretaget en CT-skanning, hvor der fandtes et nytilkommet område med vævsdød grundet nedsat ilttilførsel og dertil også følger efter et tidligere infarkt. Der blev iværksat øget behandling med binyrebarkhormon og yderligere udredning.

Den 28. juli 2024 blev der foretaget en MR-skanning i neurologisk regi, der viste tegn på, at en betændelsestilstand i karrene var årsag til tilstanden. Hun skulle den efterfølgende dag overflyttes til Afdeling A. Der blev bestil en helkrops PET-CT-skanning.

Den 31. juli 2024 fik din datter foretaget en PET-CT-skanning i neurologisk regi.

Den 1. august 2024 blev det noteret i neurologisk regi, at PET-CT-skanningen rejste mistanke om kræft i livmoderhalsen med spredning til lymfeknuderne.

Du har oplyst, at din datter efterfølgende blev diagnosticeret med kræft i livmoderhalsen.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel.

Vi vurderer i vores afgørelse, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Det betyder, at vi ikke har taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vores resultat vedrørende Afdeling A

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A for en del af behandlingen.

Vi har lagt vægt på:

• at din datter blev relevant behandlet ved undersøgelsen den 30. april 2024. Det skyldes, at Afdeling A foretog relevante blodprøver, hjerteundersøgelse og MR-skanning af blodkarrene. Afdelingen tog desuden højde for, at nogle af blodprøverne kunne blive påvirket af hendes blodfortyndende medicin, og at de blev planlagt gentaget senere.
• at afdelingen den 4. maj 2024 henviste din datter til gynækologisk vurdering for at udelukke kræft, da MR-skanningen viste de samme blodpropper, som tidligere var set og en forandring i livmoderen. Afdelingen var således opmærksom på mulige andre årsager til fundene.
• at afdelingen overvejede, om din datter kunne have en sjælden og alvorlig form for APS, der hedder katastrofisk APS (CAPS), hvor blodpropper dannes i mange organer. Hun blev derfor sat i behandling med en anden type blodfortyndende medicin (Innohep) og binyrebarkhormon (prednisolon). Dosis af Innohep var lavere end det, man sædvanligvis ville give ved CAPS, men det var samtidig relevant at afvente mere sikker afklaring, før afdelingen iværksatte fuld dosis, fordi diagnosen endnu ikke var fastlagt.
• at det var relevant, at afdelingen den 13. maj 2024 henviste din datter til hæmatologisk regi (blodsygdomme) for at fortsætte udredningen. Det skyldes, at afdelingen efter nogle uger vurderede, at der ikke længere var mistanke om en bindevævsrelateret (reumatologisk) årsag til blodpropperne.
• at afdelingen, som følge af ovenstående, udredte og behandlede din datter relevant i den første del af behandlingsforløbet. Det skyldes, at der blev gjort relevante undersøgelser. Dertil kommer, at afdelingen inddragede andre specialer, herunder kardiologisk, hæmatologisk og gynækologisk regi med henblik på yderligere udredning og at finde årsagen til hendes symptomer.

Vi vurderer samtidig, at der er grundlag for at kritisere Afdeling A for den øvrige del af behandlingen.

Vi har lagt vægt på:

• at det ikke var relevant, at afdelingen opstartede behandling med prednisolon igen den 31. maj 2024 på baggrund af, at din datter fik tiltagende mavesmerter. Det skyldes, at det ikke var oplagt på dette tidspunkt, da man allerede havde vurderet, at årsagen til mavesmerterne ikke var en reumatologisk sygdom. Den fornyede behandling med binyrebarkhormon kunne dæmpe symptomerne, og dermed have gjort det vanskeligere at opdage den kræftsygdom, der senere blev konstateret. Det blev den 20. juni 2024 bemærket, at prednisolon burde aftrappes, og at man ikke skulle genoptage binyrebarkhormon, før årsagen til symptomerne var klarlagte.
• at afdelingen ikke foretog en relevant vurdering af, hvorfor din datter fik blodpropper i både milt og nyrer, når det kliniske billede og prøverne for autoimmun sygdom var negative. Afdelingen burde have overvejet, om der kunne være tale om en kræftsygdom som årsag til hendes blodpropper, som var uden for de typiske steder at få en blodprop. Det er en sjælden sammenhæng, men i en situation, hvor de mere oplagte årsager er udelukkede, ville det have været relevant at udrede din datter for skjult kræft fx med en PET-CT-skanning eller en tarmundersøgelse.
• at afdelingen senere i behandlingsforløbet, som følge af ovenstående, burde have overvejet kræft for mulig årsag til blodpropperne, da andre forklaringer var udelukket. En sådan udredning kunne muligvis have ført til en tidligere diagnose. Afdelingen overså ikke direkte tydelige tegn på kræft, men mistanken om kræft burde have været overvejet tidligere, som følge af, at fundene af blodpropper i milt og nyrer var usædvanlige.

Afdeling A, Hospital A har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din datter i perioden fra den 31. maj til den 1. august 2024.

Vores resultat vedrørende Afdeling B

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere Afdeling B for behandlingen.

Vi har lagt vægt på:

• at afdelingen ikke foretog en tilstrækkelig gynækologisk undersøgelse af din datter den 6. maj 2024. Hun havde nedre mavesmerter og enkelte gange haft kontaktblødning efter samleje, ligesom en CT-skanning havde vist en proces i livmoderhalsen samt forstørrede lymfeknuder langs karrene ved bækkenpulsåren. På ultralydsskanningen den 6. maj 2024 ses den omtalte proces i livmoderhalsen, som kan repræsentere en muskelknude, som afdelingen tolkede, men som ikke entydigt i sin opbygning kan fastslås som en muskelknude.
• at afdelingen burde have taget biopsier fra livmodermunden som følge af din datters sygehistorie og de beskrevne fund fra CT-skanningen. Kontaktblødninger bør altid udløse KBC, som står for kolposkopi, biopsier og skrab fra livmoderhalsen med mindre, der findes anden oplagt forklaring på kontaktblødningen. Afdelingen fandt ikke nogen gynækologisk forklaring på generne og burde derfor have taget biopsier fra livmodermunden med henblik på at finde årsagen til din datters symptomer.

Afdeling B, Hospital A har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din datter den 6. maj 2024.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Dagældende bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):Bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 og lov nr. 1673 af 30. december 2024 (klage- og erstatningsloven):

§ 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed