To sygehuse får kritik for diagnosticering og medicinering af reumatologisk sygdom
Sygehus 1 får kritik for ikke at revurdere den givne diagnose kort tid inde i forløbet samt for medicinering af patient. Sygehus 2 får kritik for ikke at revurdere diagnosen ved modtagelse af patient fra Sygehus 1 samt for medicinering af patienten.
Sagsnummer:
20SFP94
Offentliggørelsesdato:
mandag den 28. september 2020
Speciale:
Reumatologi
Faggruppe:
Læger
Behandlingssted:
Sygehuse/hospitaler
Type:
Behandling
Kategori:
Behandlingssager
Der gives kritik til:
-
Sygehus A, for behandlingen på Medicinsk Afdeling i perioden.
-
Sygehus B, for behandlingen på Reumatologisk Afdeling i perioden.
Der gives ikke kritik til:
-
Sygehus C for behandlingen
Det betyder, at behandlingen på Medicinsk Afdeling, Sygehus A og Reumatologisk Afdeling, Sygehus B var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Det betyder videre, at behandlingen på Sygehus C var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .
1. KLAGEPUNKT
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Medicinsk Afdeling, Sygehus A, i perioden fra den 21. juli 2014 til den 11. januar 2016.
Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:
- at der ikke blev stillet en diagnose på relevant vis
- at behandlingen ikke foregik på relevant vis.
SAGSFREMSTILLING
Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 21. juli 2014 mødte 39-årige op til sin første konsultation på Medicinsk Afdeling, Sygehus A. Hun var aktuelt sygemeldt fra sit job på grund af hævede og ømme perifere led, herunder fødder samt hænder, som debuterede et halvt år forinden. Det blev noteret, at der var disposition for psoriasis i familien.
Der blev via objektive undersøgelser fundet ømhed og hævelse af skuldre, albuer, håndled, fingerled (MCP-led og PIP-led), tommelfingers rodled og grundled samt ømme ankler og fodled (MTP-led). Herudover blev der fundet let bankeømhed i hele rygsøjlen, men ingen gener eller forandringer i hud og negle. blev til konsultationen diagnosticeret med psoriasisgigt og opstartet i behandling med Methotrexat. Der blev ligeledes udført en ultralydsskanning af hænder samt skuldre og bestilt røntgenundersøgelse af hænder og fødder.
I perioden fra den 21. juli 2014 til den 11. januar 2016 blev fulgt på afdelingen. I perioden blev der afprøvet seks medicinske præparater, herunder tre såkaldte DMARDs (Methotrexat, Salazopyrin og Leflunomid) samt tre biologiske midler (Cimzia, Enbrel og Remsima), som alle blev stoppet grundet manglende effekt og bivirkninger. Igennem forløbet blev der taget blodprøver og foretaget to indsprøjtninger med binyrebarkhormon. oplevede ingen bedring i sin tilstand eller effekt af medicinen og blev den 11. januar 2016 afsluttet på afdelingen og viderevisiteret til Sygehus B.
BEGRUNDELSE
Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.
Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Medicinsk Afdeling, Sygehus A for behandlingen.
Styrelsen har lagt vægt på:
- at det ikke var relevant at opretholde diagnosen psoriasisgigt i hele perioden, idet diagnosen ikke var entydig, herunder at symptomerne kunne tilskrives andre smertetilstande uden inflammation (betændelse) og blev stillet ud fra få dispositioner, herunder familiærdisposition for hudpsoriasis samt ledsmerter med hævelse. Derfor burde der have været sket yderlig udredning kort tid inde i forløbet, da hverken blodprøver eller billeddiagnostiske undersøgelser støttede den oprindelige diagnose
- at der ikke var indikation for at afprøve seks forskellige medicinske præparater mod psoriasisgigt på , idet diagnosen burde have været revurderet tidligere i forløbet på grund af behandlingssvigt (manglende virkning af medicinen) samt de manglende fund som nævnt ovenfor, inden man gik videre til det sidste DMARD præparat Leflunomid samt de biologiske lægemidler. Medicinsk Afdeling, Sygehus A burde have reageret på de manglende fund af inflammatorisk ledsygdom, som derved overflødiggjorde medicinen, idet den er designet til at afhjælpe betændelse.
Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 21. juli 2014 til den 11. januar 2016 på Medicinsk Afdeling, Sygehus A, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
2. KLAGEPUNKT
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus C, i perioden fra den 17. til den 27. marts 2015.
Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:
- at burde have fået foretaget en second opinion.
SAGSFREMSTILLING
Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 17. marts 2016 startede i et forløb på Sygehus C. Til den første samtale blev der afstemt forventninger til opholdet, hvor det fremgår af journalen, at ønskede bedre forståelse for sin tilstand samt hjælp til smertelindring og kost. Opholdet blev afsluttet den 27. marts 2016, og havde under sin indlæggelse haft kontakt med lægefagligt personale, diætist, ergoterapeut samt fysioterapeut.
BEGRUNDELSE
Styrelsen henviser til ovenstående afsnit vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.
Det fremgår af klagen, at Sygehus C skulle lave en second opinion af s sygdomstilstand, og at dette ikke skete.
Det fremgår af henvisningen til Sygehus C, at der var tale om et ophold med henblik på sygdomsforståelse samt general rehabilitering.
Det fremgår af en udtalelse fra ledelsen ved Sygehus C, at henvisninger til rehabiliteringsophold ikke inkluderer supplerende udredning eller second opinion, medmindre det er nævnt i henvisningen.
Styrelsen lægger på den baggrund til grund, at der var tale om en henvisning til et rehabiliteringsophold.
Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Sygehus C for behandlingen.
Styrelsen har lagt vægt på:
- at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at Sygehus C ikke foretog en second opinion af s diagnose, idet hun var henvist til et rehabiliteringsophold med fokus på sygdomsforståelse og hjælp til smertelindring, hvorfor det ikke var forventeligt, at Sygehus C foretog en kritisk vurdering af diagnosen, da dette ikke fremgik af henvisningen til opholdet.
Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 17. til den 27. marts 2015 på Sygehus C, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
3. KLAGEPUNKT
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Reumatologisk Afdeling, Sygehus B, i perioden fra den 16. marts til den 23. august 2016.
Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:
- at behandlingen ikke foregik på relevant vis.
SAGSFREMSTILLING
Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 16. marts 2016 mødte op til sin første konsultation på Reumatologiske Afdeling, Sygehus B. Hun var henvist fra Sygehus A med diagnosen psoriasisgigt, da der ikke var yderligere behandling at tilbyde hende.
Objektivt blev det vurderet, at der var smerter fra bevægeapparatet, herunder ryg og bækken samt et hævet led og ømhed af samtlige undersøgte led. Det blev samtidig konstateret, at der ingen forandringer var på røntgenbillederne fra juli 2014, ingen forandringer i hud og negle, at blødprøverne havde været normale, samt at ikke var blevet MR-skannet.
I perioden fra den 16. marts til den 23. august 2016 blev fulgt på afdelingen.
Hun blev i forløbet opstartet på Methotrexat som indsprøjtninger, der senere blev stoppet igen grundet manglende effekt samt bivirkninger, og der blev bestilt blodprøver, røntgenundersøgelse af hænder, fødder og hofte samt MR-skanning af rygsøjle og hofteled med henblik på udredning af en eventuel rygsøjlegigt (aksial artrit). Den 23. august 2016 blev afsluttet på afdelingen, da hun ikke ønskede at afprøve yderligere medicinsk behandling.
BEGRUNDELSE
Styrelsen henviser til ovenstående afsnit vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.
Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Reumatologisk Afdeling, Sygehus B, for behandlingen.
Styrelsen har lagt vægt på:
- at Reumatologiske Afdeling, Sygehus B, burde have været mere kritiske i forhold til at acceptere den anførte diagnose fra tidligere sygehus, idet der på intet tidspunkt havde været forhøjet CRP, forandringer i hud og negle, effekt af tidligere behandlinger, ledforandringer påvist på røntgenbilleder, samt der forelå usikker dokumentation for inflammatorisk ledsygdom. Der var således ikke indikation for at starte op på medicinsk behandling i form af Methotrexat, idet der burde have været foretaget yderligere udredning af hende før medicinsk opstart, herunder ultralydsskanning eller MR-skanning af de involverede led for at afklare årsagen til smerterne og den manglende effekt af tidligere behandlinger.
Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 16. marts til den 23. august 2016 på Reumatologisk Afdeling, Sygehus B, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
REGLER
Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed