Ikke tilbudt behandling i narkose

Specialtandpleje får kritik for ikke at foretage en tilstrækkelig vurdering af behandlingsbehovet, før de afviste at behandle i narkose.

Sagsnummer:

25SFP28

Offentliggørelsesdato:

mandag den 19. maj 2025

Speciale:

Tandpleje og -behandling

Faggruppe:

Tandlæger

Behandlingssted:

Øvrige kommunale behandlingstilbud

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Kritik

Specialtandplejen i Kommune 1 får kritik for behandlingen i perioden fra den 2. april til den 22. maj 2024.

Klagen

Du har klaget over, at din datter ikke fik en korrekt behandling hos Specialtandplejen i Kommune 1, i perioden fra 2. april til 22. maj 2024.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

  • din datter ikke blev indkaldt til tandeftersyn under narkose.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Din datter var i perioden fra den 2. april til den 22. maj 2024 tilknyttet specialtandplejen i Kommune 1. Din datter var på det tidspunkt 47 år gammel.

Den 2. april 2024 kontaktede du specialtandplejen, da du var uforstående overfor, hvorfor din datter ikke var indkaldt til tandeftersyn i narkose (generel anæstesi). Du fik her oplyst, at specialtandplejen ikke mente, at der var grundlag for at lægge din datter i narkose, men at din datter skulle undersøges i maj igen.

Den 13. maj 2024 blev din datter forsøgt undersøgt, da der var observeret blødning under tandbørstning. Din datter boede på bosted og personalet oplyste, at de børstede tænder på din datter så godt, som de kunne, men at din datter ikke altid ønskede at samarbejde om tandbørstning, hvor hun så viftede personalet væk. Tandbørstning foregik med korte intervaller inde i munden.

Det blev oplyst, at din datter spiste blød kost, men personalet havde ikke oplevet, at hun spiste mindre eller havde udfordringer med at spise. Personalet oplevede ikke ændringer i din datters adfærd, og de syntes ikke, at der var tegn på tandsmerter. Det var derfor ikke deres opfattelse, at din datter havde ondt.

Behandleren fra specialtandplejen kunne ikke undersøge din datters tænder, da din datter ikke kunne samarbejde om undersøgelsen.

Den 22. maj 2024 fastholdt specialtandplejen telefonisk overfor dig, at de ikke mente, at der var grundlag for at undersøge din datter i narkose, da de ikke mente, at de havde ret til det efter reglerne om tvangsbehandling, medmindre der blev udtrykt behov for behandling. 

Du har oplyst i klagen, at du mener, at din datter har brug for at få foretaget et årligt tandeftersyn i narkose, da din datter ikke har noget sprog og derfor ikke kan sige, hvis hun har ondt, da din datter har dårlig mundhygiejne, da hun ikke gerne åbner munden, da hun har selvskadende adfærd og risikoen for selvskade øges, hvis hun oplever tandsmerter.

Du skriver videre, at din datter ligesom alle andre mennesker har brug for forebyggende behandling, samt at der er risiko for, at hun kan udvikle problemer med kæbe, lungebetændelse eller hjerte- og karsygdomme, hvis hun ikke får regelmæssige tandeftersyn. Du mener derfor, at hun skal tilbydes regelmæssige eftersyn og forebyggende behandling, uanset at dette skal foregå i narkose og ikke afvente, et behandlingsbehov opstår. 

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel.

Vi vurderer i vores afgørelse, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Det betyder, at vi ikke har taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi har til brug for sagen indhentet og gennemset de relevante røntgenbilleder.

Vores resultat

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere Specialtandplejen i Kommune 1 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • behandling i fuld narkose i forbindelse med tandbehandling generelt set er en sikker behandling, men dog altid vil være en belastning for kroppen og dens funktioner. Det er således en behandling, hvor fordele og ulemper skal afvejes, hvorfor det ikke bør foretages, hvis anden behandling, der er mindre indgribende, er mulig.
  • behandling i fuld narkose er et vigtigt hjælpemiddel for den patientgruppe, som din datter tilhører, da denne gruppe er karakteriseret ved at have vanskeligt ved at samarbejde til undersøgelse og behandling på almindelige vilkår. Det er ligeledes karakteristisk, at en del af målgruppen, ligesom din datter, vil have vanskeligt ved at kommunikere, om de har smerter.
  • da narkosebehandling betragtes som en mere radikal behandling, vil der i forbindelse med narkosebehandlingen ofte laves mere sanerende behandling for at mindske behovet for gentagne narkosebehandlinger og mindske risikoen for infektioner og smertevoldende tilstande gennem en længere periode. Det betyder, at man typisk vil observere mindre og behandle mere, hvis der er mistanke om potentiale for forværring.
  • der altid skal foreligge en faglig indikation for behandling i narkose. Uanset om behandling i narkose foretages med fastlagte intervaller, er det den daglige mundpleje, der er afgørende for, om sygdom i mundhulen kan standses eller fortsat udvikles. Når intervallet mellem undersøgelser eller behandlinger i narkose skal fastsættes, skal det derfor vurderes, om der er aktiv sygdom, og om dette er umiddelbart behandlingskrævende eller kan observeres. Der skal således foretages en tilstrækkelig vurdering af, om der er sygdomstilstande, der kan udvikle sig over tid, og hvor længe der forventeligt kan gå, før din datter bør tilses og behandles igen.
  • det i din datters situation alene er muligt i forbindelse med undersøgelser i fuld narkose at undersøge hendes tandstatus og eventuelle sygdomstilstande i mundhulen. Vi vurderer ikke, at det diagnostiske niveau ved din datters seneste undersøgelse i fuld narkose var tilstrækkeligt til at vurdere, at din datter kunne gå op til 18 måneder mellem hver narkosebehandling.
  • det fremgår af journalen, at din datter har aktiv sygdom. Der beskrives alvorlig parodontitis og meget dårlig mundhygiejne. Der er i årenes løb trukket flere tænder ud. Der er et efterladt rodfragment i højre sides kindtandsregion, og der observeres mulig rodbetændelse på kindtænderne 8- og 7-. Det fremgår desuden af den efterfølgende korrespondance mellem dig og specialtandplejen, at der er tænder med løsning i overkæben, som specialtandplejen overvejer at trække ud. Der foreligger dog ikke røntgenbilleder af disse tænder. Der findes rimeligt aktuelle røntgenbilleder af tænderne 8,7,6- og underkæbefronten (fortænderne i underkæben), men de øvrige tænder findes der dog ikke brugbare røntgenbilleder af. Vi vurderer derfor ikke, at specialtandplejen har et reelt billede af tændernes tilstand, hvorfor vi ikke vurderer, at det diagnostiske niveau er tilstrækkeligt til at kunne definere, hvornår din datter har behov for behandling i fuld narkose igen. 
  • vi ikke vurderer, at det var sundhedsfagligt forsvarligt at lade behovet for undersøgelse i narkose basere sig alene på plejepersonalets betragtninger. Disse betragtninger er vigtige, men må ikke stå alene. De skal ses i sammenhæng med de fund, der er gjort ved seneste undersøgelse, men da denne undersøgelse ikke er tilstrækkelig, har specialtandplejen ikke haft et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en sikker prognosevurdering af tandsættet og vurdere, at din datter ikke skulle undersøges og behandles i fuld narkose, hvorfor hun burde have fået foretaget en ny undersøgelse i narkose. Vi vurderer ikke, at reglerne om tvangsbehandling kan føre til et andet resultat.

Specialtandplejen i Kommune 1 har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din datter i perioden fra den 2. april til den 22. maj 2024.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Dagældende bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):Bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 og lov nr. 1673 af 30. december 2024 (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 126 af 27. januar 2019 af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

  • § 1 om at sikre den bedst mulige behandling, omsorg og beskyttelse af patienten, men samtidig at begrænse tvang til det absolut nødvendige
  • § 4 om betingelserne for tvangsbehandling