Opfølgning ved barn med blindtarmsbetændelse

Kritik

Hospital A får kritik for behandlingen hos Afdeling A den 5. december 2024.

Klagen

Du har klaget over, at din søn, █████, ikke fik en korrekt behandling hos Afdeling A, Hospital A, i perioden fra den 25. november 2024 til den 5. december 2024.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er:

• at der ikke blev reageret relevant og tilstrækkeligt på din søns tilstand.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 25. november 2024 blev din søn som 16-årig tilset om aftenen hos Afdeling A, Hospital A. Din søn havde haft ondt i højre side af maven det sidste døgns tid, og hans CRP var målt til 68 om formiddagen (til vurdering af inflammatorisk tilstand). Smerterne var konstante og forværredes ved bevægelse. Ved bevægelse var din søns smertescore 5, mens smertescoren var 2, når han var stillesiddende. Din søn havde normale værdier og en temperatur på 36,8 grader celsius. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, hvor der blev fundet smerter, når der blev trykket på maven i højre side, både ved direkte og indirekte berøring. Der var ikke slipømhed eller smerter, når man bankede. Din søns urinprøve var blank. Det blev aftalt at se tiden an, men at din søn skulle til opfølgning og blodprøver dagen efter.

Den 26. november 2024 blev din søn tilset. Hans smerter var forværret og var fortsat lokaliseret i højre side. Din søns CRP var samme dag målt til 50. Din søn havde ikke feber. Det blev vurderet, at der ikke var mistanke om blindtarmsbetændelse, hvorfor din søn blev sendt hjem.

Den 1. december 2024 blev din søn tilset. Din søn fremstod ikke smertepåvirket ved bevægelse. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, hvor der blev fundet let ømhed i højre side af maven. Maven virkede ikke hård eller øm på en måde, der kunne tyde på en alvorlig infektion eller betændelse. Din søns blodprøver var normale, der var ingen tegn på brok, og din søns testikler var normale. Der var fortsat ikke mistanke om blindtarmsbetændelse. Din søn skulle ultralydsscannes dagen efter.

Den 2. december 2024 blev din søn tilset. Din søn havde ikke feber. Din søn havde ondt i højre side af maven og fremstod let smertepåvirket. Ultralydsscanningen havde ikke kunnet afkræfte en blindtarmsbetændelse, og der blev bemærket en lille mængde fri væske i bughulen. Der blev foretaget en kikkertoperation, hvor der blev fundet arvæv (sammenvoksninger) i området mellem tyndtarmen og tyktarmen samt en byld bag blindtarmen. Der blev iværksat antibiotisk behandling og lagt dræn.

Den 3. december 2024 blev din søn tilset, og der blev suppleret med ny antibiotika.

Den 4. december 2024 blev din søn tilset. Det blev vurderet, at din søn skulle fortsætte med antibiotika. Der blev taget nye blodprøver, og din søns dræn blev fjernet.

Den 5. december 2024 var din søns CRP faldende. Det blev vurderet, at din søn var klar til at komme hjem. Din søn fik antibiotika med hjem til tre døgn, og han skulle have foretaget en kontrol af CRP efter en uge. Din søn skulle til revurdering, hvis han fik tiltagende mavesmerter eller stigende CRP. I det tilfælde kunne en MR-scanning overvejes.

Du har i klagen oplyst, at det burde have været vurderet, at din søn skulle have foretaget en diagnostisk laparoskopi. Du har videre oplyst, at der burde have været foretaget en supplerende akut CT-scanning eller MR-scanning, så det kunne vurderes, om der skulle opereres. Du har ligeledes oplyst, at der ikke blev lavet en plan for kontrol og opfølgning.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel.

Vi vurderer i vores afgørelse, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Det betyder, at vi ikke har taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vores resultat

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A, for den manglende opfølgning.

Vi har lagt vægt på:

• at der ikke blev lagt en relevant og tilstrækkelig plan for så vidt angår kontrol og opfølgning. Det skyldes, at der bør iværksættes en plan for kontrol og opfølgning, når blindtarmen ikke kan identificeres ved en operation, som i den konkrete sag, og når der behandles med dræn. Der en risiko på cirka 20 procent for, at blindtarmsbetændelse kommer tilbage, hvis ikke blindtarmen fjernes. Denne risiko er særligt øget, hvis der ligger en appendikolith (appendix-sten), som blokerer blindtarmen. Hos voksne vil opfølgningen være en fornyet scanning samt en koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen), da der er øget risiko for kræftsygdom. Denne risiko er ganske lille hos børn. Dog bør andre sygdomme haves med i overvejelserne, når der blot findes en byld omkring stedet, hvor blindtarmen befinder sig, herunder eksempelvis Crohns sygdom. Risikoen for en anden underliggende patologi hos børn angives til en til to procent, hvis der ikke foretages interval appendektomi, hvor blindtarmen fjernes 10 til 12 uger efter blindtarmsbetændelsen. Dette vil typisk følge efter en scanning med visualisering af blindtarmen og omkringliggende væv. Din søn burde derfor have være indkaldt til en opfølgning.

Afdeling A, Hospital A, har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din søn den 5. december 2024.

Vi vurderer imidlertid, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A, for den øvrige del af behandlingen.

Vi har lagt vægt på:

• at der blev reageret relevant og tilstrækkeligt på din søns tilstand. Det skyldes, at der blev foretaget en klinisk vurdering af din søn samt blodprøver, som ikke dannede grundlag for mistanke om blindtarmsbetændelse. Hovedsymptomerne på blindtarmsbetændelse ved en objektiv undersøgelse vil være tegn på irritation af bughinden, som medfører slipømhed. Slipømhed vil ofte give den kliniske mistanke om blindtarmsbetændelse sammenholdt med sygdomshistorien og øvrige fund.

Vi kan oplyse, at akut blindtarmsbetændelse (appendicitis acuta) er en klinisk diagnose. En klinisk diagnose er en diagnose, som stilles på baggrund af symptomer og sygdomstegn, uden hjælp af laboratorieundersøgelser. Der ses typisk smertevandring fra navleområdet til den nedre højre del af maveregionen. Herudover tilkommer der oftest feber og kvalme/opkastning, hvilket kan være ledsaget af forhøjede infektionsparametre.

• at den foreløbige diagnose var betændelse i lymfeknuderne i bughulen (mesenteriel adenitis), som typisk er en viral infektion med hævelse af lymfeknuder ikke langt fra blindtarmen. Symptomerne kan minde om blindtarmsbetændelse, men patienten har ikke de samme mavesmerter ved tryk (slipømhed). Tilstanden går som regel over af sig selv i løbet af få dage, hvorfor der ikke skal foretages en kikkertundersøgelse af maven for at stille en diagnose (diagnostisk laparoskopi).

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt ikke at foretage en akut CT-scanning eller MR-scanning. Det skyldes, at der på baggrund af fundene ikke var grundlag for at foretage en ultralydsscanning, en CT-scanning eller en MR-scanning i den indledende fase. De mulige andre sygdomme, man overvejer som forklaring på symptomerne (differentialdiagnostiske overvejelser) hos børn, er anderledes end hos voksne. CT-scanning og MR-scanning anvendes derfor ikke rutinemæssigt i udredning af børn med mavesmerter. Mavesmerter af godartede årsager er hyppige hos børn. Samtidig ønsker man at begrænse radioaktiv stråling af børn, hvorfor CT-scanning ikke benyttes rutinemæssigt.

• at det senere i forløbet var relevant og tilstrækkeligt at foretage en diagnostisk laparoskopi. Det skyldes, at ultralydsscanningen ikke havde givet et klart svar. Ved operationen blev der fundet en byld (absces), hvilken man tømte ud og lagde dræn i. Der kan være så udbredt en betændelsestilstand efter seks dages anamnese, at blindtarmen ikke er til at lokalisere på sikker vis, hvorfor drænanlæggelse kan være relevant. Drænet blev på relevant vis beholdt i to døgn, hvorefter drænet blev fjernet, da bylden var udtømt.

Vi kan oplyse, at den kliniske diagnose kan understøttes af billeddiagnostik, hvilket oftest vil være en CT-scanning. Der kan suppleres med en ultralydsscanning ved tvivlstilfælde, hvis der er tale om et barn. I øvrige tilfælde vil en ultralydsscanning typisk finde sted efter 5 til 7 dages sygdom, hvor man mistænker, at der har dannet sig en byld i bughulen, som kan tømmes ved at lægge ultralydsvejledt dræn.

• at din søn blev medicinsk behandlet på relevant og tilstrækkelig vis. Det skyldes, at der blev opstartet antibiotisk behandling med Piperacillin/Tazobactam i en blodåre (intravenøst). Antibiotisk behandling kan medvirke til at bekæmpe bakterier samt forhindre eller behandle en infektion i bughulen, især hvis blindtarmen er sprunget, eller der er risiko for det. Piperacillin/Tazobactam er et bredspektret antibiotikum, der virker mod mange forskellige bakterier, herunder både almindelige tarmbakterier og mere alvorlige infektioner.

Afdeling A, Hospital A, har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din søn i perioden fra den 25. november 2024 til den 4. december 2024.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Dagældende bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):Bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 og lov nr. 1673 af 30. december 2024 (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed