Tilladelse til fosterreduktion af tvilling ved skoliose og lille hovedomfang

Sagsnummer:

26AB77

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 7. april 2026

Juridisk tema:

Fosterreduktion

Graviditetslængde:

14+4

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

33 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 33-årig kvinde, som var 14+4 uger henne i en tvillingegraviditet. Ved 1. trimesterskanningen kunne tvilling 1´s rygsøjle ikke præsenteres. Der blev foretaget en ultralydsskanning i specialiseret regi, som påviste en svær skoliose, der omfattende lænde- og brystryggen, et lille hovedomfang som målte -3 SD på en Z-score, der måler standardafvigelser fra gennemsnittet. Endnu en ultralydsundersøgelse i specialiseret regi bekræftede fundet og påviste et muligt rygmarvsbrok. Kvinden blev oplyst om, at det er særligt bekymrende, når så svær misdannelse ses allerede i 1. trimester, da det ofte er forbundet med andre svære misdannelser. Kvinden blev hertil oplyst om, at 60-70% af børn med medfødt skoliose har andre misdannelser, hvor 20-30 % er urogenitale, 10-15% cardiovaskulære og 15-20% misdannelser af centralnervesystemet. Kvinden anmodede om fosterreduktion.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til fosterreduktion, da der var risiko for alvorlig sygdom på baggrund af fundet af svær skoliose og et mindre hovedomfang på -3 SD, dertil også på baggrund af et muligt rygmarvsbrok. Vi lagde også vægt på, at det er meget sjældent, at rygsøjlen er drejet thorakalt så tidligt i graviditeten, og at det i kombination med et mindre hovedomfang af denne størrelse rejste mistanke om et tilgrundliggende syndrom. Et fosters rygsøjle og hjerne dannes i samme proces, og der var derfor, ud fra et samlet billede af fosterets tilstand på dette tidlige tidspunkt i graviditeten, stor risiko for alvorlig sygdom hos barnet, fordi det var uvist, hvad udviklingen ville føre til under den resterende lange del af graviditeten, og at misdannelser andre steder kunne forekomme. Endeligt lagde vi vægt på, at fundet af skoliose både thorakalt og lumbalt samt en mulig rygmarvsbrok på fosteret, medførte et usikkert funktionsniveau for barnet, fordi det blandt andet kan give motoriske udfordringer og inkontinens, ligesom det lille hovedomfang i sig selv indebar en stor risiko for, at barnet ville få kognitive udfordringer.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedsloven § 95 stk. 3.