Tilladelse til abort grundet rygmarvsbrok uden synlig hjernepåvirkning

Sagsnummer:

26AB72

Offentliggørelsesdato:

mandag den 23. marts 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

21+6

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

29 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 29-årig kvinde, som var gravid i uge 21+6. En gennemskanning havde vist, at fosteret havde et rygmarvsbrok ved overgangen mellem lænderyg og korsben. Skanningerne viste ikke umiddelbart risiko for kognitive problemer, men det kunne ikke udelukkes. Barnet ville forventeligt at have problemer med vandladning og afføring, seksualfunktion og gangfunktionen.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, barnet har en væsentlig risiko for alvorlig sygdom, fordi barnet vil have et rygmarvsbrok, som vil skulle opereres kort efter fødslen. Barnet vil på trods af en vellykket operation have behov for livsvarig behandling og hjælp. Fx regelmæssig brug af kateter for at tømme blæren, medicin mod forstoppelse og skinner på underbenene for at kunne gå.

Vi lagde også vægt på, at påvirkningen af barnets funktionsniveau var usikkert. Det skyldes, at misdannelsen ville kunne udvikle sig yderligere og medføre nedsat kognitivt funktionsniveau foruden det påvirkede fysiske funktionsniveau.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.