Søvnmangel udgjorde ikke en urolig tilstand ift. beroligende middel

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 13. september 2016 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 28. august 2016 på , Region . Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 13. september 2016 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 29. august 2016 kl. 11.40 på , Region . Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 13. september 2016 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 29. august 2016 kl. 21.15 på , Region .

Sagsnummer:

16DPA06

Offentliggørelsesdato:

mandag den 19. december 2016

Juridisk tema:

Tvangsbehandling

Kategori:

Afgørelser fra Psykiatrisk Ankenævn

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 13. september 2016 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 28. august 2016 på <****>, Region <****>. Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 13. september 2016 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 29. august 2016 kl. 11.40 på <****>, Region <****>. Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 13. september 2016 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 29. august 2016 kl. 21.15 på <****>, Region <****>.

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelse

Den 28. august 2016 fik indgivet beroligende middel med magt i form af injektion Zyprexa 5 mg i.m.

Den 29. august 2016 kl. 11.40 fik indgivet beroligende middel med magt i form af injektion Zyprexa 5 mg i.m. Senere kl. 21.15 fik hun indgivet injektion Zyprexa 10 mg i.m.

klagede over beslutningerne om indgivelse af beroligende middel med magt til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen. 

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 13. september 2016 beslutningerne om indgivelse af beroligende middel med magt til .

Den 15. september 2016 klagede over afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 28. august 2016

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 28. august 2016 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var råbende, hurtigtkørende med talepres og gik nøgen rundt.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og  tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af tablet Zyprexa 10 mg, inden der blev der givet injektion zyprexa 5 mg i.m.

Det er ankenævnets opfattelse, at Zyprexa i injektionsform svarer til halv dosis af Zyprexa i tabletform, hvorfor den tilbudte dosis svarer til den indgivne.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at initial dosis ved indgivelse af injektion Zyprexa er sædvanligvis 5-10 mg i.m. Dosis kan gentages efter 2 timer og evt. igen 4 timer efter 2. injektion. Der bør højst gives 3 injektioner og samlet op til 20 mg i døgnet. Sikkerheden ved doser over 30 mg i døgnet er ikke undersøgt.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 29. august 2016 kl. 11.40, journalført kl. 14.33

Ankenævnet skal indledningsvist oplyse, at det fremgår af psykiatrilovens § 17, stk. 2, at hvis det er af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.

Ankenævnet kan videre oplyse, at det fremgår af ”Tvang i psykiatrien - Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien med kommentarer af Poul Dahl Jensen og Jørgen Paulsen” (Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1991, 1. udgave), side 100, at indgivelse af beroligende middel med magt blandt andet kan være ”… påkrævet af helbredsgrunde, idet en bedring af patientens tilstand i visse tilfælde forudsætter, at han falder i søvn.

Det fremgår videre, at tvangsmedicinering, hvor medicinen gives som led i behandlingsplanen, kun kan ske ”… i henhold til § 12 efter overlægens ordination, hvorimod det, den vagthavende læge har hjemmel til at gøre i henhold til § 17, stk. 2, alene er helt akut i enkeltstående tilfælde at benytte et beroligende middel som den mindst indgribende foranstaltning, der er egnet til at løse det foreliggende problem.”

Det fremgår af journalen, at var i en manisk tilstand med massivt talepres og springende tankegang. Hun havde ikke sovet om natten og havde kun sovet nogle få timer i foregående døgn efter hun havde fået indgivet akut beroligende medicin.

Det blev, på grund af s manglende nattesøvn gennem flere døgn samt hendes maniske og forpinte tilstand besluttet at indgive beroligende middel med magt, idet hun nægtede at indtage medicinen frivilligt.

Det fremgår efterfølgende af journalen, at ikke faldt til ro af medicinen, og således endnu ikke havde sovet kl. 14.40. Det blev besluttet, at hun skulle tilbydes p.n. medicin løbende i løbet af dagen, og såfremt hun ikke tog imod medicinen, måtte det om aftenen vurderes, om der igen var behov for akut beroligende medicin for at bryde tilstanden.

Ankenævnet finder herefter ikke, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 29. august 2016 kl. 11.40 var opfyldt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at indgivelsen af det beroligende middel alene var begrundet i s maniske og forpinte tilstand samt hendes manglende nattesøvn.

Ankenævnet er opmærksomt på, at manglende søvn forværrer en manisk tilstand, hvorfor det er af stor helbredsmæssig betydning at opnå søvn, og at det fremgår af den kommenterede psykiatrilov, at indgivelse af beroligende middel med magt kan være påkrævet af helbredsgrunde.

Det er dog ankenævnets opfattelse, at indgivelse af beroligende middel med magt alene kan anvendes i akutte tilfælde, og ikke kan anvendes som en mere systematisk behandling af den maniske tilstand.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at dagen inden havde fået indgivet beroligende middel med magt, hvorefter hun havde sovet, og at det blev angivet i journalen, at det senere samme dag måtte overvejes, om der igen skulle indgives beroligende medicin for at bryde tilstanden.

Det er på denne baggrund ankenævnets opfattelse, at der blev planlagt indgivelse af beroligende middel for at bryde tilstanden, og ikke som følge af en akut urolig situation.

Ankenævnet har i øvrigt bemærket, at det fremgår af behandlingsplanen fra den 29. august 2016, at det var planen at opstarte i medicinsk behandling for den maniske tilstand. Det fremgår under vurdering af effekt af behandlingen, at der var givet akut beroligende medicin to gange, og at opstart af tvangsbehandling derfor måtte overvejes.

Det er herefter ankenævnets vurdering, at det ikke er godtgjort i journalen, at der var tale om en akut urolig tilstand, der nødvendiggjorde indgivelse af beroligende middel med magt, men snarere behandling af maniske tilstand.

Nævnet har hertil lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen, at der var nærliggende fare for, at ville udvikle delirium.

Ankenævnet ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen, således at nævnet ikke kan godkende den beslutning om indgivelse af beroligende middel med magt, der blev truffet den 29. august 2016 kl. 11.40.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 29. august 2016 kl. 21.15

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 29. august 2016 kl. 21.15 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var urolig og omkringvandrende.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af tablet Zyprexa 20 mg, inden der blev givet injektion Zyprexa 10 mg.

Ankenævnet har bemærket, at den 29. august 2016 samlet fik indgivet en døgndosis Zyprexa på 15 mg i injektionsform.

Ankenævnet har dog lagt vægt på, at døgndosis ikke oversteg 20 mg, og at der var gået over 2 timer imellem de to indgivelser af beroligende middel med magt.

Ankenævnet finder herefter, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

§ 4. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.

Stk. 2. Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 3. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Stk. 4. Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

§ 17. En person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er opfyldt. Over for personer, der er frihedsberøvet efter reglerne i kapitel 3, kan der anvendes den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.

Stk. 2. Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.

§ 38. Afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn.

Stk. 2. Klage til Det Psykiatriske Ankenævn skal indgives, senest 3 måneder efter at klageren har fået meddelelse om Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 3. Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.