Tilladelse til sterilisation til kvinde med mentalretardering og udviklingshæmning

Resumé

Sagen omhandlede en 34-årig kvinde, som ønskede at blive steriliseret, da hun havde svært ved at huske at tage minipiller, og hun ikke ønskede andre præventionsformer. Hun havde diagnosen mentalretardering og udviklingshæmning. En speciallæge i psykiatri havde vurderet, at kvinden ikke kunne tage vare på et barn. Kvinden boede på et bosted og havde brug for hjælp og støtte til at klare dagligheden, herunder også administration af minipiller. Det var ikke muligt at benytte andre præventionsformer.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til sterilisation, da kvinden ikke kunne tage vare på et barn, da hun selv havde brug for støtte i hverdagen, og sterilisation i den konkrete sag ville være den mest hensigtsmæssige og mindst indgribende måde at forebygge graviditet på. Abortnævnet lagde vægt på, at kvinden var afhængig af hjælp til at administrere minipiller fra sit bosted, og at kvinden flere dage ad gangen besøgte sin kæreste alene. Nævnet lagde også vægt på, at andre langvarige præventionsformer som spiral ville kræve fuld narkose, mens p-stav/p-plaster ikke var muligt grundet kvindens forhold.