Tilladelse til fosterreduktion ved tvilling-til-tvilling-transfusionssyndrom

Resumé

Sagen omhandlede en 35-årig kvinde, som var gravid med tvillinger i uge er 19+2. Graviditeten var normal, indtil der i uge 19 var set en begyndende forskel i mængden af fostervand hos tvillingerne. Kvinden havde en afkortet livmoderhals og havde tidligere været i risiko fro at føde for tidligt. En ultralydsundersøgelse viste, at den ene tvilling var mindst med en størrelse på 184 g og ikke havde en synlig blære.  Den anden var 225 g, var omgivet af for meget fostervand og havde en stor blære. Der var normale flows for begge tvillinger. En ultralydsundersøgelse dagen efter bekræftede at der var tvilling-til-tvilling-transfusionssyndrom og at den mindste havde episoder med lav puls under skanningen. Kvinden blev oplyst om øget risiko for abort og neonatal død på 10%, og at risikoen var højere på grund af den korte livmoderhals. Der var også risiko for, at fødslen skete for tidligt, ligesom overlevere havde risiko for sygdom og cerebral parese afhængigt af behandlingsmuligheder (laser og cord occlusion) under graviditeten.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til forsterreduktion, fordi der var risiko for alvorlig sygdom. Vi lagde vægt på, at der var en ubalance i overførslen af blod mellem tvillingerne, hvor den ene tvilling overførte blod, mens den anden ikke leverede blod tilbage. Det medførte, at den tvilling, der afleverede blod ikke kunne vokse, ikke producerede urin og at der var en mindre mængde fostervand ved denne tvilling. Det medførte også, at hjertet på den tvilling, der modtog blod, blev belastet. Vi lagde også vægt på, at der uden et indgreb var risiko for fosterdød af begge fostre eller for tidlig fødsel, som blev forstærket af kvindens korte livmoderhals. Derudover var der risiko for at begge fostre fik cerebrale skader, at den ene tvilling fik underudviklede organer, mens den anden fik en fortykket væg i hjertet som følge af belastning.

Tilladelsen blev givet i medfør af sundhedsloven § 95 stk. 3.