Afslag på abort, da ung alder ikke alene kunne begrunde en tilladelse

Resumé

Sagen omhandlede en 16-årig kvinde med en graviditetslængde på 20+1 uger.

Kvinden gik på efterskole, dyrkede sport og havde haft uregelmæssig menstruation. Hun havde ikke mærket symptomer på graviditet før få dage inden anmodningen om abort. Kvinden havde god støtte fra den ene forælder, hvor hun boede, mens forholdet til den anden forælder gennem år var præget af ustabilitet, grundet denne forælders misbrug. Kvinden havde udeboende søskende, som begge havde psykiatriske diagnoser. Barnefader var bekendt med graviditeten, men havde ikke fortalt sine forælder om den. Kvinden anmodede om abort på baggrund af hendes unge alder og fordi hun var bekymret for, hvad vennerne ville tænke om hende og fordi det muligvis ville forværre forholdet til den ustabile forælder.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav afslag på abort og lagde vægt på at kvinden var 16 år og levede et almindeligt ungdomsliv med skole, venner og fester, men at hendes unge alder ikke kunne stå alene i vurderingen af, om hun kunne drage omsorg for et barn. Der var ikke oplysninger, der indikerede, at hun ikke med støtte, råd og vejledning ville kunne drage omsorg for et barn. Vi lagde også vægt på, at netværket som hovedsageligt bestod af den ene forælder var tilstrækkeligt til at give støtte og hjælp under graviditet, fødsel og ved omsorgen for et barn og at der var uafprøvede muligheder for støtte i netværket, da hun endnu ikke havde fortalt andre end sin forælder og barnefader om graviditeten. Endeligt lagde vi vægt på, at der var flere støtte- og rådgivningsmuligheder, som kunne supplere netværket i støtten af kvinden under graviditet og i forbindelse med fødsel og til at drage omsorg for barnet, eksempelvis i kommunalt og sundhedsfagligt regi. Ved brug af disse støttemuligheder ville kvinden blandt andet få hjælp økonomisk, til bolig og til at tage vare på et lille barn. De sociale forhold kunne således afhjælpes, så de ikke ville være en alvorlig belastning af kvinden.

Afslaget blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94 stk. 1, nr. 4 og 5.