Tilladelse på baggrund af social sårbarhed i forhold til bolig, arbejdstilknytning, økonomi, netværk og misbrug

Resumé

Sagen omhandlede en 40-årig kvinde med en graviditetslængde på 21+6.

Kvinden havde erkendt graviditeten i 12. graviditetsuge, men var ikke mødt op til skanninger eller andre aftaler i sundhedsvæsenet. Hun var i aktivt blandingsmisbrug af blandt andet kokain, og barnefader deltog i dette misbrug. Kvinden boede på et kommunalt anvist bosted, hvor børn ikke var tilladt. Hun var, ligesom barnefader, arbejdsløs og på overførselsindkomst. Kvinden havde tidligere fået et barn, som måtte anbringes. Hun havde ikke kontakt til barnet. Det blev oplyst, at kvinden havde så lav en grad af egenomsorg, at det var svært at se, at hun kunne tage vare på et barn, ligesom det var forventningen, at barnet ville blive fjernet ved fødslen.  Kvinden anmodede om abort, da hun mente, det var det bedste.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at graviditeten, fødslen og omsorgen for barnet ville være en alvorlig belastning af kvinden, fordi hun var så socialt udsat, at hun ikke var i stand til at fastholde en arbejdstilknytning, fastholde en bolig på egen hånd eller nedsætte sit misbrug. Hun havde desuden en begrænset økonomi. Vi lagde også vægt på, at der ikke kunne ske afhjælpning af de sociale forhold, da kvinden ikke havde vist initiativ til en aktiv forandring af situationen ved eksempelvis at møde op til planlagte aftaler i sundhedsvæsenet. Kvinden havde en lav grad af egenomsorg, og det var ikke sandsynligt, at hun ville være i stand til at drage omsorg for eller kunne tage vare på barnet, ligesom barnet ville blive født abstinent. Vi lagde videre vægt på, at der var et sparsomt netværk ressourcemæssigt, og at barnefader deltog i kvindens misbrug, samt at kvinden i forvejen havde et barn, som måtte anbringes.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedsloven § 94 stk. 1, nr. 5.