Tilladelse til abort grundet ekstremt korte rørknogler, lille brysthule og risiko for underudviklede lunger

Sagsnummer:

26AB42

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 11. februar 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

20+3

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

29 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 29-årig kvinde, som var 20 uger og 3 dage henne. Kvinden anmodede om abort, da ultralydsscanningen havde vist, at fosteret havde ekstremt korte rørknogler både ved arme og hænder og ved ben og fødder. Desuden var brysthulen lille, ribbenene var korte, og korsbenet i rygsøjlen var krumt. Fosteret havde desuden en hjertefejl, hvor der var hul i skillevæggen mellem hjertes to nedre kamre.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, barnet havde en væsentlig risiko for at få en alvorlig sygdom. Fosteret havde en alvorlig fejludvikling af skelettet i form af abnormt forkortede rørknogler ved arme, hænder, ben og fødder.

Vi lagde også vægt på, at brysthulen var lille, og ribbenene var korte, og at det ville medføre, at fosteret ville få underudviklede lunger. Tilstanden var derfor formentlig dødelig.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.