Tilladelse til sterilisation af 27-årig mand med mental retardering

Resumé

Sagen omhandlede en 27-årig mand, som ønskede at blive steriliseret, da han ikke ønskede at få børn. Han havde diagnosen Downs Syndrom og mental retardering. Han var førtidspensionist og tilknyttet et dagtilbud for udviklingshæmmede voksne. Han havde brug for forudsigelighed, hjælp og støtte i hverdagen og boede på et bosted med vågent personale.

En læge havde vurderet, at han varigt ikke kunne tage vare på et barn. En læge havde også vurderet, at han ikke kunne anvende kondom på en forsvarlig og korrekt måde uden hjælp.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til sterilisation.

Vi lagde vægt på, at hans tilstand var varig og gjorde ham ude af stand til at forstå den langsigtede betydning af indgrebet. Tilstanden gjorde også at han havde et stort behov for hjælp og støtte i hverdagen og boede på et bosted med døgnbemanding. Han havde behov for forudsigelighed og struktur, som ikke er foreneligt med en barns behov og uforudsigelighed. Han kunne derfor ikke drage omsorg for et barn.

Vi lagde også vægt på, at sterilisation ville være den mest hensigtsmæssige måde at forebygge graviditet på. Det skyldes, at han ikke ville kunne anvende anden prævention uden hjælp fra udenforstående. Det blev vurderet uhensigtsmæssigt og urealistisk, hvis han skulle have hjælp til at bruge kondom for at forebygge graviditet.

Tilladelsen var givet på baggrund af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2 og stk. 2 og § 110.