Manglende hjernebjælke og udvidede nyrer kunne begrunde en tilladelse til abort
Sagsnummer:
26AB05
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 7. januar 2026
Juridisk tema:
Fosterets tilstand
Graviditetslængde:
21+6
Afgørelse:
Tilladelse
Alder:
38 år
Afgørelse anket:
Nej
Resumé
Sagen omhandlede en kvinde på 35 år, der var gravid i uge 21+6. Ved en ultralydsscanning var der konstateret en medfødt hjernefejl i form af manglende hjernebjælke (corpus calosum agenesi) og bilateralt hydronefrose, som er en tilstand, hvor nyrerne er udvidede på grund af en afløbshindring.
Prognosen forbundet med de påviste fund indebar en række symptomer, herunder blandt andet en høj risiko for neurologisk sygdom og svære kognitive- og motoriske senfølger.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav tilladelse til abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at var en væsentlig risiko for, at det ventede barn ville få alvorlig sygdom som følge af fundene i form af corpus callosum agenesi og hydronefrose. Nævnet bemærkede, at prognosen var mere alvorlig end ved et isoleret tilfælde af manglende hjernebjælke, da der også var fundet udvidede nyrer. Endeligt lagde nævnet også vægt på, at der ikke fandtes nogle behandlingsmuligheder.