Tilladelse til fosterreduktion på grund af forhold hos den ene tvilling

Resumé

Sagen omhandlede en 29-årig kvinde, som var gravid i uge 21+4. En ultralydsscanning havde vist, at tvilling 2 havde flere misdannelser. Tvilling 2 var væksthæmmet og havde dårlig blodgennemstrømning i navlestrengen. (siUGR type 2). Navlesnoren hos tvilling 2 sad fast i fosterhinderne i stedet for moderkagen. Der var ikke fundet misdannelser hos tvilling 1. Tvilling 1 og tvilling 2 delte moderkagen, og der var 34 % forskel på størrelsen mellem tvilling 1 og tvilling 2.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til fosterreduktion.

Vi lagde vægt på, at der var risiko for, at tvilling 2 ville få alvorlig sygdom som følge af væksthæmningen, den dårlige blodgennemstrømning i navlestrengen, der ikke sad fast i moderkagen. Der var 20 % risiko for, at tvilling 2 ville dø under graviditeten. Der var også stor risiko for, at tvilling 2 ville få alvorlig neurologisk sygdom i form af fx en hjerneblødning, der kunne medføre svære handicaps såsom spastisk lammelse og svære sprog- og indlæringsvanskeligheder. Der fandtes ingen helbredende behandlingsmuligheder for tvilling 2.

Vi lagde også vægt på, at der herudover også forelå særlige omstændigheder, der talte for at tillade fosterreduktion. Der var blandt andet stor risiko for, at det ville være nødvendigt at sætte fødslen i gang i uge 25, hvis ikke der blev foretaget fosterreduktion af tvilling 2. For tvilling 1 indebar det 40-50 % risiko for død og ved overlevelse 50 % risiko for svære handicaps. For tvilling 2 ville prognosen være dårligere, fordi tvilling 2 var væksthæmmet.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 95, stk. 2 og 3.