Tilladelse til abort: væskeansamling i bughulen, nedsat bevægelighed i led og fejlstillinger involverende både arme, ben og ryg
Sagsnummer:
26AB09
Offentliggørelsesdato:
mandag den 12. januar 2026
Juridisk tema:
Fosterets tilstand
Graviditetslængde:
20+6
Afgørelse:
Tilladelse
Alder:
31 år
Afgørelse anket:
Nej
Resumé
Sagen omhandlede en 31-årig kvinde, som var gravid i uge 20+6. Fosteret havde moderat væskeansamling i brysthulen, nedsat bevægelighed i led og fejlstillinger involverende både arme, ben og ryg. Det blev vurderet, at barnet ville være påvirket over hele kroppen på grund af fejlstillingerne og den nedsatte bevægelighed efter fødslen. Det blev også vurderet, at der var risiko for, at fosteret ville dø inde i livmoderen.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav tilladelse til abort, da det blev vurderet, at der var væsentlig risiko for fosterdød og svært handicap. Vi lagde vægt på, at fosteret havde misdannelser i form moderat væskeansamling i brysthulen, nedsat bevægelighed i led og fejlstillinger involverende både arme, ben og ryg. Vi lagde også vægt på, at barnet ville blive svært handicappet med et væsentligt begrænset fysisk funktionsniveau. Det skyldtes, at den manglende bevægelighed af leddene ville blive forværret yderligere i takt med graviditetslængden, fordi fosteret bevægede sig minimalt. Der fandtes derfor ingen behandlingsmuligheder herfor i dette tilfælde.
Tilladelsen blev givet efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.