Blæreekstrofi og øget væske i hjernen gav tilladelse

Sagsnummer:

26AB33

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 4. februar 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

22+2

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

39 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 39-årig kvinde gravid i uge 22+2. Fosteret havde fået konstateret en medfødt misdannelse af urinveje og ydre kønsorganer (blæreekstrofi) og øget væske i hjernens hulrum (ventrikulomegali).

Blæreekstrofi kræver en operation i 3 måneders alderen, hvor blæren lukkes. Barnet vil skulle opereres igen ved 2-3-år, hvor penis og urinrør genskabes. Herefter ville der være behov for løbende livsvarige kontroller. Der var 50 % risiko for at barnet ville blive inkontinent og en risiko for at penis ikke ville være normalt fungerende. Væsken i hjernens hulrum gav en 15-20 % risiko for neurokognitiv udviklingsforstyrrelse, men væsken var tiltagende hvilket ville medføre en øget risiko.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi har lagt vægt på, barnet var i væsentlig risiko for alvorlig sygdom. Det skyldes at barnet var i risiko for inkontinens, påvirket seksuel funktion og neurokognitive udviklingsforstyrrelser. Barnet ville derfor være i risiko for et påvirket motorisk og kognitivt funktionsniveau. Vi har derudover lagt vægt på, at barnet ville skulle gennemgå flere operationer med et usikkert resultatet og livslange kontroller. 

Tilladelsen er givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.