Tilladelse til abort grundet svær væksthæmning

Sagsnummer:

26AB08

Offentliggørelsesdato:

fredag den 9. januar 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

21+6

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

35 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 35-årig kvinde gravid i uge 21+6. Gennemskanninger af fosteret havde vist svær væksthæmning og mulig påvirkning af hjertet. Derudover var der næsten intet fostervand, hvilket gav risiko for underudviklede lunger. Fosteret var vurderet til kun at have en lille chance for at overleve forbi uge 28.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi har lagt vægt på, at fosteret var i stor risiko for at dø i maven. Alternativt skulle fødslen startes meget for tidligt, hvilket ville medføre at barnet ville blive født meget for tidligt og med omkring 95 % risiko for alvorlige senfølger af den tidlige fødsel og meget lave fødselsvægt. Barnet ville således være i væsentlig risiko som følge af den meget lave fødselsvægt, risikoen for underviklede lunger og den mulige hjertemisdannelse.

Tilladelsen er givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.