Lovlig begrænsning af det frie sygehusvalg, da patienten ikke længere havde behov for højt specialiseret behandling

Regionen kunne afvise et ønske om fortsat indlæggelse på en højt specialiseret neurologisk afdeling. Patienten havde ikke længere behov for højt specialiseret genoptræning, og fortsat indlæggelse ville med stor sandsynlighed medføre, at patienter med behov for højt specialiseret genoptræning måtte afvises.

Sagsnummer:

15POB27

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 24. juni 2015

Juridisk tema:

Frit og udvidet frit sygehusvalg

Kategori:

Patientrettigheder

Patientombuddet finder, at Region 1 ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1, ved den 19. december 2013 at give afslag på at benytte det frie sygehusvalg.

Klagen

har klaget over, at s ret til frit sygehusvalg blev tilsidesat, da det den 19. december 2013 på afdeling 1, Sygehus 1, blev besluttet, at skulle overføres til Sygehus 2.

Begrundelse

Indledende oplysninger

Det skal indledningsvis oplyses, at Patientombuddet ved denne afgørelse alene tager stilling til, om Region 1 har overtrådt sundhedslovens § 86 om frit sygehusvalg, da det blev besluttet, at skulle overføres til Sygehus 2. Klagerne over manglende synsgenoptræning, befordringsgodtgørelse og selve behandlingen behandles på separate sager.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

, som har bopæl i Region 2, var den 30. september 2013 involveret i en trafikulykke, hvor hun pådrog sig en hjerneskade. Hun blev efterfølgende behandlet på Sygehus 3.

Hun blev den 30. oktober 2013 overført til afdeling 1, Sygehus 1.

Ved indlæggelsen den 30. oktober 2013 var vågen, men ikke kontaktbar, og hun bevægede spontant den højre side. Hun var helt afhængig af pleje og fik ernæring via en slange i mavesækken.

Få dage efter indlæggelsen fik personalet svag kontakt med , og hun bedredes gradvist over de følgende uger.

I starten af november 2013 talte i længere sætninger og deltog i pleje med guidning, men hun var fortsat desorienteret (posttraumatisk amnesi).

Den 13. november 2013 begyndte at spise fuldkost, og hun kunne rejse sig og gå med støtte. Hun var fortsat desorienteret.

gjorde de følgende uger betydelige fremskridt og i slutningen af november 2013 var hun fuldt mobiliseret og havde kun behov for let guidning i almindelige dagligdags aktiviteter. 

Det blev ved et møde den 26. november 2013 med og hendes familie planlagt at henvise hende til videre rehabilitering på afsnit på Sygehus 4. Henvisningen blev sendt samme dag.

Patientombuddet kan oplyse, at Sygehus 4 – i et tæt samarbejde med afdeling 2, Sygehus 2 - tilbyder neurorehabilitering på regionsfunktionsniveau. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for neurologi af 18. september 2013, som var gældende på tidspunktet for s behandling.

I starten af december 2013 var så velfungerende, at der blev planlagt juleorlov hos en af hendes døtre.

Den 18. december 2013 modtog afdeling 1, Sygehus 1, svar fra Sygehus 4, hvoraf fremgik, at kunne tilbydes en plads i slutningen af januar 2014.

Den 18. december 2013 blev det efter drøftelse mellem den ledende overlæge på afdeling 1, Sygehus 1, og den ledende overlæge på afdeling 2, Sygehus 2, besluttet, at den 27. december 2013 skulle overflyttes til afdeling 2, Sygehus 2.

havde den 18. december 2013 fortsat betydelige følger efter sin traumatiske hjerneskade, og hun havde betydelige problemer med arbejdshukommelsen, men kunne indlære nyt materiale. Hun havde endvidere betydeligt nedsat indsigt i egne problemer. Hun var dog selvstændigt fungerende på afdelingen med behov for hjælp til at tilrettelægge de daglige opgaver, og hun var ikke længere desorienteret.

Den 19. december 2013 blev informeret om, at hun skulle overføres til Sygehus 2, og den følgende dag blev s datter informeret om dette.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 86, stk. 1, og § 13, stk. 1 og 4, i dagældende bekendtgørelse nr. 1439 af 23. december 2012 om ret til sygehusbehandling m.v., at en person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen.

Patientombuddet kan endvidere oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 86, stk. 2, at et sygehus kan afvise at modtage en patient, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Det fremgår endvidere af ovennævnte bekendtgørelses § 14, stk. 1, at en sygehusafdeling kan afvise fritvalgspatienter af kapacitetsmæssige årsager, herunder hvis afdelingen har væsentligt længere ventetider til den pågældende behandling end andre afdelinger, og hvis væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat. Ligeledes kan en sygehusafdeling efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, når den har lands- eller landsdelsfunktion (specialfunktion) afvise at modtage fritvalgspatienter, der ikke er lands- eller landsdelspatienter på specialfunktionsniveau, hvis væsentlige hensyn til lands- eller landsdelspatienter eller til patienter fra egen region ellers vil blive tilsidesat.

Begreberne lands- og landsdelsfunktion kaldes i dag regionsfunktion og højt specialiseret funktion.

Det er Patientombuddets opfattelse, at retten til frit sygehusvalg efter sundhedslovens § 86, også gælder, såfremt en patient under en indlæggelse ønsker at blive på et bestemt sygehus eller en bestemt afdeling, når afdelingen eller sygehuset har planlagt, at patienten skal overflyttes til et andet behandlingssted.

Det fremgår blandt andet af klagen, at to læger på afdeling 1, Sygehus 1, har udtalt, at overflytningen til afdeling 2, Sygehus 2, var uhensigtsmæssig, dels på grund af s konfuse tilstand, og dels på grund af, at den specialiserede genoptræning ville blive afbrudt på ubestemt tid. Det fremgår endvidere af klagen, at afdelingslægen på afdeling 1, Sygehus 1, på et møde med s familie, sagde, at det ikke var hensigtsmæssigt, at skulle igennem en midlertidig flytning. Det fremgår videre, at afdelingslægen dog afviste at revurdere beslutningen om overflytning til afdeling 2, Sygehus 2.

Det fremgår af udtalelsen til sagen fra den ledende overlæge på afdeling 1, Sygehus 1, at afdelingen har 18 pladser til voksne med de sværeste traumatiske hjerneskader i Østdanmark. Det fremgår endvidere, at patienterne tilbydes 1½ times træning to gange dagligt, seks gange om ugen, og at personalet er specialuddannet, og afdelingen normeret således, at disse svært hjerneskadede patienter kan huses. Det fremgår videre, at patienter ofte vil blive overflyttet til en afdeling med mindre intensiv træning og bemanding, når de kan gå selvstændigt rundt på afdelingen og kan klare basale personlige fornødenheder.

Det fremgår tillige af udtalelsen, at på udskrivningstidspunktet var oppegående og i stand til at håndtere den personlige hygiejne med let guidning fra en person. Det fremgår videre, at hun havde nedsat indsigt i sin egen situation, men i en grad som godt ville kunne håndteres på en almindelig afdeling 2. Det fremgår videre, at således var færdigbehandlet, for så vidt angår den højt specialiserede neurorehabilitering.

Det fremgår yderligere af udtalelsen, at der var flere patienter på venteliste til afdeling 1, Sygehus 1, hvorfor det blev vurderet, at kunne henvises til afdeling 2, Sygehus 2.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for neurologi af 18. september 2013, at hjerneskaderehabilitering tilbydes på højt specialiseret niveau på Sygehus 5 og Sygehus 6. Sygehus 1s afdeling 1 er en udefunktion til Sygehus 5.

Det er Patientombuddets vurdering, at s tilstand var forbedret så meget den 18. december 2013, at hun ikke længere kunne anses for omfattet af patientgruppen, der havde behov for højt specialiseret behandling, og at et ophold på en almindelig afdeling 2 ikke ville forværre s muligheder for fortsat bedring.

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at den 18. december 2013 var selvstændigt fungerende i afdelingen, med behov for hjælp til at tilrettelægge de daglige opgaver, og at hun var ikke længere desorienteret.

Patientombuddet har videre ikke fundet grundlag for at tilsidesætte oplysningen fra Sygehus 1 om, at der i december 2013 var flere patienter på venteliste til afdeling 1.  

Det er på denne baggrund Patientombuddets opfattelse, at der i december 2013 var væsentlige hensyn til andre patienter, som havde behov for neurorehabilitering på højt specialiseret niveau, som det var berettiget, at Sygehus 1 tilgodeså ved at lade flytte til en afdeling med et lavere behandlingsniveau.

Patientombuddet finder på denne baggrund, at Region 1 ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1.