Tilladelse til abort, da graden af psykisk vold fra barnefar var en alvorlig belastning for kvinden

Sagsnummer:

25AB67

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 11. december 2025

Juridisk tema:

Sociale forhold

Graviditetslængde:

19+6

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

35 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 35-årig kvinde gravid i uge 19+6, som anmodede om abort på social indikation. Kvinden havde nyligt erkendt, at forholdet til barnefar havde været præget af psykisk vold og hun var flyttet på krisecenter.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort, da det blev vurderet, at graden af psykisk vold var en alvorlig belastning af kvinden. Nævnet lagde vægt på, at kvinden havde været nødsaget til at sygemelde sig og flytte på krisecenter for at undgå kontakt til barnefaderen. Nævnet lagde også vægt på, at belastningen ikke kunne afhjælpes på anden vis, da tilknytningen til barnefar knyttede sig fosteret og sidenhen barnet, hvorfor belastningen af de sociale forhold ville forblive aktuel.