Tilladelse til abort som følge af en neuralrørsdefekt i form af rygmarvsbrok og svære forandringer i fosterets hjerne

Sagsnummer:

26AB84

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 9. april 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

20+1

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

24 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 24-årig kvinde med en graviditetslængde på 20 uger og 1 dag.

En scanning havde vist, at fosteret havde en neuralrørsdefekt i form af rygmarvsbrok (Lumbosakralt myelomeningeocel), hvor rygmarven og rygraden ikke lukker sig ordentligt før barnets fødsel. Det blev også fundet, at fosteret havde svære forandringer i hjernen, og at hjernebjælken (Corpus callosum), der forbinder hjernens to halvdele, ikke var udviklet normalt.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Abortnævnet lagde vægt på, at der var en væsentlig risiko for, at barnet som følge af de påviste fund ville få alvorlig sygdom i form af fx et begrænset funktionsniveau, problemer med at kontrollere blære og tarm, neurokognitive handicap mv. Vi lagde videre vægt på, at der var en øget risiko for et dårligt udfald hos barnet, da der også var fundet svære forandringer i fosterets hjerne.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.